Guds planer er anderledes end vores

I denne uge dykker vi ned i én af de mere dystre beretninger fra evangelierne.

Vi befinder os kronologisk lige der, hvor Jesus netop er redet ind i Jerusalem og er blevet modtaget med glæde. Forventningerne til ham var store. Nu skulle den romerske besættelsesmagt fordrives. Nu skulle alt blive godt igen. Det må til en vis grad have været fristende for Jesus at ”ride med på denne bølge”. Han kunne have grebet chancen for at blive endnu mere populær i befolkningen.

Han kunne have opnået politisk magt, og have solet sig i den. Men Jesus var ikke optaget af at være populær blandt folket. I stedet udtaler han et profetisk ord over Jerusalem, som ikke hører til de meste opmuntrende.

En helt anden plan

Medens forventningerne til Jesus nu var, at han som en politisk eller militær leder skulle gribe ind i den situation, som optog dem mest, var hans dagsorden en helt anden. Stik imod forventningerne går han ind på tempelpladsen og jager dem ud, som driver handel. Det var ikke, fordi det var forkert at drive handel. Det var, fordi folk i Jerusalem var optaget af noget helt andet end det, der var det væsentlige. De havde glemt, at ”mit hus skal være et bedehus”. Det havde glemt den nære relation til Gud og overgivelsen til ham.

Vi tror, vi ved…

Ofte er vi ligesom datidens befolkning i Jerusalem. Vi tror, vi ved, hvad der tjener til vores fred. Vi tror, vi ved, hvad Guds planer er. Vi bilder os ind, at Gud kan passe ind i vores forestillingsverden. Også i denne tid kalder Gud os tilbage til ham – tilbage til bønnen, tilbage til fællesskabet med ham – og væk fra al mulig aktivitet, som kan være godt i sig selv, men som ikke er det, Gud ønsker for vores tid.

Også vi kan falde for fristelsen til at stræbe efter popularitet – efter anerkendelse. Vi glæder os måske over, at politikere, meningsdannere og andre indflydelsesrige personer synes bedre om frikirkerne, end de før har gjort. Vi fejrer, når der vedtages love, som gavner kirkerne og de kristne – og det har vi også grund til at gøre.

Et langt vigtigere kald

Blot må vi ikke glemme, at der lyder et kald til os, som er langt vigtigere end disse ting – et kald til bedehuset, et kald til det overgivne liv, et kald til ærefrygt for Gud – og en anerkendelse af, at hans tanker og planer ligger langt uden for vores forståelsesramme. Selvom Jesus ikke stræbte efter popularitet i befolkningen, var resultatet alligevel, at ”hele folket hang ved ham for at høre ham” (v. 48). Når alt kommer til alt, er det sandheden, vi vil høre – og det er også sandheden, vi som kristne er kaldet til at forkynde i den tid, vi lever i.

Er vi klar til Guds plan?

Lad os spørge os selv: Hvad er vi optaget af? Hvad er vores forventninger til fremtiden? Er vi klar til at give Gud lov til at sætte en helt anden retning end den, vi i vores menneskelige visdom mener, han bør forfølge? Er vi rede til at lægge vores egne planer og ambitioner ned og lade Gud vække os op? Jesus græd over Jerusalem. Græder han også over Danmark i dag – eller ser han et folk, som er parat til at stille sig til hans rådighed og lade ham blæse ind over vores land med sin Helligånds sandhed, kærlighed og kraft?

Ser han en kirke, som tør forkynde det rene, uspolerede evangelium – selv i en tid, hvor der kaldes på en ”modernisering af kristendommen, så den passer ind i vores tid”?

Lad ham finde troen hos os

Det er min bøn, at Jesus må glæde sig, når han i dag ser ud over sin kirke og sit folk. Faktisk tror jeg, det er op til os. Jesus udfordrede os i hvert fald med disse ord: ”… når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” (Lukas-evangeliet 18:8). Lad os beslutte os for, at han skal finde troen og overgivelsen i os, når han kommer!

Prædikentekst: Luk. 19,41-48

Jesus græder over Jerusalem

Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«

Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.« Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.