Philips familie var franske huguenotter og flygtede til Danmark pga. troen

Som det fremgår af navnet, har Philip Dupont franske rødder. Hans forfædre var huguenotter. De måtte flygte, fordi de var protestanter.

”I første omgang flyttede familien til Nordtyskland og fik arbejde der. Senere blev de ligesom andre huguenotter inviteret til Danmark af kongen. Han havde hørt, at de var arbejdsomme og havde en god kultur. Så han tilbød dem skattefrihed og et stykke jord, hvis de ville flytte til bl.a. fæstningsbyen Fredericia. Nogle i min familie flyttede til Dronningmølle på Sjælland og andre til Fredericia,” fortæller Philip Dupont.

Da Phillips far – som var født i Danmark – var 8 år, besluttede hele familien, at de ville emigrere tilbage til Frankrig. Bl.a. fordi skatten der var lavere. Det var i 1921.

Krokodilleskind

Hvordan gik så til, at du igen kom til Danmark?
”Min far tjente godt på at handle med krokodilleskind fra Elfenbenskysten. Han boede i Afrika og blev gift med en englænder. De fik en søn, før hun døde tidligt. Far sendte så sin søn til familien i England. Selv blev min far i Afrika, hvor han lærte nogle missionærer fra Baptistsamfundet at kende. På den måde blev han frelst. Han lærte min mor at kende, fordi hun var lærer på baptisternes skole. De blev gift – og derfor blev jeg født i Afrika på Elfenbenskysten,” fortæller Philip.

Hans forældre var en periode udsendt af Baptistsamfundet i Frankrig. Men basen, hvor de arbejdede, tilhørte de amerikanske baptister, som var mere åbne for åndelig fornyelse. Som ny kristen havde Philips far stor appetit på Guds rige og Helligåndens dåb med nådegaver – men det passede ikke ind i de franske baptisters teologi og praksis.

”Så efter en tid kom det til et brud, og mine forældre flyttede til Frankrig i 1952, da jeg var 10 år gammel. Min mor kom fra et katolsk hjem, så hun kendte ikke nogen protestantiske kristne. Og far havde forladt baptisterne, så de var helt på bar bund.

De hørte så, at baptisterne i Schweiz var mere åbne. Derfor flyttede vi dertil, og min lillebror blev født der. Far blev brugt som forkynder en tid.”

To danskere på gaden

En dag gik Philips far rundt på gaden i Neuchâtel. Pludselig så han en bil med danske nummerplader, og da han jo var født i Hellerup, stoppede han op. To mænd kom gående. De talte sammen, og han spurgte, om de troede på Jesus. Ja, det gjorde de. Troede de også på Helligåndens dåb og nådegaver? Ja, det gjorde de også.

”Far følte, at han var kommet hjem. Og det viste sig, at den ene af de to danskere var Sigfred Beck – en af de ”patriarker”, som havde startet Apostolsk Kirke. Vi blev nu inviteret til Kolding, hvor vi blev en del af kirken. Det var midt i 1950’erne, hvor der skete en masse i kirken. De byggede den store højskole og senere Kongreshallen og efterskolen. Min far blev sendt til Frankrig som menighedsforstander i begyndelsen af 1960’erne, hvor vi overtog en apostolsk kirke i Paris. Jeg blev færdig med gymnasiet og læste matematik på universitetet – indtil studenteroprøret i 1968 satte en stopper for det. Al undervisning gik i stå.”

Mødte Johny Noer i Paris

”På det tidspunkt havde jeg forladt kirken. Jeg troede nok på Gud, men havde ikke lyst til engagere mig i kirken.
En dag ringede min mor og sagde, at den danske evangelist Johny Noer holdt nogle møder i Paris. Ham kendte jeg, fordi han havde været hjælpeforstander for min far. Og jeg var vild med ham og hans forkyndelse. Så jeg tog med til møderne, da der nu alligevel ikke var noget på universitetet. Og i løbet af møderne kom jeg tilbage til Gud.
Universitetet var lukket ned, så jeg fik den tanke, at jeg skulle konsolidere den nye begyndelse ved at tage på bibelskole.
I november ’69 kørte min far mig hele vejen til Kolding, og efter en overnatning kørte han hele vejen hjem til Paris igen. Det var virkelig sødt af ham, men han vidste, det ville komme til at betyde meget for mig. Og jeg gik på skolen fra 1969-71.”

Faldt for Fribergs datter

I Kolding lærte Philip sin kone Else Merete Friberg at kende. Hun var datter af en anden stor patriark, Hans Erik Friberg. Han var ingeniør, men var kommet til Kolding for at være med i kirken. Han blev gift med Sigfred Becks søster og var missionsleder.

Beck familien ejede gården Lykkegård, som lagde navn til Lykkegårdsvej, hvor højskole bor på nr. 100. Hele kvarteret blev udstykket fra gårdens jord og gjorde det muligt at skaffe penge til kirkens hastige udvikling.

