Temadag om troens genkomst
Der er sket et åndeligt stemningsskifte, så det er blevet mere legitimt at tale om sin tro, og det opfattes ikke kun som mærkeligt, men også interessant, at nogle har en tro. En masse unge er på en rejse for at finde ud af, hvem de er, og hvor de skal vende sig hen for at finde retning og vejledning, og mange af dem vender sig mod Bibelen og kirken. Det var budskabet fra den første af talerne, præst og sociolog Thomas Willer ved et velbesøgt arrangement, der fandt sted på Menighedsfakultetet i Aarhus den 21. september under overskriften ’Troens genkomst’.
”I de unges søgen viser det sig, at en 2.000 årgammel historie åbenbart er ret relevant for dem. De er nysgerrige på, hvordan kristendommen og kirken kan være med til at give dem retning i livet. Især de unge mænd er vilde,” sagde Thomas Willer til de fremmødte, der både talte præster, studerende, forskere og andre, som har med kirke og unge at gøre. Han fortsatte: ”Man skal bare huske på, at i udgangspunktet handler det for de unge om, hvordan de kan få deres liv til at lykkes. Det er det personlige projekt, der er udgangspunktet, og så er de nysgerrige på, hvordan Gud kan hjælpe dem med det. Mødet med den levende Kristus giver dem måske så et andet perspektiv på livet.”
Det var CKA (Center for Kristen Apologetik) og CPTR (Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik), der havde inviteret til seminar, hvor formålet var at forstå den nye interesse for kristendom og kirke, især blandt unge, og diskutere, hvilke muligheder den indebærer for kirken – for at inspirere til, hvordan kirken og kristne kan deltage i den nye samtale om tro og møde de nye søgende med evangeliet.
Bibelinteresse i stedet for videomaraton
Thomas Willer har som sociolog været med til at gennemføre ’Gud og danskerne. Trosanalysen 2026’, som blev udgivet af Bibelselskabet tidligere i år, og han delte sine perspektiv på den nye åndelighed med afsæt i nogle af tallene fra undersøgelsen. Han nævnte bl.a., at mens kun 14 % af danskerne svarer ja til, at deres tro har en direkte indflydelse på, hvordan de lever, gjaldt det 36 % af de 16-30-årige mænd og 17 % af kvinderne i samme aldersgruppe.
Tilsvarende erklærede 29 % af de unge mænd sig enige i, at i udsagnet ”uden religion ville det være svært at vide, hvad der er ret og uret”, mens det gjaldt 14,1% af danskerne samlet set og 15,8 % af de unge kvinder. Også interessen for at deltage i gudstjenester – online eller fysisk – er ifølge undersøgelsen betydeligt større blandt de yngre mænd end blandt befolkningen i øvrigt. 33,8 % af de unge mænd svarer i undersøgelsen, at de har været fysisk eller online i kirke inden for den seneste måned – og selv hvis tallet ikke dækker over reel gudstjenestedeltagelse for alle, men også for nogle handler om, hvordan de gerne vil fremstå, er det bemærkelsesværdigt, understregede Thomas Willer:
”Det er vildt, at så mange enten har deltaget i gudstjeneste inden for den seneste måned eller gerne vil fremstå som nogle, der har gjort det. Det siger virkelig noget om det skred, der er sket i samfundet,” sagde han. Han tilføjede, at hele 45,7 % af de unge mænd er lidt eller meget interesserede i at lære om Bibelen, mens det tilsvarende tal for de unge kvinder er 30,4 % og for hele befolkningen 16,9%. Desuden angiver 21 % af de unge mænd, at de bruger Bibelen på egen hånd i løbet af en uge, mod 4,6 % af befolkningen som helhed. Med afsæt i disse tal spurgte Thomas Willer:
”Hvor gode er vi som kirke til at tilbyde de unge det? Møder vi dem med tilbud om at lære mere om Bibelen, eller er det mere en masse sociale aktiviteter? Jeg er vokset op med kirkeligt ungdomsarbejde, hvor der var rigtig mange pizzaaftener og videomaraton,” sagde han.
Fællesskabet booster troen
Blandt deltagerne var præst i Citykirken Ellen Frismodt, som genkendte en del af de tendenser, Thomas Willer præsenterede. ”De fleste af vores unge kommer fra andre steder i landet, hvor de har været med i lokale kirker. Men en stigende gruppe af unge, heraf mange mænd, kommer til os uden at have haft noget med kirke og kristendom at gøre. De har typisk haft en åndelig oplevelse, som har ført dem til kirken, og så har de ofte fundet os på nettet og har fulgt nogle gudstjenester online, inden de så har fundet mod til at komme fysisk i kirken,” fortalte hun.
