Allan var vred på Gud
Allan Conrad var kun 12 år, da hans far døde. Som voksen blev han skilt og stak af til Saudi Arabien. Men Gud havde andre planer…Da Allan Conrad blev skilt, blev han vred på Gud. Flygtede til Saudi Arabien, hvor han arbejde som dykkerinstruktør. Men da han var på havets bund, kaldte Gud: Hvad laver du her? 
I dag er han missionær i Tanzania, hvor han både laver landingsbaner for det kristne flyselskab Mission Aviation Fellowship (MAF) og prædiker og viser film fra sin dertil indrettede lastbil.
Han er hjemme på en kort orlov inden han tager hjem til Tanzania først i maj.
– Jeg føler et kald. Jeg vil gerne hjælpe mennesker og give dem evangeliet. Ikke bare tage ud og prædike, men være iblandt dem og vise dem Kristi kærlighed. Jeg vil give det videre til andre, som jeg selv har fået i mit gudsforhold.
Allan Conrad strutter af energi og overskud men sådan har det ikke altid været. En skilsmisse var ved at slå ham helt omkuld i 1977:
– Jeg var vred på Gud, indrømmer Allan Conrad og lukker op for et mørkt kapitel i sit liv: – Efter skilsmissen stak jeg af til Saudi Arabien for jeg ville et sted hen hvor Gud i hvert fald ikke fandtes! Jeg var på flugt fra Gud ligesom profeten Jonas i Bibelen.
– Her blev jeg dykkeinstruktør, men en dag mens jeg var nede på bunden af havet, følte jeg Gud sagde: Hvad laver du her? Jeg har brug for dig!
– Og så spyttede han mig op på land, smiler Allan Conrad.
Han rejste nu tilbage til Danmark, hvor han bl.a. arbejdede på kristne efterskoler og en højskole i Mariager.
Men så kom tiden, hvor Gud havde brug for ham andetsteds:
– I 1987 tog jeg tilbage til Tanzania for at gense mit land, og i 1991 blev jeg sendt derud for at bygge kirker, tilføjer han.
I 1998 blev han hyret af MAF til at tage sig af bygninger og biler på flyselskabets base i Dodoma. Og nu er han i fuld gang med at bygge landingsbaner i afsidesliggende områder af Tanzania. Hele 30 landingsbaner skal det blive til indenfor de næste tre år.
– De ligger alle sammen mindst 6-8 timers kørsel fra civilisationen. Det sparer en masse tid for læger og missionærer, når de kan flyve turen på under en halv time. Og de sparer kræfter ved, at de ikke skal humpe på de dårlige veje frem og tilbage.
Ind imellem får Allan Conrad tid til at gøre det, han brænder mest for: at forkynde evangeliet!
– Jeg har indrettet en lastbil med platform og filmlærred. Så anlægger vi landingsbane om formiddagen og holder møder og viser kristne film om aftenen.
– Jeg stortrives med at være derude. Tanzania er mit hjem, siger han.
Allan Conrad har en så multikulturel baggrund som det næsten kan lade sig gøre. Han blev født i Kina og voksede op som missionærbarn i Tanzania. Her døde hans far, Robert Conrad, da Allan kun var 12 år. Nu var han alene tilbage med mor og tre mindre søskende.
Er du ikke bitter?
– Bitter? Nej, faktisk ikke. Jeg var på kostskole 600 km hjemmefra, da jeg fik beskeden om at far var død. Jeg kom først hjem tre måneder senere, og da gik det endelig op for mig: Han er her jo ikke. Men da var det alligevel kommet på afstand.
Allans forældre Erna og Robert Conrad havde været missionærer i Kina, inden de rejste til det daværende Tanganyika, da de på grund af kulturrevolutionen ikke kunne komme tilbage til Kina.
I Kina havde Robert Conrad før været dødssyg:
– Han lå for døden, men kom sig igen og fik lige på datoen lagt 15 år til sit liv, fortæller Allan Conrad.
Han grunder lidt over, hvorfor farens død ikke gjorde mere indtryk på ham dengang:
– Måske var det fordi jeg som 9-årig blev sat på toget til Morogoro, hvor jeg skulle på engelsk kostskole. Jeg kunne kun to vendinger på engelsk: How do you do? og Shut up! I toget var der en engelsk dreng, som var meget ældre end jeg, men som græd hele den lange vej til skolen. Da jeg så ham, besluttede jeg, at ingen skulle se mig sådan!
– Jeg var alene dansker på skolen i to år og det gjorde mig måske lidt hård. Jeg havde ingen at gå til. Det gjorde mig stærk og stædig.
I dag brænder Allan Conrad for at fortælle afrikanerne det kristne budskab. Både direkte i prædiken og film og indirekte ved flymission, så andre kan komme hurtigt frem til de trængende:
– Man kalder MAF for æselmissionen. For ligesom der i lignelsen om den barmhjertige samaritaner skulle et æsel til at bære den forslåede hjem, bruges vore flyvemaskiner til at mad, medicin, læger og andre nødhjælpsarbejdere ud til afsidesliggende områder.
Og flyvemaskinerne skal have et sted at lande. Landingsbanerne laver Allan Conrad sammen med lokale landsbybeboere, der med machete og hakker rydder bevoksningen og jævner en jordbane til de små fly.
Der skal bl.a. anlægges fem landingsbaner i et delta omkring byens Rufiji syd for hovedstaden Dar Es Salaam. Hvis en person på en af de mange øer skal på hospitalet, vil det normalt tage 5 timer med kano og yderligere fem timer bag på en cykel hver vej. Den tur tager under en time frem og tilbage med fly.
– Det er et område med 98 pct. muslimer, og da jeg var dernede for at aftale hvor landingsbanerne skulle ligge, fortalte jeg, at jeg også er missionær og viser film om aftenen. En imam, der også var landsbyens leder sagde: Vi vil gerne have jeres hjælp, men ikke jeres religion!
– Jeg svarede: Jamen, jeg kan da ikke bare lade Jesus blive i mit hjerte han må ud til jer. Må jeg ikke nok vise jer mine film?
– Så viste jeg dem filmen om Jakobs liv og de passede fint, da Jakob var Abrahams barnebarn, og Abraham også er stamfar til araberne. Jeg viste dem flere bibelske film og sluttede med Korset og Springkniven (om hvordan evangeliet om Guds kærlighed hjælper narkobander i New York red.). Til sidst sagde imamen: Tusind tak, fordi du bragte udvikling til vores landsby gennem dine film!
Ind imellem får Allan Conrad også tid til at dyrke sin hobby: jagt. Men også det kombineres med at hjælpe lokalbefolkningen:
– Myndighederne beder mig fx om at tage ud til en landsby, hvor vilddyr har hærget. Det kan fx være en flodhest og så er der bøffer til landsbyen et par dage. Flodhestebøffer smager faktisk godt!
