Morten Hørning har taget hul på sin ”livsopgave”
Som medlem af Bibelselskabets chefredaktion frem mod den nye oversættelse af Bibelen kommer Menighedsfakultetets NT-professor Morten Hørning Jensen til at indgå i en central rolle – ikke mindst i forhold til oversættelsen af NT, som han er faglig leder for. Det er en opgave, der bringer pinsedagsmissionen videre til en ny generation, siger han.

Når Morten Hørning Jensen ikke sidder på sit kontor på Menighedsfakultetet omringet af alskens bøger om Ny Testamente, ja så er han også en ganske almindelig parcelhusejer med de dertilhørende opgaver i haven. Og det er her ved villaen i det nordlige Aarhus, travlt optaget af hækklipning, han bliver afbrudt af en telefonopringning. Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet, ringer: ”Vil du træde ind i chefredaktionen for oversættelsen af Bibelen 2036 og være faglig leder af NT-oversættelsen?”
Morten er noget paf. Han ved godt, at der er en ny oversættelse på vej, og han har i det stille håbet på at kunne bidrage til oversættelsen af Markusevangeliet, som han har beskæftiget sig indgående med som forsker. Men det er noget andet, Johannes Baun ser for sig: Morten Hørning Jensen havde forinden opnået sin kvalificering som professor og havde afleveret sin doktorafhandling om evangeliet til bedømmelse – og er sammen med sit formidlingsarbejde i bredere forstand i Kristeligt Dagblad og TEL en meget relevant kompetence at få med.
Som faglig leder af oversættelsen af NT og medlem af chefredaktionen sidder Morten Hørning Jensen i en meget central rolle i oversættelsesarbejdet. Han kommer til at læse med og give feedback på nogle indledende oversættelser af NT-skrifter, indstille oversættelser til en følgegruppe nedsat af Bibelselskabets bestyrelse, indstille prøveoversættelser til løbende udgivelse frem mod 2036, tage stilling til den respons, der kommer på prøveoversættelserne, og endelig indstille oversættelser til endelig udgivelse og kongelig autorisation.
Ikke en kæpheste-Bibel
Når Morten Hørning Jensen tænker tilbage på opringningen for to år siden, husker han det meget tydeligt – og ikke mindst hans umiddelbare respons: ”Jeg vidste med det samme, at det på en måde er lidt som et borgerligt ombud. Når man er teolog, ekseget og forsker, så bliver vi nødt til at bidrage alle sammen, når der en ny bibeloversættelse undervejs,” fastslår Morten Hørning.
Men det er også en opgave, der ligger meget fint i tråd med Menighedsfakultetets sag og formål, mener Morten Hørning Jensen:
”Hvis vi tænker på hele visionen på Menighedsfakultetet, som jo er bygget af private midler, givet af folk, som ønsker at se den sag, som vi har som særligt kendetegn; nemlig at vi driver teologi, fordi der skal prædikes på søndag. Altså, hvis man ønsker at se den vision virkeliggjort, jamen så er det at være med til at præge den næste bibel – det ligger meget tæt på hjertet af det.”
Han bemærker dog, at det ikke betyder, at Bibelen bliver en MF-bibel:
”Jeg går ind i arbejdet og siger uden at blinke, at jeg er professor på Menighedsfakultetet. Men jeg er der ikke for at varetage mine egne kartofler. Vi er dem, vi er, men vi har et ansvar for helheden. Der er en hel mark, der skal høstes. Vi kan ikke have en kæpheste-Bibel. Men vi skal, som Johannes Baun formulerede det, have den bedste bibel, hvor de fleste er glade for det meste.”
Fra Babel til Bibel
Hvorfor er der overhovedet brug for en ny oversættelse?
