Det er mere effektivt at bede end at råbe
Historien om Babelstårnet i Det Gamle Testamente er for mig særligt historien om, at Gud siger, at hvis mennesket taler det samme sprog, er der ingen grænser for, hvad de kan udrette. Det ligger underforstået i teksten, at det ikke er godt. Årsagen kan vi kun gætte på. Det bliver ikke sagt.
I dag taler stort set hele verden også det samme sprog. Særligt inden for forskning og udvikling bliver der samarbejdet på kryds og tværs – og kigger man på, hvad mennesket har udrettet bare gennem de seneste 50 år, så er det faktisk helt vildt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Gud nogle gange lader ting ske her på jorden af samme grund, som han skabte sprogforvirring på Babelstårnets tid. Jeg tør dog ikke begive mig ud i en tolkning af, i hvilke situationer det er tilfældet eller ej.
Er kunstig intelligens fx det sidste nye Babelstårn? Den aktuelle kulmination på, hvad mennesket kan udrette? Jeg ved det ikke, men jeg er overbevist om, at jo mere mennesker stoler på sig selv, og jo mere mennesker selv vil opstille værdier for, hvad der er rigtigt og forkert, jo flere problemer opstår der. Der snakkes i øjeblikket om et kommende kollaps af den vestlige verden, som vi kender den.
Om det er rigtigt eller overdrevet, tør jeg ikke sige, men at der sker forandringerne er i hvert fald tydeligt, og det er svært ikke at få en følelse af kaos, når man kigger rundt i verden. Særligt hvis man kigger ud af det vindue, der hedder de sociale medier. Årsagerne til forandringerne kan være mange. Noget skyldes indvandring. Noget skyldes islamisme. Noget skyldes woke-isme – og alle mulige andre ismer.
Noget skyldes bare mennesker, som mennesker nu engang er. Noget skyldes medierne. Noget skyldes venstrefløjen. Noget skyldes højrefløjen – og så er der hele den åndelige dimension, som af gode grunde kan være endnu sværere at gennemskue, selvom det uden tvivl er der, de væsentligste svar findes. Apropos den åndelige dimension virker der til at være en sammenhæng mellem det store frafald fra kristne værdier, som tidligere var grundstenen for vores vestlige samfund, og så den usikre grund, vi lige nu står på, hvor kristne værdier i højere og højere grad både presses udefra og indefra.
Dog tror jeg ikke, vi skal bilde os ind, at kirken og klassiske kristne værdier blandet sammen med almindelig menneskelig adfærd er den rene lykke – bare spørg middelalderen… Som reaktion på udviklingen med et skrantende Vesten opstår folk som Charlie Kirk, der på ulykkelig vis blev endnu et offer for en årtier lang drabshistorik i USA. Han var efter alt at dømme en personlig kristen og samtidig fortaler for konservativ kristendom og en ivrig fortaler for en version af højrefløjspolitik, der faldt rigtig godt i tråd med Donald Trump.
Charlie Kirk var god til at råbe højt, og det fungerer godt, hvis man gerne vil høres. Personligt er jeg ikke så vild med hans stil, som ofte var konfrontatorisk, hård og med ydmygelse af mennesker, han var uenig med. Jeg synes ikke, det klæder et kristent menneske, heller ikke selvom det, man siger, er sandt. Men som politisk værktøj var det effektivt, og der kommer også mange vidnesbyrd fra mennesker, der er blevet positivt rørt af hans budskaber.
I min optik vil det dog altid være bedre at sprede lys med kærlighed, end at sprede lys med hadefuld retorik – jeg er faktisk slet ikke sikker på, at det kan lade sig gøre – det, synes jeg, var det, Jesus gjorde, og det, tror jeg, er det, han har kaldet os til at gøre. Det siger jeg ikke kun med tanke på Charlie Kirk, men helt generelt. Som kristne skal vi øve os i at opføre os klogt. Tolke tiden og kende historien. Vi skal stole på, at Gud har alt i sin hånd, og så skal vi bede for vores land og for vores verden. Det er meget vigtigere og langt mere effektivt end at råbe.
