Grundtvigs Højskole i Hillerød ansætter buddhistisk forstander
Det har vakt en del opmærksomhed, at Grundtvigs Højskole i Hillerød har ansat en forstander, der betegner sig selv som buddhist. I debatten mener den ene side, at Grundtvig ville vende sig i graven, hvis han vidste besked om den buddhistiske forstander, mens den anden side omvendt mener, han ville vende sig i graven, hvis hans navn på den måde blev brugt til at indskrænke frisindet.
Heldigvis vender Grundtvig sig med al sandsynlighed slet ikke i graven – ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald, men det er en helt anden snak. Til grund for forargelsen over, at Grundtvigs Højskole i Hillerød har ansat en buddhistisk forstander, ligger formentlig antagelsen om, at Grundtvigs Højskole i et eller andet omfang må betegnes som en kristen højskole. Men læser man højskolens vedtægter, er formålet ikke specifikt kristendom. Der står blandt andet:
”Grundtvigs Højskole har i dag en global horisont, og kristendommen er for os én ud af mange åndelige traditioner, der ligesom litteratur, kunst og videnskab gennem tiderne vidner om kulturernes mangfoldighed på en lille klode.” Hvis man lige ser bort fra debatten på de sociale medier, så er der da også bred enighed blandt dem, der har udtalt sig om ansættelsen i medierne, at højskolen naturligvis er i sin gode ret til at ansætte en buddhist.
Til gengæld er det så en glimrende anledning til at diskutere højskolernes formål i Danmark, og hvilken rolle kristendommen skal have i den folkelige oplysning. Som Isak Krab Koed, der er grundtvigiansk præst i Sankt Markus Kirke i Aarhus, siger til Kristeligt Dagblad: ”Jeg går ind for, at højskoler er så frit stillede som muligt, og at bestyrelser frit vælger forstander. Men hvis højskoler skal leve op til deres formål om at danne mennesker til dansk folkelighed, som er enormt præget af kristendommen, så kan det godt være vanskeligere for en buddhist end for en kristen,” mener han.
Morten Bangsgaard, der er tidligere medlem af Det Etiske Råd, bestyrelsesmedlem i Rahbeks Højskole og teologistuderende, siger til Kristeligt Dagblad: ”Jeg er bekymret for, at hans (Grundtvigs, red.) indflydelse som teolog, præst og salmedigter ikke får samme opmærksomhed som resten af arvegodset. En bredere tendens, man kan ane flere steder, men en arv, man med sikkerhed bør lære om på Grundtvigs Højskole,” siger Morten Bangsgaard.
Bestyrelsesmedlem på Grundtvigs Højskole i Hillerød Jes Fabricius Møller deler ikke de to teologers bekymringer. ”Vi har som grundtvigsk højskole en forpligtelse til at udbyde en almendannende og ikke-forkyndende undervisning. Det er i tråd med både vores værdigrundlag og i øvrigt Grundtvigs egne idealer, og det agter vi fortsat at gøre med den kommende forstander i spidsen,” siger Jes Fabricius Møller til Kristeligt Dagblad.
Om de to fløje når til enighed er nok yderst tvivlsomt, men oplyst blev vi da, og det er da i det mindste i Grundtvigs ånd. Grundtvigs Højskole, som i dag ligger i Hillerød, blev grundlagt af Grundtvig selv i 1856 på Nørrebro i København med midler fra en pengegave, han havde fået i forbindelse med en indsamling i anledning af hans 70-års fødselsdag. På det tidspunkt hed højskolen Marielyst, opkaldt efter Grundtvigs anden kone Marie Toft. Grundtvig nåede at være gift tre gange.