Dagen før seminaret var fire unge mænd blevet døbt i Citykirken, og de havde alle været søgende og havde først fundet kristendommen online. Herefter havde de søgt efter et fysisk fællesskab, og de gav ifølge Ellen Frismodt udtryk for, at netop det at blive en del af et fællesskab havde været med til at booste deres tro.
”Mange søger et fællesskab og et sted, hvor de kan mærke troen. Nogle har prøvet folkekirken, før de kommer til os, men har ikke rigtig mærket noget der. Til gengæld oplever vi også, at mange shopper lidt rundt og prøver forskellige kirker og kirkeretninger af, og det, synes vi, er fint. Men vi anbefaler, at de på et tidspunkt prøver at beslutte, hvor de hører mest hjemme, så de kan slå rødder og blive tjenende medlemmer af et fællesskab,” siger hun.
I Citykirken er der de senere år opstået en del grupper af unge, som læser Bibelen sammen på egen hånd. Derudover har præsterne udviklet et nyt koncept, ’Dybere’, som består i, at en af kirkens præster en gang om måneden tilbyder nogle timers bibelundervisning med fokus på at gå i dybden med udvalgte tekster eller temaer. ”Vores indtryk er, at de unge ikke bare vil underholdes, men er på udkig efter noget livsforvandlende,” siger Ellen Frismodt.
Søgen efter ny manderolle
Thomas Willer nævnte i sit oplæg, at 21 % af de unge mænd siger ja til, at Bibelen har stor indflydelse på, hvad de stemmer ved folketingsvalg, og 20 % siger, at deres tro har indflydelse på, hvad de vælger at se på Netflix. Med afsæt heri delte flere deltagere deres indtryk af, at der til nogle kirkesamfund var en øget søgning af unge mænd, som var politisk motiverede og ofte befandt sig på den nationalkonservative del af det politiske spektrum. Det var dog ikke Ellen Frismodts indtryk, at det var tilfældet blandt de unge i Citykirken, ligesom hun heller ikke oplevede, at flertallet af de nye unge var optaget af meget konservative kønsroller.
”Jeg oplever ikke, at de efterlyser firkantede mande- og kvinderoller, men nogle vil gerne have lidt mere faste svar og roller. Men jeg synes, at vi som kirke er blevet bedre til at være nysgerrige på, hvad mande- og kvinderollerne kan indeholde, og det er noget, jeg gerne ser, at vi gør endnu mere ved,” sagde hun. En deltager spurgte Thomas Willer, hvordan han ville forklare, at så mange unge mænd søger kristendommen og refererede til en gymnasielærer, der havde forklaret, at kristendom primært appellerede til kvinder, fordi den i høj grad handler om selvopofrelse.
Til det sagde Thomas Willer: ”Tilsyneladende er der en del unge mænd, som oplever en identitetskrise – blandt andet udløst af, at manderollen har været til diskussion i Vesten af mange gode grunde. Der er ikke rigtig kommet nogen alternativer til den traditionelle manderolle, og jeg tror, at det er medvirkende til, at mange unge mænd er superforvirrede over, hvem de skal være, og så kan personer som Andrew Tate, Jordan Peterson, Morten Messerschmidt og Donald Trump gå ind og udfylde et vakuum, og det kan være med til at lede nogle unge i retning af en nationalkonservativ kristendom.”
Ingen kirkelig tilknytning
Flere af dagens andre oplægsholdere kunne tilsvarende berette om en tendens i retning af større interesse for kristendom og en sult efter viden om Bibelen, og selv om statistikkerne især peger på en øget interesse blandt unge mænd, er billedet ikke entydigt, hverken når det kommer til køn eller politisk standpunkt eller andre faktorer. Det understregede en af oplægsholderne Troels Nymann Eriksen, ressourcekonsulent i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), over for Udfordringen:
”En vigtig pointe er, at der blandt de unge, som søger os, er meget stor forskellighed. Det er umuligt at generalisere. Der er så mange forskellige veje og historier,” sagde han. I KFS er der tilmed lidt flere kvinder end mænd blandt både interesserede og medlemmer, hvilket dog ifølge konsulenten også har en naturlig sammenhæng med kønsfordelingen blandt studerende på gymnasier og videregående uddannelser. Til gengæld oplever de i KFS, ligesom flere af de øvrige oplægsholdere kunne berette om, at mange kommer uden at have kirkelig tilknytning på forhånd.
