Santa Lucia – martyrernes tavse protest

I december 1944 kom Luciaoptoget til Danmark som protest mod den tyske besættelsesmagt.

Lucia-optog kunne indtil for få år siden kun foregå den 13. december. Efterhånden finder Lucia-optog nu sted i ugen op til og ugen efter denne dato.
Lucia døde ca. år 300 som siciliansk martyr under kejser Diokletians forfølgelse af de kristne.
Hun er i billedkunsten ofte fremstillet med en skål med hendes øjne, idet hun efter selv at have frataget sig sit syn, fik det tilbage på mirakuløs vis.
Lucia-optog nu om dage stammer fra den gamle nordiske senmiddelalderlige skik med stjernedrenge, der gik fra hus til hus og sang julen ind. De var klædt i hvide dragter og havde høje spidse huer med stjerner på. Den, der gik forrest, bar lys på en stang. De skulle symbolisere de tre vise konger.
Disse stjernedrenge findes også nu om dage med samme påklædning i mange Lucia-optog.
Når drengene ikke har lange spidse huer på, kaldes de også Stefans-hyrder til minde om Stefanus, der – som det omtales i Apostlenes Gerninger – blev stenet for sin tro.
På Lucias helgendag 13. december 1927 arrangerede Stockholms Dagblad det første offentlige Luciaoptog. Derefter spredtes denne nye version af den senmiddelalderlige skik sig med lynets hast over hele Sverige.
I december 1944 kom skikken til Danmark og det første Luciaoptog blev arrangeret i National Scala – formentlig som en tavs protest overfor den tyske besættelsesmag