Frihed til at tro
En fornyelse af ’loven om trossamfund uden for folkekirken’ vækker bekymring for de konsekvenser, det vil få for blandt andet frikirkerne og var en af årsagerne til et ’Frihed til at tro’-arrangement i København, hvor både jøder, muslimer og kristne deltog. Mødet var arrangeret af Danske Kirkers Råd, Grundtvigsk Forum og Foreningen Åndsfrihed.
Af Søren Peter Hansen.
Direktør i Tænketanken Prospekt
På dagen deltog blandt andet Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund, Lise Rasmussen, præst ved Mariakirken Vesterbro og Naveed Baig, fhv. imam ved Rigshospitalet, overrabbiner Jair Melchior, Urfan Ahmed, talsperson for Dansk Muslimsk Union, Jørgen Thaarup, metodistpræst og formand for Danske Kirkers Råds udvalg for Frihed og Lige Vilkår, kirkeminister Morten Dahlin (V) og mange flere. I forlængelse af arrangementet har Søren Peter Hansen, direktør i Tænketanken Prospekt, gjort sig følgende overvejelser.
Det vigtige ved en bro er, at den er i stand til at bære. Og enhver, som benytter den, må have tiltro til, at den holder, og til at den anden bred kan nås. Initiativtagerne til debatseminaret om frihed til at tro har på en måde været optaget af kunsten at bygge broer. I overført betydning er det at mødes på tværs af tro og anskuelser at give hinanden mulighed for at bygge broer, at give hinanden evnen til at handle i situationer, hvor vi umiddelbart mangler viden og tillid.
Trosfrihed er i stigende grad blevet et emne i den offentlige debat. Der er alt lige fra diskussioner om ’gris’ i børnehaver, plejehjem og hospitaler til spørgsmål om kønsopdeling i svømmehaller. Samtidig ser vi en stigning i antisemitisme, specifikt i København, med trusler, hærværk og vold rettet mod jødiske institutioner og personer. I henhold til Grundlovens §67-70 er trosfrihed en rettighed for os – hver og en – som borgere, og den giver os mulighed for at forene os i samfund for at dyrke Gud på den måde, der passer til vores overbevisning.
I disse paragraffer er der formuleret et klart budskab om åndsfrihed. Men der er også opsat visse grænser, fx at vi ikke må ødelægge den offentlige orden. Konflikten mellem åndsfrihed og grænserne for offentlig orden er i de senere år blevet forstærket gennem nye regler og love. Fx den nye trossamfundslov fra 2017, forbuddet mod tildækning (Burka-loven) i 2018 og forbuddet mod at afbrænde koraner i 2022.
Frihed til at tro, som den er beskrevet i den danske grundlov og de europæiske menneskerettigheder, er kort sagt kommet under pres i forhold til kravene om offentlig orden og sikkerhed. Og nye love er med til at sætte nye grænser. Dette rejser grundlæggende spørgsmål som: Hvilken rolle spiller tro, såvel kristendom som religion i det offentlige rum? Udfordres åndsfriheden? Og hvordan stiller politikerne sig til det?
Debatseminaret om frihed til at tro åbnede op for en bredere og mere grundlæggende samtale. En lille, men nødvendig bro, blev etableret. Denne ene bro skal alt andet lige udvides og sikres, hvis det skal blive til en bro, som bliver ved med at bære, når verden forandrer sig. Debatseminaret rejste mange spørgsmål. Også flere spørgsmål end svar. Derfor bør brobygningen, samtalen og debatten fortsætte.
Anledningen til debatseminaret var som allerede anført dels de spændinger i det offentlige rum og den offentlige debat, som vi i disse år er vidne til, og dels det konkrete forhold, at den såkaldte ’Trossamfundslov’ skal revideres i denne folketingssamling 2024-2025. Det sidste store punkt var der ingen af politikerne, der alvorlig talt havde lyst til at forholde sig til.
FAKTA
Tænketanken Prospekt er en almennyttig og politisk uafhængig tænketank, som med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætninger for det kulturelt og institutionelt bæredygtige samfund forankret i konkrete fællesskaber og værdier, der udspringer af ansvarlige individer.
Kilde: www.taenketankenprospekt.dk
