Øjenåbner fra Iran
På en tur til det østligste Tyrkiet mødte jeg tilfældigt rejsende fra Iran. Det kurdiske område grænser op til Iran, og der kommer mange iranere over grænsen. De tager til Tyrkiet for at købe varer, de ikke kan få i det krigsplagede Iran. Nogle familier kommer for at holde ferie fra alle problemerne – i en weekend.
En af vennerne inviterede os og en kvinde fra Iran på aftensmad. Så vi skulle selvfølgelig høre lidt om, hvordan det gik inde i Iran under krigen med Israel og USA. Hun fortalte, at der var stor mangel på varer. Uge for uge kunne priserne fordobles. Mange ting fungerede ikke længere på grund af bombningerne, men befolkningen var ikke på samme måde udsat for fare som præstestyrets folk.
”Ti mennesker styrer det hele,” sagde hun. ”Vi kan kun vente på, at det hele er overstået. Jeg håber, at det er ovre om et år. Vi ser og hører ikke længere nyheder, for det er ikke til at holde ud at høre på propaganda. Størstedelen af befolkningen ønsker bare at slippe af med præstestyret, men de har ikke magten til det. Mange har også forladt islam på grund af den måde, præstestyret har brugt religionen.
Jeg er ikke selv troende. Men mine forældre har altid været troende. Far er holdt op med at gå i moskeen. Mor beder fortsat, men ligesom mange muslimer i dag tror hun kun på Gud, men ikke på alt det andet.” Selv om den ca. 40-årige kvinde var højt uddannet og kultiveret, bar hun en meget udringet bluse, korte mini pants, farvet hår i en hidsig farve, make-up og en meget rød læbestift. Sådan kunne hun nok ikke gå klædt i Iran, bemærkede jeg.
”Jo, bortset fra mine hot pants,” sagde hun og tog sin mobil frem. Hun viste os optagelser fra gaden i Iran, hvor kvinder gik uden hijab tørklæde. Hun sagde, at kun 2-3 ud af 10 i dag gik med de sorte dragter burka og niqab. På hendes mobil så man kvinder køre på scootere med deres lange hår flagrende frit. Yngre kvinder gik med korte bluser, så man kunne se deres maver. Og det gjorde de ikke blot i hovedstaden Teheran, men også ude på landet.
”Vi er kommet til at elske vores land mere. Vi bliver mere bevidste om, at vi er persere med en lang historie og en rig kultur før islam. De fleste ønsker nu kongen, Shahen, tilbage som garant for et humant og demokratisk samfund,” fortalte denne øjenåbner fra Iran. Lad os håbe og bede om, at det ikke blot bliver en verdslig frigørelse, men også en åndelig, så flere må møde den sande Gud gennem Jesus Kristus.