”Jamen, det er den helt grundlæggende opgave, for ellers vil vi være den generation, som lægger pinsedagens projekt i graven. Vi ville være en kirke, der ikke kan tale til tiden og dermed stopper den bevægelse, som begynder pinsedag. Der er en lige linje fra Babel til Bibel. Forstået på den måde, at Babel udtrykker jo forvirring og et menneskeligt hovmod, som markerer slutpunktet for syndefaldet, og derefter begynder frelseshistorien med et omdrejningspunkt i Jesus. Pinsedagen står så som det særlige sted, hvor man hverken behøver at være jøde eller kunne forstå hebraisk for at blive en del af fællesskabet. Man skal kunne modtage evangeliet på sit eget modersmål. Og det er et modersmål, der hele tiden ændrer sig,” bemærker Morten Hørning Jensen og gengiver en pointe fra seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen, en sprogkyndig, der er med i chefredaktionen:
”Vi skal oversætte Bibelen til et sprog, som vi end ikke har endnu. Og derefter skal sproget være så godt, at det føles friskt, forhåbentlig i 40 år – eller hvor længe denne oversættelse får lov at leve. Så det er virkelig en monumental opgave, men vi må heller ikke ryste på hånden. I det her arbejde skal vi turde at være dristige og evangelisk ambitiøse, så evangeliet kan forstås i øjenhøjde med de læsere, der fødes nu.”
En kompromisbibel?
Men i det ligger der også en spænding mellem det, der er godt dansk, og det, der er kirkens tradition. ”Hvad med fader? Når mine børn kalder mig ’fader’, så ved jeg godt, at det er, fordi de vil låne bilen. Men ingen ved deres fulde fem vil kalde deres far for ’fader’ – medmindre de skal låne bilen. Alligevel så står der ’fader’ alle vegne i Ny Testamente. Jeg ved ikke, om vi vil skrive ’far’ eller ’fader’. Men hvis vi bruger ’fader’, så følger vi traditionen med fare for, at vi bruger ordet på en måde, som kun gør det meningsfuldt i et lukket sprogfællesskab i kirken. Men det er mere fladt at sige far end fader. Så skal vi sige ’farvor’ i stedet for ’fadervor’?”
Men hvordan finder I så frem til det rigtige? Skal I forhandle og så finde et kompromis, som det sker på Christiansborg?
”Jeg har et lille håb om, at vi kan undgå håndsoprækning, men kan tale os frem til det bedste mulige, og som på én og samme gang tager hensyn til både bibelteksten selv, traditionen, sproget og læserne.”
Hvad har du gjort dig af tanker om den tid, der vil gå med det?
”Jeg har da tænkt, at det er lang tid, og dette ja er et nej til meget andet. Det skal koste mindst muligt på min undervisning. Det vil koste noget forskning og nogle skriverier, som jeg ikke får gjort – eller må vente med. Jeg ville frygtelig gerne skrive noget mere om romersk korsfæstelse. Men det, at jeg bliver så involveret i arbejdet, kommer til at overtage min kalender. Det er en del af prisen.”
Hør et længere interview med Morten Hørning Jensen om oversættelsesopgaven, hvor han fortæller om processen, oversættelsesprincipper og håb om den nye oversættelses virkning, i MFs podcast Udblik på teologi.dk/lyt. Her vil han også afsløre, hvad der kan blive særligt vanskeligt i oversættelsen.
Fakta: På vej mod en ny bibel
Oversættelsesarbejdet er grebet således an, at der løbende vil udkomme prøveoversættelser, så alle kan få et indtryk af, hvordan oversættelsen gribes an. Til maj udkommer de første. Det drejer sig om følgende skrifter: 1. Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Paulus’ brev til filipperne. De næste skrifter, der er på vej som prøveoversættelser er: 2. Mosebog, Jobs bog og Matthæusevangeliet. Hele Bibelen vil ligge færdig som autoriseret oversættelse i 2036, 500 året for reformationen.
Fakta: Autoriserede oversættelser gennem tiden
Siden reformationen er der udkommet 11 oversættelser, der har haft status af autoriserede oversættelser. De første 100 år efter reformationen udkom der hele 5 nye oversættelser af hele Bibelen: I 1550 (Christian III), 1589 (Frederik II), 1607 (Hans Poulsen Resen), 1633 (Christian IV) og 1647 (Den Resen-Svaningske Bibel). Derefter er der en pause på 93 år, før Christian VI’s GT og NT udkommer i 1740. GT-oversættelsen når at fylde 191 år, og det er den sidste samlede bibeloversættelse i 252 år. I 1819 udkommer Frederik VI’s NT-oversættelse. Den afløses i 1907 af en ny NT-oversættelse. I 1931 kommer så den længe ventede nyoversættelse af GT. I 1948 følger en nyoversættelse af NT.
Den nuværende samlede oversættelse er fra 1992. Den 12. autoriserede oversættelse vil udkomme i 2036, 500-året for reformationen i Danmark.