Jesus uddrev dæmoner – har vi stadig brug for udfrielse i dag?

Når jeg læser min bibel, ser jeg, at udfrielse er en naturlig del af kristenlivet og et redskab til at hjælpe mennesker i nød. Dog kan nogle have betænkeligheder omkring denne praksis i dag, med god grund. Vi må dog på trods af dette træde ind i udfrielsens tjeneste i lydighed overfor Jesus og i kærlighed til mennesker.

Bibelen taler om udfrielse som noget af det mest naturlige i Jesu tjeneste og liv. Bibelen fortæller os, at han tog fra by til by for at prædike evangeliet, helbrede syge og drive dæmoner ud. Vi skal faktisk ikke læse særligt meget i Det Nye Testamente, før vi støder ind i udfrielse. Allerede i Matthæusevangeliet kapitel 4 står der, at folk kom til Jesus med besatte og andre sygdomsramte, som Jesus helbredte.

Videre i Matthæusevangeliet finder vi en mere detaljeret beskrivelse af en dæmonisk konfrontation. I Matt 8,28-34 læser man om to dæmoniserede mænd fra gadarenernes land, der blev sat fri, ved at Jesus sagde “Gå!” til dæmonerne. Disse historier om Jesus der prædiker, helbreder og udfrier, fortsætter desuden gennem store dele af evangelierne. Det er helt klart en væsentlig del af Jesus’ tjeneste, da han var her på jorden.

Hvad har det med os at gøre?

Fortællingen fortsætter med, at Jesu disciple også begynder at gøre ligesom Jesus. Nogle kapitler senere kalder Jesus sine 12 disciple sammen og giver dem magt til at drive dæmoner ud og helbrede de syge. I Matt 10,7-8 siger Jesus:“Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.”

Så ikke nok med at Jesus gjorde det, nu siger han, at sine disciple også skal prædike, helbrede og uddrive. Og vi er stadig bare i de første 10 kapitler i Matthæusevangeliet. Det viser, at udfrielse er vigtigt og centralt for Jesus og hans disciples tjeneste. Når man kigger videre i Bibelen, dukker der et mønster frem. For i Luk. 10 kalder Jesus 72 andre disciple og siger, at de skal tage afsted for at prædike og helbrede syge.

Da disse 72 disciple så senere kommer tilbage, står der i Luk. 10,17: ”De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: ”Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.”” Mønsteret, jeg ser, er, at Jesus prædikede evangeliet, helbredte de syge og drev dæmoner ud. Så siger han til de nærmeste 12 disciple, at de skal gøre det samme. Dernæst sendes de 72 for at gøre de samme gerninger.  De næste i rækken bliver så dig og mig. Jesus kalder os som kristne til at træde ud i udfrielsens tjeneste sammen med prædiken af evangeliet og helbredelse af de syge.

Sammenligning til perspektiv

Lige en sammenligning for at få tingene i perspektiv: Tænk, hvis nogen kom og sagde til dig, at kristne ikke skulle give til de fattige mere. Hvorefter de siger: “Vi har prøvet det før, og det gik galt.”
Det kan være, at pengene kom de forkerte steder hen, og at de, som var i størst nød, aldrig fik den hjælp, som de havde brug for. Konklusion: Vi dropper det med at give til de fattige. Eller hvad med at prædike evangeliet? Der er masser af folk gennem tiden, som har prædiket en falsk lære på den ene eller anden måde.

”Vi må huske på, at den tidligere forkerte
praksis ikke skal føre til fravalg af samme
praksis i dag. I stedet for må vi træde ud
på Guds ord og hjælpe mennesker ind i
den frihed, som de har brug for. ”

Det kan også være, at det er blevet gjort på en uvis måde, eller folk er blevet såret på vejen. Gør det, at vi skal stoppe med at prædike evangeliet til dem, som ikke kender Jesus? Nej, selvfølgelig ikke. Vi må lære af fortidens fejl så vidt som muligt og blive ved med at adlyde Guds ord. Det er ikke løsningen at droppe noget, fordi andre har gjort det på en dårlig måde førhen. Vi må huske på, at den tidligere forkerte praksis ikke skal føre til fravalg af samme praksis i dag.

I stedet for må vi træde ud på Guds ord og hjælpe mennesker ind i den frihed, som de har brug for. Vi må træde ind i en ansvarlig, og næstekærlig udfrielsestjeneste.

Kærlighed til mennesker

Kærligheden til mennesker og glæden ved at blive sat fri kan også være en motivation for os kristne til at træde ind i udfrielsens tjeneste. Der er mange historier om folk, som oplever glæde eller priser og takker Gud efter en helbredelse eller udfrielse. Ét af eksemplerne er fra Lukasevangeliet kapitel 13, hvor Jesus møder en kvinde med en sygdomsånd, der har gjort hende krumrygget i 18 år. I Luk. 13,13 står der: ”Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud.”

Hvilken glæde det måtte have været at kunne rette ryggen efter 18 år med krum ryg! En livsforvandlende udfrielse, som førte til Guds pris.

Erfaringens skole

Jeg vil ikke påstå, at jeg er ekspert på området med udfrielse. Men jeg har været nysgerrig og undersøgt emnet en del gennem tiden. Det har også ført til en større bevidsthed omkring den åndelige krig, der foregår omkring os. Af og til har jeg også fået lov at bede for personer, som har været dæmoniseret. En gang talte jeg med en person, som havde været involveret i hypnose med ønske om en bestemt effekt.

Jeg selv vidste ikke helt, om hypnose var godt, ondt eller neutralt på det tidspunkt. Men tvivlen i mig fik mig til at spørge, om jeg måtte bede for personen om frihed, i tilfælde af at det nu var åndeligt ondt. Under bønnen oplever personen så, at det er som en strøm igennem kroppen, og siger bagefter, at det føltes som at blive renset. Det var stort at se Gud gribe ind, selvom jeg ikke vidste særligt meget om hypnose og heller ikke havde bedt for udfrielse af hundredevis af mennesker før.

Derudover har jeg også oplevet kraften af Jesu autoritet i mit eget liv. Jeg har brugt Jesu navn og befalet åndelige angreb væk i Jesu navn i mit personlige bønsliv. Jeg oplevede engang at blive ramt af en pludselig tristhed og demotivation noget tid før et ungdomsmøde. Jeg undrede mig og gik ind i et rum for mig selv og bekendte synder og forsøgte at befale onde ånder at forsvinde i Jesu navn.

Der kunne jeg mærke, at der var noget, som lettede. Tristheden forsvandt, og der kom en umiddelbar glæde. Jeg kom til ungdomsmødet og kunne glad fortælle om, hvad Gud havde gjort for mig til dem omkring mig. Hvis du tænker, at du har brug for udfrielse i dit liv, kan du starte med at tage fat i din præst eller søge forbøn. Jeg vil også med glæde hjælpe dig til frihed eller henvise til nogen, der kan hjælpe dig.

Gør ligesom Jesus

Min bøn er, at vi må opleve samme begejstring, som Jesus’ disciple oplevede over udfrielsens tjeneste. Det må være en glæde at se mennesker sat i frihed gennem Jesus. Jesus kalder os til denne tjeneste, og mennesker har brug for, at vi tør træde ud i det, så de kan opleve den frihed, som er i Jesus. Lad os ligne vores Herre Jesus, ikke kun når det føles godt, men også når det bliver mærkeligt, svært og udfordrende.