Frikirken Omega Kristent Center inviterede til konference om helvede

Det blev nogle tætpakkede dage med undervisning over emnet: ’Har vi det rette syn på helvede?’ Henrik Ølhom Czismadia, der er præst i frikirken Omega Kristent Center i Thisted, har tidligere holdt en prædikenserie med de tre historiske helvedessyn. Konferencen var ikke en gentagelse af disse ting, men emnet blev belyst fra en anden vinkel. Deltagerne fik syv lektioner samt tid til spørgsmål.

Frikirken Omega Kristent Center i Thisted var arrangør for en konference 4.-6. september, hvor Peter Hiett fra USA talte om emnet: ’Har vi det rette syn på helvede?’

Konferencen startede fredag aften, hvor Peter Hiett lagde ud med at dele sin egen historie. Han er en mand, der har let til tårer, og som ofte bliver rørt over de ting, han taler om. Det var let at mærke hans hjerte.

Han er også en præst, der har erfaring med udfrielse og indre helbredelse, og som har haft mange spændende, åndelige oplevelser, der blev koblet sammen med den mere teoretiske undervisning, hvilket gjorde det vældigt levende at lytte til.

Som far så søn

Peters far var en presbyteriansk præst i en stor kirke, som oplevede at blive fyret, mens Peter endnu kun var en teenager. Faren tilhørte den liberale del af den presbyterianske kirke. De liberale havde meget kærlighed, men ikke så meget sandhed. De konservative havde meget sandhed, men ikke så meget kærlighed, fortalte Peter. Da faren begyndte at hænge ud med nogle konservative (bibeltro), blev han også beskyldt for at være det, og modstanderne spredte løgne om ham. Dette førte til en form for retssag, som endte med farens opsigelse.

Efter først at uddanne sig som geolog, besluttede Peter Hiett sig senere for at blive præst og tog på bibelskole på Fuller University. Han blev præst for en konservativ presbyteriansk kirke med omkring 50 medlemmer, som voksede til ca. 2.000 medlemmer inden for en årrække. Han begyndte at prædike, hvad han oplevede, at skriften bogstaveligt talt sagde, uden at bortforklare skriftstederne og give dem en anden betydning igennem et teologisk filter, og så begyndte der at komme klager.

“Du skal holde op med at forkynde disse ting!” fik han at vide. Disse “ting” var bibelvers, som blev taget for pålydende. De kunne ikke sige, at han var galt på den ud fra skrifterne, men det var Westminster-bekendelsen, som er en reformert kristen trosbekendelse fra 1646 i England, som de ikke syntes, han fulgte, og som de reagerede imod. Så ligesom faren blev fyret, da han blev for konservativ for de liberale presbyterianere, blev Peter fyret, da han efter deres opfattelse var for liberal for de konservative.

Motiver afsløret

I 1995 blev Peter opfordret til at besøge Toronto-vækkelsen af en kvinde, der selv tilhørte pinsevækkelsen. Han fik lov at tage sin hustru Suzan med og lave en lille ferie ud af det og besøge Niagara Falls. Han oplevede det som en konference med gode oplevelser, hvor mange havde ægte møder med Gud. Hans kone oplevede flere ting, men selv syntes han ikke, at han oplevede noget. Faktisk var han klar til helt at forlade præstetjenesten på det tidspunkt.

Indtil han hørte Jesu stemme: “Du elsker ikke min brud særligt meget, gør du?” Det slog benene væk under ham, og han var helt knust. Det var ikke, fordi Jesus sagde det på en fordømmende måde, fortæller Peter. ”Jesus havde ondt af mig.” Det blev nu klart, at han var gået ind i tjenesten, fordi han hadede kirken, på grund af hvad hans far var blevet udsat for. Peter græd og græd, men oplevede også samtidig, at det ikke kun var hans egne tårer.

Denne oplevelse ændrede retningen i hans liv, og i dag er Peter Hiett præst i en ikke-konfessionel kirke ved navn The Sanctuary (Helligdommen, red.) i Denver, Colorado.

Hvad sker der, når vi dør? Bliver alle frelst – eller findes der også et helvede og en fortabelse? Og er den fortabelse i så fald evig eller midlertidig? Og hvordan er fortabelsen? Frikirken Omega Kristent Center i Thisted holdt en konference, hvor nogle af disse spørgsmål blev behandlet. Foto: okanakdeniz / Shutterstock

Elefanten i lokalet

Nu var temaet for konferencen helvede, og vores syn som kristne på dette. Peter Hiett beskriver helvede som en imaginær elefant i lokalet, som ingen rigtigt vil tale om. Han brugte ikke noget særlig tid under konferencen i Thisted på de historiske og gængse opfattelser af helvede, bortset fra ganske kort at nævne dem fredag aften: (1) Livet er en test, der afgør om du kommer i himlen eller i helvede. (2) Det betyder udslettelse, og (3) Alle vil blive forløst (efter en lang søgning).

