Band ikke over mørket – tænd et lys
Ovenstående er et kendt citat, som har været brugt i mange sammenhænge. Blandt andet hos Amnesty International. Og med god grund, for det er godt. Og så hænger det rigtig godt sammen med Jesu ord om at være lys i verden, om at elske sin næste, om at vise barmhjertighed, tilgivelse, omsorg, og om at elske sine fjender og bede for sine fjender.
Det er så let at forfalde til at bande over mørket. Det er meget sværere at lade være. Nogle gange skal vi selvfølgelig ikke holde os tilbage for at bande over mørket, men det er heller just en særlig svær øvelse, det er langt sværere i stedet at tænde et lys. Det gælder i den offentlige debat. Det gælder, når vi bliver uretfærdigt behandlet og på alle mulige andre tidspunkter. I sidste uges leder blandede jeg mig i debatten om omvendelsesterapi og skrev om, hvad jeg mener, der er LGBT Danmark med fleres urimelige anklager mod kristne.
Den kritik står jeg ved. Selvfølgelig. Ellers havde jeg ikke skrevet det. Men så er det også det. Så må jeg videre. Nu er det sagt. Det tjener ikke noget konstruktivt, hvis vi som kristne bruger alle vores vågne timer og hver en mulighed i det offentlige rum på at bande over mørket. Det skal siges, det skal være tydeligt, og så skal vi videre – og tænde et lys. Nogle gange skal man endda turde helt at lade være med at sige noget.
De fleste kender fortællingen fra Det Nye Testamente, hvor en flok mænd vil stene en kvinde for utroskab, men som først slæber hende hen foran Jesus for at udfordre ham ved at spørge, hvad Jesus mener. Skal de overholde de jødiske love og stene hende? Det er en superanspændt situation, men hvad gør Jesus? Ingenting. Han er stille. Han svarer ikke. Han sidder bare og tegner i sandet.
Da Jesus inden sin korsfæstelse bliver stillet for rådet, og det fyger om ham med anklager, spørger Pilatus ham, om ikke han har noget at sige til alle anklagerne, men Jesus er stille, han svarer ikke. Det er fint at turde forsvare sin tro og sine hjertesager, men vi skal også turde være stille. Men det kan man da ikke bruge til noget i en verden, hvor kun den, der råber højest, bliver hørt, vil nogen nok indvende.
Men det kommer an på, hvad du gerne vil opnå. Hvis formålet er at sprede lys, så jo, så kan du godt bruge til noget at vælge at være stille i stedet for at bande over dem, som, du mener, spreder mørke. Når man gentagne gange hører om mennesker, der har slået sig på det kristne fællesskab. Eller når man som i sidste uges avis kunne læse om en præst, der har haft behov for at gøre op med det, som han kalder fundamentalistisk bibelsyn, så udspringer det nok blandt andet af, at det også i kristne kredse er væsentligt nemmere at bande over mørket end at tænde et lys.
Det handler ikke om at være ligeglad eller om at lukke øjnene. Det handler om, at det ikke altid er det vigtigste i verden at bande over mørket. For det kommer så utrolig let til at skygge for lyset. Glem ikke jeres første kærlighed kan man læse flere steder i Det Nye Testamente. Den første kærlighed er åbenbart vigtig. Hvis du i din kristne tro har glemt eller mistet din første kærlighed og i stedet hænger fast i forskellige versioner af at bande over mørket, så prøv at minde dig selv om, hvad det var, der er i sin tid tændte kærligheden i dig.
Det er et godt ægteskabeligt råd, hvis det er kørt skævt i et parforhold, at minde sig selv om, hvad det var ved den anden, man i sin tid blev forelsket i. Jeg tror, det samme kan være et godt råd i troen på Gud og Jesus. Det er i hvert fald sjældent det at bande over mørket, der holder liv i kærligheden.
