”Gud er kilden til min livskvalitet”

Jeg møder Lars Bo Olesen på hans kontor på højskolen Acts Academy i Kolding en eftermiddag i marts, hvor solen står højt ved det smukke område, som skolen ligger på. Her får vi en snak om livet og om et liv i tjeneste for Gud.

”Jeg er vokset op i et kristent hjem,” fortæller Lars. ”Mine forældre var troende og kom i Kristent Center i Herning, selvom vi boede i Ringkøbing, hvor der ikke var nogen frikirke. Så vi kørte jævnligt til Herning. Men i mine ungdomsår, især 8.-10. klasse, begyndte jeg at tage afstand fra troen. Det betød ikke noget for mig personligt på det tidspunkt.” I den periode var Lars også skoletræt og tog derfor sammen med en kammerat på Apostolsk Ungdomsskole, der i dag hedder Kildevæld Efterskole. Det skulle vise sig at blive livsforvandlende for ham.

”De fleste elever troede ikke rigtig på Gud, men på en lejr lige før jul skete der noget. Der opstod nærmest en fælles opvågning, og dér gav jeg mit liv til Jesus. Fra det øjeblik var jeg ikke i tvivl: Jeg var på en ny kurs, og Jesus var blevet personlig og virkelig for mig,” fortæller Lars. Da eleverne kom tilbage til skolen, kunne folk mærke, at der var sket noget. De begyndte at holde ungdomsmøder og cellegrupper, og atmosfæren på skolen var forvandlet.

”Før havde jeg været en af ballademagerne, men nu var jeg grebet af noget andet. Det var starten på min rejse med Gud. Mit perspektiv skiftede, og jeg så mig ikke tilbage,” siger Lars med et smil,

Ledertjeneste

Da Lars vendte hjem fra ungdomsskolen, var han stadig skoletræt og vidste ikke, hvad der skulle ske. ”Jeg har aldrig haft en stor plan for mit liv. Jeg har været god til at leve i nuet og gribe de muligheder, der opstod. Så da jeg var færdig på efterskolen, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Men en tømrer på vejen spurgte, om jeg ville i lære, og det sagde jeg ja til. Det førte til, at jeg som 23-årig startede min egen tømrervirksomhed. Jeg havde ansatte og lærlinge, og vi byggede bl.a. typehuse. Jeg kunne mærke, at jeg fungerede bedst, når jeg selv kunne sætte retningen.”

Lederpotentialet lå naturligt i Lars, og helt fra han var ung, har han også haft ledertjeneste i kirken. ”Allerede som 19-årig blev jeg ungdomsleder sammen med en af mine kammerater. Det føltes ikke presset – det faldt mig ret naturligt at inspirere og gå foran. Senere blev jeg en del af ældsterådet, selvom det heller ikke var noget, jeg havde jagtet. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det, jeg trives bedst i, er når jeg kan være med til at skabe noget nyt og se forandring ske sammen med andre.”

”En af mine første tanker, efter jeg havde sagt ja,
var, at vi skulle gøre noget udover det sædvanlige
– og ideen om Det Himmelske Show i Jyske Bank Boxen blev født.
Det endte med at blive Danmarkshistoriens
største kristne indendørs event med 8.500 deltagere.
Det var overvældende, medrivende
og en meget stærk proklamation af enhed
på tværs af kirketraditioner omkring det centrale;
forkyndelsen af Kristus.”

Fra selvstændig til fuldtidstjeneste

Det gik godt i Lars’ firma, men for at kunne fuldføre de projekter, der var i gang, skulle han bruge mere kredit, men da han spurgte banken, fik han at vide, at de ikke ville give en større kassekredit.
”Det undrede mig,” mindes Lars, ”for jeg lavede det meste tømrerarbejde for dem. Men de kunne ikke lide, at jeg gav penge til kirken – det stod i regnskabet. Jeg havde jo virksomheden for at være til velsignelse, ikke for egen gevinst. Da ingen andre banker ville tage over, endte det med betalingsstandsning og til sidst konkurs.”

For Lars blev afslutningen af livet som selvstændig samtidig døren, der åbnede vejen til fuldtidstjeneste for Gud. ”Et års tid efter at min virksomhed gik konkurs, blev jeg spurgt, om jeg ville overtage ledelsen af Team Mission i Brande. Omtrent samtidig startede Jørn Hyldgaard en ny kirke dér, som jeg blev involveret i. Vi startede Troens Ords Træningsskole og lukkede Team Mission. Det var en stærk og velsignet tid, også for vores familie.”

