Djævelens eksistens – en afgørende brik i det bibelske verdensbillede

Den vigtigste tekst om Den Ondes oprindelse og fald er uden tvivl Åbenbaringsbogens 12. kapitel. Her læser vi om et mytteri i den himmelske verden, som kom til at få ødelæggende konsekvenser for hele Guds skaberværk.

”Der blev krig i himmelrummet. Mikael og hans engle gik til angreb på dragen. Dragen og dens onde ånder gjorde modstand, men de var ikke stærke nok, så de måtte forlade himmelrummet. Så blev Den store Drage, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, han, som bedrager hele verden, kastet ned på jorden. Det samme skete med alle hans onde ånder” (Åb. 12,7–9).

Det Ondes realitet

Ud fra disse vers kan vi drage flere vigtige slutninger, når det gælder ondskaben i denne verden: For det første, at der findes en personlig ond magt, som alene i denne korte tekst omtales med fire forskellige navne, nemlig Dragen, Den gamle Slange, Djævelen og Satan. For det andet, at Djævelen er en engel, som i sit følge har et større antal engle, som han kalder for sine, og som dermed på en måde hører sammen med ham.

For det tredje, at Djævelen var højt rangeret i den himmelske verden, eftersom det var nødvendigt, at selveste ærkeenglen Mikael drog i strid for at besejre ham. For det fjerde, at Djævelen herefter ikke kunne beholde sin plads i himlen, men fik sin plads nede på jorden – til stor skade for os, som bor her. Som det forkyndes lidt senere i samme kapitel: ”Glæd jer, I som opholder jer i Himlen, men ve jer, der er på landjorden og på havet, for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende. Han er nemlig klar over, at hans tid er kort.” (Åb. 12,12)

Hver eneste af disse sandheder er centrale for den, som vil studere Bibelens åbenbaring om den onde magt. Gennem hele kirkens historie kan vi derfor se, at disse punkter har været vigtige dele af den grundlæggende kristne undervisning. Troen på en ond magt har helt enkelt været en selvfølge for Guds folk i så godt som alle dele af den kristne kirke.

Det bibelske verdensbillede

Samtidig er det velkendt, at læren om den personlige ondskab provokerer i en materialistisk vestlig kontekst. Allerede i 1909 valgte Dagens Nyheter i en leder at afskaffe den onde magt, og hvis en sekulariseret skandinav har en tendens at opfatte troen på Gud som et udtryk for overtro, er det for intet at regne imod, hvordan han eller hun opfatter Djævelen. At tro på en ond magt er for mange skandinaver ensbetydende med at være mentalt forstyrret.

Så snart vi bevæger os lidt udenfor vort eget hjørne af verden,
viser det sig, at troen på det Ondes eksistens
– ikke mindst i form af onde ånder eller dæmoner
– er betydeligt mere udbredt end vor skandinaviske ikke-tro.

Alligevel skal man bare følge en nyhedsudsendelse på TV for at se, hvor meget ondskaben griber om sig her på jorden. Og så snart vi bevæger os lidt udenfor vort eget hjørne af verden, viser det sig, at troen på det ondes eksistens – ikke mindst i form af onde ånder eller dæmoner – er betydeligt mere udbredt end vor skandinaviske ikke-tro. Hvis vi er kristne og tror på Guds ord, kan vi jo også bare læse i de fire evangelier for at se, at Jesus selv opfattede Djævelen som virkelig i allerhøjeste grad. Ja, som et væsen, vi alle er kaldede til at bekæmpe og i nogle tilfælde drive ud:

”Senere gav Jesus sine disciple følgende befaling: „Gå ud i hele verden og forkynd det gode budskab for alle mennesker. Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Men den, som ikke tror, vil blive dømt. Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud…” (Mark 16,15–17). Ordene om den onde magt i Johannes’ Åbenbaring er altså ikke et isoleret udsagn. Vi må snarere se den Ondes eksistens som en afgørende brik i det puslespil, som Bibelens forfattere har forsynet os med, når det gælder forståelsen af hele den verden, vi lever i.

