Regeringsudvalg anbefaler aktiv dødshjælp. Men Etisk Råd og sundhedspersonale siger nej

På Folkemødet i 2023 meddelte statsministeren, at hun ønskede at indføre assisteret selvmord i Danmark. Herefter nedsatte regeringen det meget omstridte ’Udvalget for en mere værdig død’ til det, der viste sig at være en bunden opgave. Den 31. januar 2025 afleverede udvalget sin rapport til sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Et flertal i udvalget anbefaler, at terminale patienter med mindre end et halvt år tilbage af livet skal kunne få hjælp af sundhedspersonalet til assisteret selvmord. Undervejs har to personer, en sygeplejerske og en læge, forladt udvalget i protest, fordi opgaven ”ufravigeligt” handlede om at indføre assisteret selvmord i Danmark. Ved Folkemødet i 2024 meldte der sig en ny stemme i debatten, nemlig et netværk, som siger nej til aktiv dødshjælp.

Både regeringens udvalg og netværket har en sognepræst i spidsen, henholdsvis Kathrine Lilleør, sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, og Inge Marie Kirketerp Hansen, der er sognepræst i Gjellerup Sogn ved Herning.

Kørestolsbruger er rystet

Kun ét medlem af regeringens udvalg på i alt otte medlemmer er imod indførelse af lægeassisteret selvmord. Det drejer sig om chefjurist Janus Tarp, der er formand for UlykkesPatientForeningen. Ifølge TV2 er Janus Tarp bekymret for, at handicappede, der ligesom ham selv sidder i kørestol, vil opleve et pres til at gøre en ende på deres liv. Til Jyllands-Posten siger Janus Tarp, der har siddet i kørestol i knap 40 år:

”Det løber mig koldt ned ad ryggen, når folk argumenterer for, at vi skal hjælpe folk med at dø i stedet for at hjælpe dem med at leve på trods af deres udfordringer. Min frygt er, at vi vil stå tilbage med A- og B-hold.”

Etisk Råd frygter pres

Formanden for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard, er frustreret over udvalgets arbejde. Ifølge ham indeholder oplægget direkte fejlagtige oplysninger, fx når det hævdes, at flertallet i Etisk Råd i en rapport fra 2023 udtrykker, at ”en legalisering vil lede til, at folk mod deres vilje bliver slået ihjel”, skriver Kristeligt Dagblad. For Leif Vestergaard er det tungeste argument mod dødshjælp, at nogle patienter vil begynde at reflektere over deres egen ret til at eksistere med spørgsmål som:

’Kan jeg være bekendt at være til besvær?’ De sårbare, svage og ydmyge kan føle et pres, hvis muligheden for aktiv dødshjælp findes. ”Jeg og flertallet i Det Etiske Råd går ind for at beskytte livet og agtelsen for de mest sårbare. Det kan man kun med et undtagelsesløst forbud mod dødshjælp, og det mener vi ret alvorligt,” siger Leif Vestergaard til Kristeligt Dagblad.

Netværk er rystet over ”nuanceløst arbejde”

Netværket Nej til Statsassisteret Selvmord har reageret på regeringsudvalgets rapport med en modrapport, der er dateret dagen før udvalgets rapport landede på sundhedsministerens bord.
I en pressemeddelelse skriver netværket:

”I Netværket har vi jævnligt været rystede over, hvor ensidigt og nuanceløst udvalget har udtalt sig offentligt. Derfor har netværket set sig nødsaget til at udgive en modrapport, der redegør for, hvad der kan forventes, hvis man indfører de modeller for aktiv dødshjælp, regeringsudvalget anbefaler. Netværket har en særlig indsigt i at have med døende at gøre eller med patienter, som lever med livstruende lidelser.”

I modrapporten konkluderer hospicechef Jesper Grud Rasmussen, der er tidligere medlem af udvalget, Ole Hartling, læge og tidligere formand for Det Etiske Råd og Per Sjøgren, professor i palliativ medicin blandt andet:

”Det frie valg om aktiv dødshjælp bliver ikke frit. Meget syge patienter vil blive udsat for et stort direkte og ikke mindst indirekte pres for at afslutte livet. Og mange vil gøre det ”for ikke at være til besvær”. Aktiv dødshjælp kan man ikke begrænse til terminalt syge. Når først rettigheden er indført, vil det skride og blive bredt ud til stadig flere grupper i samfundet. Aktiv dødshjælp kommer til at ændre vores blik på mennesket, og hvad der er et værdigt liv. Resultatet bliver et forrået menneskesyn.”

Fejl i udvalgets rapport

Ole Hartling ser også åbenlyse fejl i udvalgets rapport: ”Ideen med at nedsætte et regeringsudvalg burde være at tilvejebringe et oplyst beslutningsgrundlag. Men fra hvad vi ved om udvalgets rapport og har hørt medlemmerne sige, har udvalget i stedet skabt en fantasiverden, hvor de negative konsekvenser af aktiv dødshjælp er tryllet væk,” siger den tidligere formand for Etisk Råd og medstifter af Netværket. Ole Hartling nævner, at udvalgsmedlemmer har udtalt, at aktiv dødshjælp allerede finder sted i Danmark, fordi det er en del af den lindrende (palliative) behandling . Og det er udtalelser, der har chokeret og forarget læger og sygeplejersker landet over.

