Jo mere det stormer, jo bedre må du holde fast

Jo mere det stormer, jo bedre må du holde fast. Det er ikke just raketvidenskab, alligevel er det et godt ord at vende tilbage til. Det gælder både i troens verden og helt alment menneskeligt.

Jo mere jeg oplever, at det stormer omkring mig, jo mere må jeg holde fast – i det, jeg tror på, i det, der er vigtigt og, logisk nok, i det, som kan holde mig fast. Det gælder, hvis du står i en livskrise, som er lige ved at vælte dig omkuld. Så må du holde fast i det, der holder dig oppe. Om det så er venner, Gud, bøn, familie eller noget helt femte. Alle, der har gennemlevet en krise, vil også efterfølgende have fået en erfaring af, hvad der var med til at holde dem oppe.

Noget, der gjorde, at du på trods af vildt stormvejr alligevel lykkedes med i en eller anden grad at holde fast og ikke blive revet helt med af stormen.
Og hvis du faktisk havde en oplevelse af at blive revet helt med og ikke lykkedes med at holde fast i noget som helst, hvad var det så, der alligevel på et eller andet tidspunkt fik dig til igen at finde noget at holde fast i? – for nu at blive i billedsproget.

Når hadet stormer omkring os, må vi holde fast i kærligheden. Når kaos trænger sig på. Når frygten for kunstig intelligens. Når frygten for Putin. Når frygten for islamismen eller andre ismer breder sig, og man oplever frygten og usikkerheden som en storm omkring sig, så gælder det simple ord, at jo mere det stormer, jo bedre må vi holde fast. Fast i vores kerneværdier. Fast i det, der betyder mest for os. Fast i det, vi tror på.

Når vi som samfund oplever, at det stormer omkring os, så ser vi de samme mekanismer. Vi får et øget behov for at stå fast på det, som kendetegner os som nation. Det, som vi mener, er det vigtigste for os som land. Jo mere Trump ønsker Grønland, jo mere må vi holde fast. Jo mere nogle islamister ønsker at nedbryde vores samfund, jo mere må vi holde fast. Hvis vi oplever, at det stormer i kirken, og at mange ting, som før stod fast, pludselig ikke længere står fast, så må vi også her stå fast.

Du må selv stå fast på det, du tror på, det, som er vigtigt for dig, det, som, du mener, er sandt. Eneste undtagelse er, hvis der i åndelig forstand er behov for en god efterårsstorm, som kan blæse alle de visne blade og grene væk og blæse al støvet væk – måske endda også nogle af havemøblerne, så der kan blive plads til noget nyt. Nogle gange skal vi ruskes af stormen for at få støvet væk. Øvelsen består så i at gennemskue, hvornår stormen er tiltrængt, og hvornår jeg skal holde fast.

Hvis du bliver i tvivl om, om du har valgt at holde fast i det rigtige, så må du i gang med at undersøge, hvad der har fået dig til at vælge at holde fast i lige præcis det. Men generelt gælder det simple råd, at jo mere det stormer, jo bedre må du holde fast. Det er ikke dumstædigt. Det er fornuftigt – og nødvendigt. Og kan i billedlig forstand hjælpe med at holde dig i live. Stormen lægger sig altid på et tidspunkt.