Svenskfødt multikunstner udstiller billeder i Skjern

Multikunstner Malin Molander slår dørene op til sin første fernisering. Det sker i UNICs café på Byskolen i Skjern lørdag d. 16. november fra kl. 14-16.30.

Malin Molander

Behovet for at skabe har svenskfødte Malin Molander hele tiden haft i sig. Det har været alt fra at designe eget tøj, dekoration, kreere smykker, ting i ler, skrive egne sange til solosang, fællessang og kor. I Skjern er hun mest kendt for at udtrykke sig gennem sang og musik, da hun arbejder som musiklærer, men nu føler hun, tiden er inde til også at vise en anden meget kær side frem: nemlig sine billeder.
– Min stil er figurativ neo expressionisme, hvor den røde tråd er min tro og oplevelse af Gud. Processen til de forskellige motiver har varieret. Det har været gennem meditation, tanker i dagligdagen, mennesker jeg har mødt og ren og skær bibellæsning. For mig kan livet og troen slet ikke skilles ad…Gud er jo med i alle livets facetter, siger Malin Molander.
Schwartz