’Det er godt, hvis kirken er mærkelig’

Efter årtier på første parket til Vestens ophedede kulturkampe om tro og ateisme mærker den britiske journalist Justin Brierley et markant stemningsskifte. Under FrikirkeNets lederkonference i Kolding i november opfordrer han danske kirker til at droppe berøringsangsten, lade være med at ligne resten af kulturen og i stedet møde en ny generation af unge søgende med både fantasi og ufiltreret tro.

Den britiske journalist og forfatter Justin Brierley har fingeren på pulsen, når det gælder tidens strømninger i forhold til den kristne tro. Brierley talte på FrikirkeNets lederkonference i Kolding sidste weekend. Foto: Henrik E. Refshauge.

I den store sal på Acts Academy i Kolding hænger kæmpe, runde lysringe som moderne glorier ned fra loftet. De kaster et skær over de forsamlede kirkeledere, der på én gang føles helligt og samtidigt skaber ydmyghed over størrelsen. Forrest i salen sidder den britiske journalist og forfatter Justin Brierley. Han er i Danmark for allerførste gang. Han er hovedtaler ved FrikirkeNets lederkonference, og da salens lovsang skifter mellem engelsk og dansk, bliver han synligt rørt.

”Det mindede mig om, at vi alle er brødre og søstre, forenet gennem Kristus,” fortæller han senere fra scenen. Da Udfordringen taler med ham, falder det lave efterårslys ind gennem vinduerne. Justin Brierley sidder henslængt i en grøn lænestol med en coladåse og ser ud på det danske frikirkelandskab med friske øjne. Samtalen handler om et fænomen, han har brugt de seneste år på at kortlægge i sin bestsellerbog og podcastserie The Surprising Rebirth of Belief in God.

Fra ateistiske kampbusser til ”kristne ateister”

Gennem knap to årtier modererede Justin Brierley som vært på det anerkendte britiske radioprogram Unbelievable? hundredvis af konfronterende debatter mellem kristne tænkere og nyateismens frontfigurer som Richard Dawkins, Christopher Hitchens og Sam Harris. Dengang rullede røde dobbeltdækkerbusser gennem Londons gader med budskabet: ”Der er sandsynligvis ingen Gud. Stop nu med at bekymre dig og nyd dit liv.”

I dag er tonen en helt anden. I sit arbejde som kulturapologet peger Brierley på, hvordan prominente sekulære intellektuelle har skiftet spor. Den konservative kommentator Douglas Murray har over for Brierley beskrevet sig selv som en ”kristen ateist” – en selvmodsigelse, der dækker over erkendelsen af, at Vestens værdier om menneskeværd og frihed hviler på kristne rødder, som ateismen ikke selv kan bære.

Samtidig har profiler som historikeren Tom Holland, psykologen Jordan Peterson og den tidligere militante ateist Ayaan Hirsi Ali åbnet døren på vid gab for nye samtaler om tro. I den grønne lænestol understreger Brierley dog, at kirken må forstå, hvad der driver den almindelige dansker og brite. ”Folk vågner ikke op om morgenen og siger: ’Giv mig fem filosofiske grunde til, at Gud findes.’ De vågner op og siger: ’Giv mig en grund til at stå ud af sengen, fordi jeg føler mig deprimeret og angst,’” siger Justin Brierley.

Han peger på de højsekulariserede velfærdssamfund i Nordeuropa som et paradoks: ”Vi beviser igen og igen over for os selv, at vi kan putte al videnskab, teknologi og velfærd ind i systemet, og alligevel kommer der unge mennesker ud i den anden ende, som føler sig utilfredse, desillusionerede og rådvilde.”

En uvaccineret generation

Både Storbritannien og Danmark har en lang tradition for en stats- eller folkekirke, hvor troen for mange er blevet reduceret til en kulturel vane og en strengt privat sag. Den tilstand beskriver Brierley som en form for vaccination. ”Man giver kroppen lige akkurat nok af virussen til, at den danner antistoffer og afviser den. De ældre generationer fik lige akkurat nok kulturkristendom til, at de i dag er immune over for kirken.”

Men med de unge – og særligt unge mænd – er billedet vendt på hovedet. Både Brierleys egne observationer og Bibelselskabets undersøgelse af Gud og danskerne, som også blev præsenteret på konferencen, peger på en markant stigende nysgerrighed hos de 16-30-årige. ”Det er næsten, som om de var nødt til at blive helt ”afkirkeligede”, før de var klar til at høre om kirke igen. De kommer som et helt ubeskrevet blad uden den samme bagage,” forklarer Brierley.

