Kampen mellem engle på Rigshospitalet
En smuk sensommerdag i august vikarierede jeg som praktiserende læge i min fødebygd på Suderø. En efter en kom patienterne med deres problemer, som jeg forsøgte at løse efter bedste evne.
En af disse, en mand først i halvtredserne, ledte vores samtale ind på åndelige emner, specielt en oplevelse, som han havde i forbindelse med en bypass-operation nogle år tidligere på Rigshospitalet i København. Operationen var vellykket, men denne utrolige oplevelse har fået ham til at undres over, om hovedsigtet med rejsen til Danmark, i stedet for en bypassoperation, var at kunne lede en medpatient til Jesus.
Patientens fortælling blev så levende, at jeg glemte både tid og sted. Den var om – og fra – en ung dansk familiefar, som han lå på sygestue sammen med. Denne havde været så nær døden, som tænkes kan. Det skete, da en af hans store pulsårer helt uventet pludselig bristede. Mulighederne for overlevelse var minimale, men efter 19 timers operation lykkedes det lægerne mirakuløst at stabilisere hans tilstand så meget, at hans liv blev reddet.
Nu lå han til rekonvalescens på samme stue som færingen, og tilstanden ændrede sig positivt for hver dag, som gik. Den ene dag besluttede min patient sig for, sammen med en anden færing, at gå ned i kapellet til en andagt. Høfligt afslog hans danske værelsesfælle invitationen til at komme med. Men da de efter andagten mødtes på stuen, spurgte denne uventet, om de to kunne få en personlig snak sammen. Dette svarede færingen spændt ja til. Og så hørte jeg historien, som fik mig til at glemme både tid og sted og de ventende patienter. Dette er historien om, hvad det skete under operationen.
”Midt under den lange operation”, fortalte patienten, ”havde jeg et syn, hvor jeg så og hørte en drabelig krig udspille sig mellem to hære af engle. Englene på den ene side var sorte, mens deres modstandere var hvide. Kampen var nådesløs, men det mest chokerende var, at jeg befandt mig mellem de sorte engle, og at kampen gjaldt mig. Trods alle deres forsøg lykkedes det ikke de hvide engle at få mig over på deres side. Men så pludselig, som ud af ingenting, rakte en stor hånd sig ned fra oven, tog fat i mig og flyttede mig over til de hvide engle.”
Mens patienten fortalte sin historie, pointerede han gang på gang, at han var ateist og altid havde været det. På spørgsmålet om, hvis hånd det mon var, som flyttede ham fra mørket til lyset, svarede han dog afgjort, ”det må da være Gud”. På kontraspørgsmålet, ”men du tror jo ikke på ham”, var svaret: ”men hvem ellers skulle det være?” Da patienten bagefter af lægerne fik at vide, hvornår gennembruddet i deres forsøg på at redde ham skete, regnede han sig frem til, at det var omkring det tidspunkt, da den store hvide hånd flyttede ham over på den lyse side.
Denne oplevelse minder om tilsvarende uforklarlige beretninger, som vi hører fra andre steder i verden. Vidnesbyrd om, hvordan Jesus viser sig for og taler til mennesker, som aldrig før har hørt om ham. Måtte disse beretninger få dig og mig til at være åbne for hans længsel efter at bruge os i sin fantastiske tjeneste. En tjeneste, som rummer overnaturlige og livsreddende oplevelser på linje med dette kærlighedsunder på Rigshospitalet.