Efter at have fået en grundig bibelundervisning fra 1969-71 var Philip i praktik i Apostolsk Kirke i København et års tid.
I 1972 blev han og Else gift, og derefter blev de forstanderpar i menigheden i Horsens. Samtidig var han lærer på efterskolen og kørte frem og tilbage i 4 år.

Ungdomspræst i Aarhus

”Så blev jeg forflyttet til Aarhus som ungdomspræst. Efter fem år blev jeg seniorpræst der. Og jeg trivedes rigtig godt med de unge og med byen. Jeg var jo vokset op i Paris og andre storbyer.
Vi havde slet ikke lyst til at flytte fra Aarhus. Men en dag sagde min kone alligevel, at hun faktisk godt kunne flytte fra Aarhus, hvis det var, vi skulle. Hvorhen vidste hun ikke.
Det gjorde jeg til gengæld, da jeg allerede havde fået en opfordring fra Apostolsk Kirkes landsråd om at flytte til Herning. Vi talte så med kirkens ældsteråd i Herning, og de var meget begejstrede. Så vi flyttede.

Men det var et kulturchok. Jeg tror ikke, der var en eneste café i Herning på det tidspunkt. Og de første tre måneder kom der så godt som ingen på besøg fra menigheden.
Der var mange aktiviteter i Kristen Center (KC). Lokalradio, trykkeri og bibelskole. Og en fantastisk ungdomsflok. Vi havde flere ansatte, bl.a. Jens Peter Pedersen og Moses Hansen, som var ansat af Korstoget og arrangerede Israelsture, forbøns-konferencer osv. Med i ledelsen var Stig Ahrensbach også.”

KC ville være fri

I 1992 blev Kristent Center selvstændig i forhold til Apostolsk Kirke. Hvorfor?
”Det handlede om strukturen. Pinsemenighederne var selvstændige, men i Apostolsk Kirke havde man en pyramidestruktur med et landsråd, som kunne bestemme alt og flytte rundt på præster. Alle bygninger tilhørte landskirken. Vi skulle aflevere 10 pct. af vores tiende til landskirken. Vi ønskede at være selvstændige – i et netværk. Men til sidst fik vi et ultimatum: Enten er I med, ellers er I ude. Fra den dag mistede vi kontakten med alle apostolske kirker, og vi blev marginaliseret. Men ok, det er forståeligt, da situationen var anspændt, og der skulle komme ro på.”

Personlig kritik

Bagefter opstod der intern utilfredshed med Phillp.

”Det endte med et stort menighedsmøde i 1996, hvor nogle stod frem og kritiserede mig. Og ved det næste store menighedsmøde besluttede jeg selv at sige op,” fortæller han.
Phillip og hans få tilhængere lejede sig nu ind i de nye lokaler, og det gjorde de, indtil de kom til de nuværende lokaler i tidligere HHX skolebygninger.

Der er nu ca. 55 medlemmer.
”De to begivenheder var meget svære. Jeg tænkte som Elias, at nu havde jeg fået nok, nu ønskede jeg bare at komme hjem til Gud. Men vi kom igennem.”

Forsoning

”Senere blev jeg inviteret til et forsoningsmøde, hvor vi bad sammen og sagde undskyld for de ord, vi havde sagt, osv.
Da Apostolsk Kirke fyldte 100 år i 2024, blev vi også inviteret.”

Hvor stor betydning havde trosbevægelsen?
”Det var ikke dét, bruddet handlede om. Men det blev det så gjort til. Jeg havde haft Jens Garnfelt som teenager i Aarhus, og han havde mødt Gud på ny. Han startede Københavns Bibeltrænings Center efter inspiration fra Livets Ord i Uppsala. Han inviterede mig derop, og det var meget inspirerende. Men der var også noget, som jeg syntes var for sært. Tanken, om at præsten skulle være næsten enerådig leder, var også overdrevet,” husker Philip.

Han blev i stedet involveret i missionsarbejde i bl.a. Rumænien, Sri Lanka, og Mongoliet. Og kirken har i 23 år været med i et globalt netværk af selvstændige menigheder (ISAAC, som står for International Strategic Alliance of Apostolic Churches), som har skabt mange internationale relationer.

”Hvert år i vinterferien samles 70-100 gæster fra ca. 15 lande til en åben konference i City Kirken, som vi kalder ‘School of Apostolic Reformation’”.

Elsker at studere

Du er åbenbart meget grundig i dine bibelstudier. Jeg har hørt, at du har holdt 15 prædikener ud fra Salme 1.
”Måske skyldes det, at jeg er matematiker. Jeg elsker at grave og forske i Bibelen. Mine forfædre var jo også bibelfolk, som tog skraldet i Frankrig for det, de troede på.”

Hvad er vigtigt for dig i din forkyndelse efter alle disse år?
”Det er forståelsen af Guds rige. Kongeriget. Alt, hvad det indebærer. Vi kan vælge at være overfladiske kristne, og så får vi ikke ret meget ud af at være det. Men planen er, at vi skal opdage alt, hvad Guds rige omfatter. Det har jeg holdt mange prædikener over, og jeg forstår det stadig ikke helt. Men det er stort.”