”Vores netværks rapport udgør den realistiske beskrivelse af, hvad der sker, hvis vi indfører aktiv dødshjælp. Vi har set på, hvad der er sket i samtlige lande, der har indført det. Det kunne regeringsudvalget også have gjort. Men i stedet har man skabt sin egen, alternative virkelighed,” fastlår Ole Hartling.

Dansk Sygeplejeråd: ”Vi skal ikke tage liv”

Også Dansk Sygeplejeråd afviser blankt udvalgets anbefalinger. I en pressemeddelelse under overskriften ”Sygeplejersker siger nej til aktiv dødshjælp: Vi skal ikke tage liv”, skriver de:

”Dansk Sygeplejeråd bakker ikke op om anbefalingerne fra ’Udvalget for en mere værdig død’, der foreslår en model for assisteret selvmord i Danmark. Dansk Sygeplejeråd mener, at fokus i stedet bør være på en investering i bedre palliativ behandling.  Sygeplejersker skal ikke tage livet af patienter. Det kan aldrig være en opgave for sundhedsvæsenet,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Hun fortsætter:

”En værdig død handler ikke om at afslutte livet, men om at sikre lindring, støtte og nærvær, mens patienten er i live. Og det er det, vi sygeplejersker gør. Vores opgave er at udøve sygepleje – ikke at tage liv. I Danmark har vi en tradition for at lytte til eksperterne, og det bør vi også gøre, når det handler om liv og død. Det håber jeg, at politikerne vil have for øje, så ingen nogensinde skal føle sig presset til at vælge livet fra,” slutter Dorthe Boe Danbjørg.

Lægeforeningen: ”Alvorligt syge ligger os ikke til last”

Heller ikke Lægeforeningen støtter forslaget. Formanden, Camilla Rathcke, udtaler:

”Jeg vil gerne anfægte hele ideen om, at vi i det danske sundhedsvæsen skal til at tage livet af patienterne. Udvalget for en værdig død er kommet med sine modeller, jeg mener, vi skal hæfte os ved, at Udvalget også anbefaler mere palliation. Alvorligt syge patienter ligger os ikke til last. Som læger er det vores rolle at hjælpe, behandle og støtte patienter i den sidste tid. Det gør vi allerede i dag, indenfor lovens rammer. Hvis politikerne vil hjælpe døende, så skal de prioritere flere ressourcer til det palliative område,” slutter Camilla Rathcke.

Kristelig Lægeforening: ”Livet er ukrænkeligt”

I december 2024 udgav Kristelig Lægeforening holdningspapiret ”Livet er ukrænkeligt” foranlediget af regeringens udvalg. Her hedder det:

”Et menneskes grundlæggende værdi afhænger ikke af livsomstændigheder, præstationer eller holdninger. Det er en af flere grunde til, at aktiv dødshjælp ikke bør gøres lovligt i Danmark.”
Kristelig Lægeforening minder også om Den hippokratiske ed, som forpligter lægerne til at ”stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade”. Foreningen fastslår, at lægens fundamentale opgave er at helbrede, lindre og trøste – ikke at afslutte liv.

FVPO: ”Lindring er ikke aktiv dødshjælp”

Fire medlemmer af Forum for Værdig Pleje og Omsorg (tidligere Dansk Kristelig Sygeplejeforening) skrev i december et indlæg om forskellen på aktiv dødshjælp og lindring af lidelse. De understreger, at der er brug for mere oplysning, da mange forveksler lindring med aktiv dødshjælp, fordi smertelindring i nogle tilfælde kan fremskynde døden lidt. Ifølge FVPO er det færre end én ud af fem danskere, som ved, hvad aktiv dødshjælp i virkeligheden er. Derfor opfordres det sundhedsfaglige personale til at orientere de pårørende om hensigten med en behandling ved at sige fx:

”Jeg kan se, at din mor har smerter/uro/lufthunger eller andet ubehag, så jeg vil give hende medicin, der kan afhjælpe hendes symptomer. Det kan godt være, det kan fremskynde døden med nogle minutter eller timer, men jeg giver det ikke for at afslutte livet. Jeg giver det for at lindre hende. Og det er palliation. Ikke aktiv dødshjælp.”

KD afviser aktiv dødshjælp af frygt for pres

Også fra politisk hold har der lydt et Nej til legalisering af aktiv dødshjælp. KristenDemokraternes formand, Jeppe Hedaa, udtaler om argumenterne:

“Fra tilhængerne af en legalisering af aktiv dødshjælp lyder argumentet, at et tilbud om aktiv dødshjælp er et tilbud og intet andet. De siger, at ingen vil føle sig presset til at vælge at dø. Men det er en sandhed med modifikationer. For ethvert tilbud, som vi bliver mødt af som mennesker, er også noget, vi skal bruge mental energi på. Det er ikke nødvendigvis en lindring for alle, der er havnet i en umulig, smertefuld, ydmygende situation, at blive spurgt: “Måske du hellere vil dø?”