Krise i Herning

I forbindelse med en krise i 1996 i Kristent Center i Herning blev Lars spurgt om at stå i spidsen for den del af kirken, der var tilbage. ”Vores kirke blev delt i tre, og jeg blev spurgt, om jeg ville tage ansvar for den del, der var tilbage. Kirken gik fra at være en af de mest indflydelsesrige til at kæmpe for overlevelse. Det var ikke noget, jeg havde planlagt, men både min kone og jeg mærkede, at det var det rigtige,” siger Lars.

Efter 8-10 år i den nye kirke begyndte Lars at drømme om at lave kirke med et mere missionalt fokus. ”Kirke for folket, plejede jeg at sige til mig selv. Niels-Peter Hedegaard, der var kommet til byen og var præst i en af de kirker, der opstod efter splittelsen, gik med de samme tanker, og inden længe var tanken om at slå kludene sammen og gentænke kirke blevet født. Åbenkirke fik luft under vingerne fra starten af 2008. Niels-Peter og jeg har stået sammen siden.”

Det Himmelske Show

I 2004 var Lars med til at starte Frikirkenet og var også formand i en tid. I 2016 sagde han ja til at repræsentere frikirkerne i styrelsen for Himmelske Dage, som skulle foregå i Herning i 2019.

”En af mine første tanker, efter jeg havde sagt ja, var, at vi skulle gøre noget udover det sædvanlige – og ideen om Det Himmelske Show i Jyske Bank Boxen blev født. Det endte med at blive Danmarkshistoriens største kristne indendørs event med 8.500 deltagere.  Det var overvældende, medrivende og en meget stærk proklamation af enhed på tværs af kirketraditioner omkring det centrale; forkyndelsen af Kristus. For mig personligt blev det afslutningen på en meget stor og udfordrende ledelsesopgave, men også starten på en ny erkendelse af, hvad jeg skulle bruge hovedparten af min tid på fremadrettet.”

Et halvt år senere sad Lars til et møde med ledelsen i Apostolsk Kirke og hørte om den krise, Kolding Internationale Højskole stod i. Elevtallet var, trods en god indsats fra dygtige folk, nede på 15 og skolen var lukningstruet. Lige der skete der noget for Lars:

”Pludselig mærkede jeg Helligånden sige: ’Jeg er ikke færdig med det sted, og jeg vil bruge dig til at gøre noget ved det.’ Logikken skreg nej. Vi var i gang med at købe og planlægge nyt kirke- og kulturhus i Herning, og jeg følte mig slet ikke som en højskoleforstander. Men jeg vidste, at det var Ånden, der talte, så jeg tænkte, at han havde en plan. Vi fandt en løsning, hvor jeg var fire dage om ugen i Kolding og resten i Herning. Sådan har det fungeret de sidste fire år.”

Mandat fra Gud

Lars blev forstander på det, der dengang hed International Apostolsk Højskole i april 2020. ”Jeg havde ikke tid til lange processer, for båden tog vand ind, og jeg måtte reagere. Vi fornyede fortællingen om skolen, ændrede kulturen, designede nye linjer og fornyede sproget og udtrykket i vores markedsføring. Vi skabte et miljø, hvor unge kunne se sig selv i Guds lys – og Helligånden virkede med. Stemningen skiftede og elevtallet begyndte med det samme at gå op.”

Samtidig med de ændringer, der skete på højskolen, syntes Lars også, at det var tid til at give skolen et nyt navn. Det skulle være en ny start, og noget der reflekterede hans tanker med skolen, og som kunne fungere internationalt. Det blev Acts, fordi det er det engelske ord for apostlenes gerninger og lægger fokus på at handle på sin tro. Academy blev lagt til, så ingen skulle være i tvivl om, at det var en skole.