Tre helveder

I stedet for at bruge tid på dette vendte han op og ned på vores opfattelser ved at sige, at der er tre helveder, og han forklarede dette nærmere de efterfølgende dage. Helvede 1 er Hades (på græsk) og Sheol (på hebraisk). Det er oplevelsen af Guds fravær, og vi kan opleve det allerede, mens vi er her på jorden. Det er mangel på tro, kærlighed, håb osv. samtidig med at være et fysisk sted. Helvede 2 er ildsøen, en evig ild, og det er Guds nærvær.

Gud er en fortærende ild (Heb. 12,29). Ildsøen er lavet til djævelen og hans engle. Den brænder os, når vi er enige med djævelen. Ilden er kærlighed, sandhed, lys, det gode osv. Helvede 3 (Gehenna og korset) er Guds dom. Stedet hvor helvede 1 og 2 mødes. Og Guds dom er frelse. Peter Hiett sagde, “Jeg er bange for helvede, ligesom jeg er bange for at gå til tandlægen. Det gør ondt, men det hjælper.”

Calvinisme og arminianisme

De to teologiske syn, calvinisme og arminianisme, har i deres forsøg på at udlægge skriften nok gjort Bibelen mere utydelig og uklar, end den egentlig er. Peter Hiett beskriver både calvinisme og arminianisme som værende løgne. Calvinismen siger: Gud ønsker ikke at frelse dig (kun dem, der er udvalgt til det). Arminianisme siger: Gud er ikke i stand til at frelse dig (det er op til mennesket selv).

Som ung mand oplevede Peter Hiett det som værende skræmmende at evangelisere. Hvis jeg deler evangeliet på en dårlig måde, eller hvis jeg har en dårlig dag og ikke får fortalt om Jesus, så dømmer jeg folk til et evigt helvede, og det er min skyld, at de havner der. Så er calvinismen trods alt lidt bedre, da det ikke er op til mig, om folk havner i himlen eller helvede. Når Gud ikke er i stand til at frelse mennesker, og disse må gennemgå evig pine, så er Gud ikke i stand til at være sig selv.

Hvis Gud ikke er mægtig nok til at frelse dem, som ikke vælger ham, så er menneskets vilje stærkere end Guds vilje. Disse to sæt teologiske briller siger enten, at Gud er fuldt ud kærlig, men ikke almægtig og vice versa. Hvis han er almægtig, men ikke ønsker, at alle frelses, så er det calvinisme, mens arminianismen siger, at magten er op til mennesker, hvem der kan frelses. Bibelen siger derimod, at Gud er både almægtig og fuldt ud kærlig. Vores vilje bliver først fri, når vi vælger Gud. Og Guds vilje er Jesus.

De gode nyheder

Hvad siger Bibelen, når vi tager vores teologiske briller af et øjeblik? “Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle” (1 Tim. 2,3-6). “For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus” (1 Kor. 15,22). “For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker” (Titus 2,11).

”Bibelen taler, som jeg forstår den, om fortabelse
for mennesker, der afviser Guds kald og kærlighed.
Men udgangspunktet er, at Gud ønsker at frelse alle,
og at frelsen er tilgængelig gennem evangeliet om Jesus”.

“Vend dig til mig, og bliv frelst, hele du vide jord! For jeg er Gud, der er ingen anden. Jeg sværger ved mig selv, sandhed udgår af min mund, ord, der ikke vender tilbage: For mig skal hvert knæ bøje sig, hver tunge skal sværge ved mig. Om mig skal man sige: Kun hos Herren er der retfærdighed og styrke. Alle, der raser mod ham, skal komme til ham og blive til skamme” (Es. 45,22-24). “Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder” (Åb. 5,13).

Ovenstående er et lille udpluk af de bibelvers, som blev betragtet som “forbudte vers”, og som Peter Hiett blev bedt om ikke at prædike over, da det ikke klingede sammen med de reformerte bekendelsesskrifter. Måske er det ikke bibelversene, der er problemet? Når Bibelen siger “alt” og “alle”, vil de reformerte have, at det skal læses som “noget” og “nogle”.

Spørgsmål rejser sig

Hvad er så formålet med evangelisation? Hvad med bukkene og fårene, der skilles? Hvad med evig pine?  Deltagerne og jeg selv havde flere spørgsmål. Jeg havde medbragt en liste med syv spørgsmål. Nogle fik jeg svar på gennem undervisningen, nogle måtte jeg stille enten i privat samtale med ham, eller når der var afsat tid til det. Vi evangeliserer af samme årsag som før. Nu er motivationen bare, at vi gør det af kærlighed til Gud og til mennesker og ikke af en sur pligt, og menneskers frelse afhænger ikke af os.

I sin egen kirke lavede Peter Hiett et spørgeskema, hvor menighedens medlemmer hver især skulle krydse af, om de havde besøgt en syg, en, der var i fængsel osv. Fårene skulle derefter stille sig i den ene side, og bukkene i den anden side. Men alle blev siddende, for de havde alle noget “får” eller “buk” i sig. Vi har ligeledes måske gjort nogle af de gode ting, men også undladt at gøre noget.
I Åb. 19,10 tales der om pinen fra søen af ild og svovl som skal vare i evighedernes evigheder.