Ondskabens manifestationer

På hvilke måder kan vi da se, at den Onde er virksom? To af de mest åbenlyse måder har vi allerede været inde på: Han står bag meget af denne verdens synd og ondskab. ”Tyven kommer bare for at stjæle, slagte og ødelægge,” siger Jesus (Joh 10,10), og det er sådan, vi skal forvente at se hans spor i tilværelsen som sådan. Til dette skal lægges de personlige angreb, som rammer os selv. I evangelierne og Apostlenes Gerninger ser vi dette i form af besættelser eller – måske rettere – forskellige former af dæmonisering.

Altså situationer, hvor en ond ånd enten tager bolig i eller kraftigt påvirker et enkeltmenneske. I den kristne tradition, jeg selv kommer fra, taler man også om ”anfægtelser”, som betegner tanker og følelser, som på forskellige måder vil stjæle glæden og freden og frelsesvisheden fra os. Et fænomen, som ind imellem – omend ikke altid – kan siges at have vor sjælefjende som afsender. Men udover disse grundlæggende – og til tider ganske spektakulære – manifestationer af det Onde siger Guds ord, at vi møder Djævelen i mange forskellige fænomener.

Dels fordi synden, verden og den Onde kan siges at samarbejde i en slags uhellig alliance – hvor det ikke altid er klart, hvor den ene slutter og den næste begynder. Dels fordi også ideologier og religioner kan have dæmoniske elementer i sig. Som det udtrykkes med apostelens berømte ord: ”Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.” (Ef 6,12)

I bund og grund er det en kamp, der handler om hvert eneste menneskes sjæl. ”Denne verdens gud, Satan, har gjort dem så blinde og vantro, at de ikke kan se det herlige lys, der stråler fra budskabet om Kristus, han, som er Guds billede,” skriver Paulus (2 Kor 4,4). Også i Johannes’ Åbenbaring antydes denne realitet. Her læser vi: ”De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden.” (Åb. 12,11)

Altså: fjenden er besejret i kraft af Jesu død på korset; men denne sejr skal man tage imod personligt – gennem vort eget vidnesbyrd om Jesus som Frelseren (jvf. Rom 10,9–10).

Udrustede til et liv efter Guds vilje

Det hører med til enhver kristens kald at efterleve det, som udtrykkes i den gamle dåbsformular, nemlig at ”forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”. Men det er også vigtigt at øve sig i åndelig bedømmelse. ”Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel,” skriver Paulus (2 Kor 11,14). Og Jesus formaner os til at vogte os for – og afsløre – de falske profeter, for de ”kommer til jer i fåreklæder, men er i virkeligheden glubske ulve” (Matt 7,15).

Kort sagt: For ikke at blive en del af det, som er vor fjendes agenda i denne verden, er vi nødt til at lære vor Frelser og hans Ord så godt at kende, at vi kan identificere den Ondes falske kopier. Men vi er også nødt til at lære vor fjende så godt at kende, at vi kan sige som apostlen: ”Hans lumske handlemåde kender vi jo.” (2 Kor 2,11) Sandheden er nemlig den, at Djævelens handlemåde på den ene side er lumsk – men samtidig også er påfaldende forudsigelig.

I evangelierne og Apostlenes Gerninger
ser vi dette i form af besættelser eller – måske rettere
– forskellige former af dæmonisering.
Altså situationer, hvor en ond ånd enten tager bolig i
eller kraftigt påvirker et enkeltmenneske.

Det handler om alt det, som Ny Testamente kalder ”kødets gerninger”: ”Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.” (Gal 5,19–21)

Lad os derfor ikke være naive. Lad os bekende det bibelske verdensbillede, så vi kan være rustede til at leve efter Guds vilje – fuldt forvissede om den Ondes eksistens, men også om det faktum, at han er besejret i vor Frelser Jesu Kristi navn! Olof Edsinger er generalsekretær for Svenska Evangeliska Alliansen og forfatter til bogen Farliga för fienden: En bok om den andliga kampen – och hur den kan vinnas (Livets Ord 2023)

Olof Edsinger er generalsekretær for Svenska Evangeliska Alliansen og forfatter til bogen Farliga för fienden: En bok om den andliga kampen – och hur den kan vinnas (Livets Ord 2023)