Noveller inspireret af Jesu syv ”jeg-er-ord”

I løbet af blot to år udkom der i 2016 og 17 fire bøger af Mathilde Munk. Siden har der været stille fra den kant. Men nu er hun tilbage med novellesamlingen ”Døren”.

Bogen består af syv noveller, der tager udgangspunkt i Jesu syv ”jeg-er-ord” fra Johannesevangeliet. I den første, ”Livets brød”, møder læseren to unge kvinder med hver deres modsatrettede spiseforstyrrelse, mens man i ”Verdens lys” stifter bekendtskab med det dysfunktionelle ægtepar, Peter og Lone, hvor Peter har trukket sig tilbage til mørket og ensomheden. Titelnovellen, ”Døren” fortæller om postbuddet, Maria, der fantaserer om, hvad der udspilles af historier bag de lukkede døre, hun kommer med breve til – indtil hun møder den ældre kvinde, Klara, og historien tager fart.

”Den gode hyrde” har to fra starten adskilte hovedpersoner, præsten Søren, der har fået en skriveblokering, og landmanden Jens, der har en stor fåreflok. Mod slutningen opklares det, hvordan deres skæbner er flettet sammen. ”Opstandelsen og livet” er den eneste novelle, der har en jeg-fortæller, og måske derfor synes jeg, at den kommer længst ind under huden på læseren. I ”Vejen, sandheden og livet” tematiseres det tredelte ”jeg-er-ord” gennem den unge rastløse mand, Thomas, som er på roadtrip i USA, og den tryghedssøgende unge kvinde, Filippa, der er fortvivlet efter et mislykket klosterforsøg i et amerikansk nonnekloster.

Den sidste af de syv noveller, ”Det sande vintræ”, har alkoholikeren, Morten, og hans yngste datter, Line, der ikke vil opgive sin far, som hovedpersoner. Idéen med at lade sig inspirere af temaer fra Bibelen er god, og umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om andre, der har gjort det på den samme måde som Mathilde Munk. Hun kunne udmærket fortsætte med noget lignende, fx inspireret af Saligprisningerne.

Eller hun kunne skrive videre på ”jeg-er-ordene” og udvide det til en række romaner. Det synes nemlig, som om novellens begrænsede plads ikke er optimal, da novellerne får en lidt for hurtig og oplagt forløsning, der kan virke påsat. Udover at være noveller har flere af fortællingerne et eventyrpræg med overnaturlige fænomener. I nogle tilfælde kan det imidlertid være svært at afgøre, om disse fænomener er virkelige eller blot foregår i drømme, hvilket antydes flere steder.

Parallellerne til de bibelske tekster er oplagte, som fx, når ”Livets brød” kobles til spiseforstyrrelser – og alle hovedpersoner bliver da også berørt af Guds finger. Alligevel sker det i flere tilfælde i en ikke erkendt form. I ”Verdens lys” siges dette fx med ordene: ”Alt dette fornemmede han uden at forstå det” (s. 35). Pointen er imidlertid, at svaret på hovedpersonerne forskellige problemer og udfordringer findes hos ham, der siger om sig selv:

”Jeg er …”. En fin pointe, der samtidig i sin for hovedpersonernes skjulte form viser, hvordan Gud virker også dér, hvor personen ikke anerkender eller genkender, at det er Gud. Skulle man efter at have læst alle syv noveller få lyst til at genlæse en af dem, er det mere besværligt at finde den end nødvendigt, da bogen mangler en indholdsfortegnelse – noget som altid irriterer mig, når det er tilfældet i en bog. Men det er blot en lille anke.

Mathilde Munk: Døren
116 sider. 159,95 kr.
Forlaget Mellemgaard