Henrik Csizmadia havde allerede belyst i sin prædikenserie tidligere på året, at dette med rette burde oversættes som “tidsaldernes tidsalder”. Mit spørgsmål gik så på, hvis ildsøen ikke er evig, er himlen det så, da det samme ord benyttes? Og vil djævelen blive frelst? Peter Hietts svar var, at intet er evigt, undtagen enden (afslutningen), og himlen er afslutningen. Om Satan frelses (som kirkefaderen Origenes mente) ved han ikke.

Han ser snarere Satan som en “ikke-person”. Ligesom en skygge på væggen er fraværet af lys, så er Satan måske fraværet af Gud. I øvrigt, tror han ikke, at Lucifer og Satan nødvendigvis er den samme. I sin udfrielsestjeneste har han sat Satan på porten flere gange i Jesu navn.

Ikke universalist

På konferencen fik vi alle Peter Hietts lille bog ’All Things New: What does the Bible really say about hell?’ Heri nævnes, at den kendte teolog Karl Barth også havde samme tanker, men ikke ville kalde sig selv universalist. Peter Hiett vil heller ikke kalde sig universalist, fortalte han mig; da det er en betegnelse, der fører en masse forvirring med sig. Universalist-kirken, som slog sig sammen med Unitar-kirken, tror på alt og ingenting. De tror nok, at alle frelses, men tror f.eks. ikke på treenigheden.

Jeg bad Tonny Jacobsen om at kommentere på nogle af disse ting, Tonny Jacobsen er ph.d. i teologi, præst i Bykirken i Vejle, samt formand for FrikirkeNet. Han udtaler: “Som du sikkert forventer, er jeg ikke universalist. Det mener jeg ikke kan begrundes bibelsk. Men universalisme kommer i flere udtryk. Dette lyder som en form for skærsilds-teologi. Man skal være forsigtig med at forstå Åbenbaringsbogen konkret, da den rummer så mange symboler og billeder.

Bibelen taler, som jeg forstår den, om fortabelse for mennesker, der afviser Guds kald og kærlighed. Men udgangspunktet er, at Gud ønsker at frelse alle, og at frelsen er tilgængelig gennem evangeliet om Jesus.” Efter nu selv at have deltaget i konferencen, vil jeg heller ikke kalde mig selv universalist, men at alle skulle frelses til sidst, vil jeg ikke afvise som mulighed. “For Gud er alting muligt” (Matt. 19,26).

Tonny har ret, når han siger, at det lyder som en skærsilds-teologi (man pines, indtil man frelses), men de gode nyheder er: “Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh. 5,24), og døren er på klem for dem, der ikke finder eller helt fravælger troen.


Udfordringen mener

Sædvanligvis bruger vi ikke spalteplads på at beskrive, hvad Udfordringen mener – udover i lederspalten. Men i dette tilfælde gør vi en undtagelse, fordi vi af og til oplever, at der opstår usikkerhed om Udfordringens ståsted på baggrund af artikler, hvor vi giver spalteplads til forskellige synspunkter. I denne artikel har vi lavet en reportage fra en konference om synet på helvede. Det har vi, fordi vi mener, det er et vigtigt emne, og fordi vi oplever, at der i disse år (igen) bliver sat spørgsmålstegn ved det klassiske evangelikale og lutherske syn på helvede.

Det er ikke, fordi vi ønsker at promovere andre syn eller sætte spørgsmåltegn ved Udfordringens eget ståsted. For Udfordringen er det afgørende at holde fast i, hvad, vi mener, der er Bibelens eget syn på helvede, og for os at se er det meget svært at læse Bibelen på andre måder, end at Bibelens forfattere og Jesus selv taler tydeligt om en evig fortabelse, som kun Gud kan frelse mennesket fra. Det er netop den frelse, Jesus har vundet for hele menneskeheden.

Det er selve årsagen til, at han døde på korset. Det er årsagen til, at vi takker og priser ham for, at vi på trods af alle vores fejl og mangler har adgang til et evigt liv med Gud ved tro på Jesus. Det er gaven over alle gaver, som havde en voldsom høj pris, men som vi får ganske gratis. Personligt håber jeg, at mange, mange flere, end hvad det umiddelbart ser ud til i denne verden, på den ene eller den anden måde når at møde Jesus tidligt nok til, at de kan sige ja tak til ham. Kun Gud ved hvem, hvor mange og hvordan.

Når vi laver en artikel som denne, er det ikke for at skabe usikkerhed om, hvad Udfordringen mener, der er Bibelens syn på helvede, men for at gøre opmærksom på, hvad der foregår, og for at skærpe bevidstheden, betydningen og argumentationen for, hvorfor vi mener, som vi mener. Synet på den dobbelte udgang er nemlig af afgørende betydning for at forstå betydningen af frelsen, betydningen af Guds hellighed, konsekvensen af Guds retfærdighed, konsekvensen af djævelens ondskab og menneskets synd og nødvendigheden af Jesu død.

Simon Thidemann
Ansvarshavende redaktør på Udfordringen