Rudis bog på dansk

Rudi Sinnreichs bog om sin flugt fra Nazi-Tyskland til Danmark og videre til Israel, udkommer nu også på dansk.Udfordringen bragte et interview fra Israel med Rudi Sinnreich i uge 32 i år.
I bogen fortæller Sinnreich om barndommen i Tyskland, flugten som ulønnet jordbrugsarbejder til Danmark og tiden i Broby i Sverige. I 1950 flyttede familien til Israel, og bogen fortæller om livet i den nyfødte stat.
Bogen får på dansk titlen ”En fødselsfejl”. Bag udgivelsen står Ingrid og Erik Würtz, Herlev. I forbindelse med udgivelsen kommer den nu 87-årige Rudi Sinnreich selv på besøg og signerer bøger i Bethesdas Boghandel, København, tirsdag den 6. nov. kl. 19 og desuden søndag den 11. nov. kl. 12 i Østerbrohuset, Århusgade 103, København Ø.
Henri.