Grundtvigsk iværksætter i Værløse
Bent Honoré er en markant personlighed. Mens kritikere ser ham som egenrådig, stædig og konservativ, betragter hans tilhængere ham som begavet, bredtfavnende og en kirkelig reformator.En ting er sikkert. Den tidligere folkekirkepræst, 67-årige Bent Honoré har sine synspunkter, og dem står han urokkeligt fast på, om så hele verden er af en anden opfattelse.
Som da han i 1999 distancerede sig fra embedssynet i 3F, Forum for en Fri Folkekirke – det forum, han selv havde været medstifter af ti år tidligere. Det skete i forbindelse med, at 3F valgte at blive en del af den karismatiske bevægelse OASE.
– Jeg mente, at betegnelsen ældste, som bruges i den karismatiske teologi for menighedsråd eller menighedens bestyrelse, ikke hører hjemme i en luthersk tradition. Ligesom jeg mener, at præsteembedet er forbeholdt mænd. Da jeg anser ledelsesfunktionen for altafgørende for menighedslivet, kunne jeg ikke fortsætte i ledelsen. Men jeg sætter pris på Oase.
Som den kirkelige højrefløj er han imod kvindelige præster. Men man kan ikke sætte ham i den bås. For modsat den såkaldte bibeltro fløj accepterer han skilsmisse, gengiftning, abort og førægteskabelige forhold.
– Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. Moralen er omskiftelig og menneskelivet broget. De, der kommer med alt for entydige svar på moralske spørgsmål, kommer let til at øve vold mod livets mangfoldighed.
Rent teologisk favner han bredt. I ham forenes grundtvigianisme, det højkirkelige, det karismatiske, det økumeniske og den bibeltro strømning. De forskellige teologiske retninger har han tilegnet sig udelukkende gennem egne studier.
– I mig samles indflydelser fra mange forskellige sider. Jeg er ikke et produkt af et hjemligt miljø, en kreds af mennesker eller en teologiprofessors betragtninger.
– Jeg har suget til mig fra alle steder, hvor jeg har oplevet en kærlighed til den kristne tro, vel vidende at sandheden altid er større end, hvad den enkelte kan tilegne sig. Jeg har haft et åbent sind, forklarer Bent Honoré selv sin alsidighed.
– Hvad indholdet i kristendommen angår, må jeg nok betegnes som en konservativ kirkekristen. Men hvad formidlingen angår, har jeg altid bestræbt mig på at være utraditionel og kreativ, erkender præsten fra Værløse, der i sin tid vakte opsigt med sine illustrerede prædikener og ny-skabende konfirmandundervisning.
Bent Honoré blev født i 1936 i Åbenrå. Hans far var stadsingeniør i Odense. Hans mor kom fra en sønderjysk dansksindet købmandsfamilie. Hans hjem var ikke religiøst.
I gymnasiet bestemte Bent Honoré sig for at læse teologi. Hans beslutning var dels religiøs, dels baseret på en samfunds-politisk anfægtelse.
– Det var i 50erne, hvor vi stod over for en totalitær kommunisme, der kværnede al intellektuel frihed i stykker. Spørgsmålet for mig var, om sandhed og ret blot var, hvad de politiske magthavere kunne bestemme og få banket ind i hovedet på folk via det offentlige informations- og uddannelsessystem? Jeg mente ikke, at sandheden om livet kun var, hvad brutale magthavere truede folk til at skulle tro.
Hans modstand mod ateisme, marxisme og kulturradikalisme har i høj grad præget hans indstilling til både kirke, stat og samfund.
Han blev for alvor politisk aktiv i 70erne. Fra 1973-79 sad han i Folketinget for Kristeligt Folkeparti, hvor han blandt andet var formand for Udenrigsudvalget og Kirkeudvalget. Men i 1988 meldte han sig ud af Kristeligt Folkeparti: – Fordi de var blevet for socialdemokratiske, begrunder han.
I dag er han ikke medlem af et parti. Han roser Søren Krarup og Dansk Folkepartis arbejde for danskheden, men vil ikke gå længere end til at betegne sig selv som kristen humanist af konservativ samfunds-observans.
Hans anti-totalitære holdninger har medvirket til hans engagement i bestyrelsen for Dansk Europamission, heraf de sidste fem år som formand, og for hans 22 års engagement i Dansk Nato-komité.
en fri kirke
Inden for kirken har kampen mod en verdsliggørelse af kirken stået højt på hans dagsorden. Den mærkesag, han først og fremmest har været kendt for, har været kampen for en adskillelse af stat og kirke.
I 1981 skrev han skriftet Folkekirkens Reformation. Det var således ham, der formulerede, hvad der siden blev 3Fs, Forum for en Fri Folkekirkes standpunkter.
Også hans stærke modstand mod kvindelige præster og biskopper begrundes blandt andet ud fra frygten for en verdsliggørelse af kirken.
– For mig at se ligger der nogle vældige sekulariserende principper bag indførelsen af kvindelige præster. Der rykkes ved en gudgiven ledelsesorden, som vi finder den gengivet af Jesus og Paulus.
I de 36 år, Bent Honoré har fungeret som folkekirkepræst, har han både nationalt og lokalt kæmpet for en statsuafhængig folkekirke. Nu er han gået på pension. Men han har ikke opgivet kampgejsten af den grund.
– Kaldet som præst driver mig. Det ophører ikke, blot fordi jeg er gået på pension.
For et par uger siden meldte han sig ud af folkekirken. Det sker forud for dannelsen af Furesø Frimenighed, som har ham selv som grundlægger og præst. Den grundtvigske frimenighed fejrer sin første gudstjeneste som selvstændig og uafhængig frimenighed Pinsesøndag. (Se i øvrigt nyhedsartikel andet sted i avisen, red.)
I Furesø Frimenighed samles alle Bent Honorés synspunkter, både de rent teologiske og de mere samfundsrelaterede, med Grundtvig som den store reference. Og ikke uden grund.
– Både folkeligt og kirkeligt spændte Grundtvig vidt. Han havde det karismatiske, det økumeniske, det højkirkelige og det bibelske. Politisk var han færdrelandskærlig og liberal.
I Grundtvig gik det hele op i en højere enhed. Det gør det også i Bent Honoré.
Blå bog
Bent Honoré, 67 år. Født i Åbenrå. Folke-kirkepræst i 36 år, dels i Tårnby og siden 1969 i Værløse. Pensioneret september 2002. Nu frimenighedspræst for Furesø Frimenighed.
1973-79 folketingsmedlem for KrF. Medstifter af Forum for en Fri Folkekirke. Fmd. for Dansk Europamission. Forlagsleder for Forlaget Kontrast. Forfatter til en lang række artikler og bøger. Gift med børnehaveklasseleder Kirsten. Far til tre voksne sønner.