”Et markant mindretal er uden kontaktflade med kirke og kristendom på forhånd og kommer, fordi de er blevet kristne uden for kirken, eller fordi de er nysgerrige på kristendommen,” sagde han.
Desuden har de i KFS gjort sig den iagttagelse, at de sociale omkostninger ved at bekende sig som kristen og deltage aktivt i fx KFS er blevet mindre. ”For blot ti år siden var der langt flere, som oplevede, at det kunne give negative reaktioner fra venner og familie. Det hører vi ikke meget om mere, og det er især øst for Storebælt, det har ændret sig,” sagde Troels Nymann Eriksen.
Han understregede desuden, at man i KFS arbejder meget med at skabe fællesskaber, og at man har succes med at fastholde mange af de nytilkomne, som kommer uden kirkelig baggrund.
TikTok-fællesskab
Netop evnen til at fastholde en vækkelse over tid og gennem generationer var noget af det, dr.theol., professor emeritus Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultet kom ind på i sit oplæg om den nye ’vækkelse’ set i lyset af de gamle vækkelser. Han gav eksempler på tidligere vækkelser i Danmark og internationalt og påpegede, at selv om man kan identificere faktorer, der ser ud til at have virket fremmende for vækkelsesbevægelserne, er der ingen sikker opskrift.
”Der blev holdt vækkelsesprædikener mange steder, og nogle steder førte det til vækkelse, andre steder ikke. Vækkelser og tilbagegang fulgtes ad, for eksempel i 1890’erne, som var den største vækkelsestid i Danmark. Der var både vækkelser og en stærk kritik af kristentroen og modstand mod kirken,” sagde han. Vækkelserne er ifølge Kurt E. Larsen ofte sket i pionérområder, hvor der blev opdyrket hede og bygget nye stationsbyer.
”Vækkelsen trivedes åbenlyst bedst i egne og befolkninger i opbrud. Men vækkelsen skete ikke alle steder, hvor der var opbrud, og opbrudstiden kunne i 1800-tallet også føre til for eksempel socialistisk arbejderbevægelse, der var stærkt antikirkelig,” sagde han. Karakteristisk for vækkelsen i Danmark i 1890’erne var, at den havde effekt over generationer og har betydning helt op i nutiden, fordi den nød godt af en stærk organisering, påpegede Kurt E. Larsen.
”Der blev skabt et netværk af initiativer, der stod klar til at tage imod de ny-vakte og deres børn og unge og kunne bære vækkelsen videre, blandt andet i skoler, foreninger og bibelkredse,” sagde han og stillede derefter spørgsmålet: ”Hvor kan ny-vakte i dag gå hen og finde et kristent fællesskab?” Som et delvist svar tilføjede han: ”Mange steder i Danmark er der nok ikke reelle steder, hvor folk kan finde et godt og styrkende kristent fællesskab. Folkekirken har med få undtagelser ikke mange tilbud til søgende og vakte mennesker, og frikirkerne er ikke til stede overalt. TikTok kan nok fange nogle, men et TikTok-fællesskab er ikke et godt alternativ til et menighedsfællesskab.”
Flere af dagens oplægsholdere kom på hver deres måde med bud på, hvordan kirkerne allerede har tilbud til søgende og vakte, for eksempel i form af ungdomsgrupper, mens andre opfordrede til, at kirkerne opruster – med afsæt i det vindue, som har åbnet sig med den nye åndelige interesse.
Thomas Willer sagde for eksempel opsamlende om ’Trosundersøgelsen 2026’: ”En undersøgelse som denne løser ikke alle vores problemer. Men den kan booste vores selvtillid lidt. Vi kan godt få lidt åndeligt mindreværd og spekulere på, om der overhovedet er nogen, der er interesseret i de gode nyheder, vi har. Det er der masser, der er.”
Fakta – Troens genkomst
Temadag arrangeret af CKA (Center for Kristen Apologetik) og CPTR (Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik) ved Menighedsfakultetet i Aarhus den 21. september. På programmet var talere og oplægsholdere som sociolog og præst Thomas Willer, journalist og forfatter Esben Kjær, direktør i Resonantia og tidligere generalsekretær i FrikirkeNet Mikael Wandt Laursen, dr.theol. Kurt E. Larsen, cand.theol. og akademisk medarbejder ved CPTR Michael Thunbo samt teolog og content creator Sebastian Vestergaard.