Et dansk realitetstjek

På konferencens scene fik Brierleys optimisme dog et nøgternt modspil fra Emil Saggau, generalsekretær i Danske Kirkers Råd. Han mindede forsamlingen om, at Danmark ofte halter fem til ti år efter udviklingen i Storbritannien, og at over 50.000 danskere hvert år melder sig ud af Folkekirken – samtidig med at debatten om Folketingets præst viser, at der fortsat er lommer af stærk modstand mod kristendommen i offentligheden.

Alligevel genkender Emil Saggau det nye opbrud blandt de unge. Han fortalte, hvordan de katolske katekumen-kurser i Danmark er vokset fra 10 til 100 unge – primært unge mænd – og hvordan unge danskere dukker op til to timer lange serbisk-ortodokse gudstjenester på serbisk. Netop den observation rammer lige ned i en af Justin Brierleys vigtigste pointer til det danske kirkeliv.

Hold kristendommen mærkelig

Ifølge Brierley begår mange vestlige kirker en fatal fejl i deres iver efter at byde sekulære gæster velkommen: ”Vi har en blind plet, hvor vi tror, at kirken skal ligne kulturen for at tiltrække. Det tror jeg simpelthen ikke på,” siger han og citerer den britiske historiker Tom Holland, der selv har fundet vej ind i en højkirkelig, anglokatolsk menighed: ”Tom Holland siger: ’Hvis I vil tiltrække folk som mig til kirken, så hold kristendommen mærkelig.’ Hvis kirken bare overtager kulturens sprog og mærkesager, bliver den fuldstændig usynlig.”

Opfordringen gælder uanset om man er en liturgisk folkekirke eller en karismatisk frikirke: ”Læn jer ind i det overnaturlige og det ægte møde med Gud. Hvis man vasker alt det ud og gør kirken til et rent socialt projekt eller en intellektuel klub, dræner man kristendommen for det, der gør den interessant.” Samtidig peger Brierley på C.S. Lewis som et forbillede for nutidens kirke. Lewis var en skarp intellektuel apologet, men han forstod, at man gennem historier, poesi og fantasi – som i Narnia-bøgerne – først må vække menneskers længsel efter, hvorfor kristendommen skulle være sand, før man beviser, at den er sand.

Fra TikTok til kød og blod

Som Udfordringen tidligere har skrevet om, vækkes en stor del af de unges nysgerrighed i dag gennem podcast, YouTube og TikTok. Men her opstår næste udfordring: Hvordan bygger kirken bro fra den digitale skærm til et forpligtende fysisk fællesskab? ”Vi lever i en digital tidsalder, hvor folk er overmættede med information, men samtidig er dybt ensomme. Vi må ikke nøjes med en online-version af kristendommen. Troen skal leves ud i kød og blod i et fysisk fællesskab,” siger Brierley.

Han fremhæver det britiske onlinekursus 321 fra organisationen Speak Life som et konkret eksempel på en moderne brobygger. Her kan nysgerrige, der lytter til sekulære eller kristne podcasts, uforpligtende udforske Bibelen og Jesus online i dialog med rigtige mennesker, før de sluses videre til en lokal kirke i deres nærhed.

Begynd med din egen historie

Når danske kristne skal omsætte den nye åbenhed til praksis i en kultur, hvor troen ofte gemmes væk, opfordrer Justin Brierley til at vente med trosforsvaret – apologetikken – som våben ved frontlinjen. Start i stedet helt nede på jorden. ”Du behøver ikke at brække Jesus ind i enhver samtale med et koben. Gør ligesom Jesus selv gjorde: Stil spørgsmål. Find ud af, hvad andre mennesker tror på, og hvorfor de tror på det.”

Og når samtalen åbner sig, vejer det personlige liv tungere end teologiske argumenter: ”Begynd med din egen historie, og fortæl, hvilken forskel Kristus har gjort i dit liv. Det er meget svært at argumentere imod et andet menneskes personlige erfaring.” Efter årtier med modvind oplever Brierley nu, at jorden igen begynder at spire i Vesten. I Kolding efterlader han de danske kirkeledere med ét afgørende spørgsmål:

”Det har været hård jord at pløje i mange år, men jeg mærker, at tidevandet er ved at vende. Nu er spørgsmålet til os som kirke: Er vi modige nok til at kaste nettene ud igen?”