I marts 2025 rundede skolen en stor milepæl med 70 indskrevne elever, og det blev fejret. Men det stopper ikke der, siger Lars:

”Vi arbejder på at få mere plads, så vi kan strække os efter 100 elever. Interessen fra Danmark er stigende. Kirkerne mærker styrken og velsignelsen ved at samarbejde med os. I Europa er dørene vidt åbne, og der er en helt ny interesse i skolen. Det lover virkelig godt for fremtiden. Jeg tror, Acts Academy skal være et center for kald, karakter og kompetence i hele Europa. Vi har lavet en 10-års plan med tre faser, og vi er i gang med fase 1. Jeg drømmer på sigt om 125 elever – jeg drømmer også om, at skolen bliver et aktiv for hele lokalområdet, bl.a. ved at bruge de smukke rekreative områder omkring skolen mere aktivt. Om jeg er her hele vejen, ved jeg ikke. Men så længe Ånden (og bestyrelsen) siger ja, bliver jeg.”

Alder har ingen betydning, det er kaldet, der er afgørende, siger Lars i forhold til, hvem højskolen er målrettet til. ”Troen er ikke kun for kirken, troen er for livet, til livet og noget, vi skal have med alle steder hele livet. Det er den DNA, jeg gerne vil lægge ind i dem, som kommer her på skolen. Det er ikke kun unge, men familier, ægtepar og andre, som trækker stikket, fordi de oplever, at Gud kalder.”

”Troen er ikke kun for kirken, troen er for livet,
til livet og noget, vi skal have med alle steder hele livet.
Det er den DNA, jeg gerne vil lægge ind i dem,
som kommer her på skolen. Det er ikke kun unge,
men familier, ægtepar og andre, som trækker stikket,
fordi de oplever, at Gud kalder.”

Lars drømmer om, at Acts Academy kan spille en afgørende rolle i træningen af den næste generation, så de bliver i stand til at sætte aftryk og sprede Guds rige til alle dele og hver en afkrog af vores samfund. ”Jeg ser unge i både kirkerne og på Acts Academy, som har et enormt potentiale. Vores opgave er at guide dem – ikke til at søge deres egen succes, men til at tjene Gud. Mange nye kristne viser stor modenhed og længsel efter at lade sig bruge af Gud. Det gør mig virkelig begejstret og giver mig tro for fremtiden.”

To jobs, samme glæde

Lars trives godt rollen som forstander.  ”Det er anderledes at være højskoleforstander end frikirkepræst,” siger han. ”Der er mange flere ting på mit bord i Kolding, men jeg elsker begge opgaver. Nøglen er at være helhjertet tilstede, der hvor jeg er. Det fungerer – og jeg oplever glæde i begge kald. Jeg bliver ofte spurgt til min trivsel, og det sætter jeg pris på. Jeg vil aldrig ofre mit ægteskab eller min familie i nidkærhed for tjenesten. Det kommer ikke til at ske. Min kone er ofte med i Kolding og god til at sige til, når vi skal trække stikket. Vi har fem børn og fem børnebørn, og jeg prøver at se dem hver weekend.” Udover at være præst i Herning og forstander i Kolding har Lars siden 2024 også været supervisor i Jacobskirken i Odense.

”Kort tid efter sagde præsten op, og han og ledelsen spurgte, om vi kunne forestille os, at kirken blev en del af Åbenkirke. Jeg vidste, at det ville kræve en del og overvejede, om jeg skulle påtage mig opgaven som ledende præst, men fandt ingen fred i det. Jeg delte mine overvejelser med Niels-Peter Hedegaard, som til min store overraskelse sagde, at det kunne da være, at han skulle påtage sig opgaven som præst. Hans kone May-Britt havde i flere år talt om, at de skulle til Odense og lede kirke, men han havde afvist det, da der ikke var en Åbenkirke i byen. Nu var det argument fejet af bordet, og så faldt det hele på plads. Jeg tror, at Åbenkirke Odense vil blive til stor velsignelse for Odense og hele Fyn. Niels-Peter og jeg er meget forskellige, men supplerer hinanden med vores forskelligheder. Derfor fungerer det godt. Vi kender hinandens stærke og svage sider og er gode til at give hinanden plads.”

Livet med Gud giver mening

I dag er Lars Bo 62 år og kan se tilbage på et liv, hvor Gud blev en central del af hans liv. ”Jeg har levet med Gud, siden jeg var 16. Det giver mening, og det er kilden til min livskvalitet. Jeg er ikke typen, der læser en masse, men jeg har min tid med Gud hver morgen. Jeg har brug for Helligåndens kraft og visdom hver dag. Tingene går ikke altid som planlagt, men troen på Gud er min stabilisator og giver mig et sted, hvor jeg kan læsse byrderne af, når det bliver for tungt,” slutter Lars.