Den grosbøllske bekendelse

At Helsingørs biskop Lise-Lotte Rebel har sendt sognepræst Thorkild Grosbøll på prædikestolen igen, har udløst en byge af læserbreve og kommentarer i dagspressen og i foreningsblade, hvorfra der er plukket herunder.

– Ynkeligt, pinligt, skræmmende, skriver Luthersk Missionsforenings redaktør af „Tro og Mission“ Carsten Skovgaard-Holm. – Det er vanskeligt at forstå, at Grosbøll kan få sin præstetjeneste tilbage, når sognepræsten fastholder, at han ikke tror på, at der findes en skabende og opretholdende Gud, og at Jesus rent fysisk skulle være opstået fra de døde.
For en præsteret
Indre Missions formand Christian Poulsen forsikrer om, at IM ikke vil forlade folkekirken, hvis der ikke bliver rejst læresag imod Taarbækpræsten.
– Det skaber uklarhed om bekendelsen i forhold til de kommende drøftelser af en kirkeordning. Derfor skal Grosbøll for en præsteret, opfordrer både IM’s formand samt professor Ditlev Tamm.
– Vi må afklare sagens kerne: Hvad tror Grosbøll på? spørger Tamm.
Helt almindelig tro
– Jeg kan ikke uden videre fyre ham, forklarer Lise-Lotte Rebel.
– Grosbøll har mere på hjertet end bare at være en „gudløs præst“, som nogen forenklet skyder ham i skoen.
– Med sine forklaringer til mig har pastor Grosbøll placeret sig inden for den antime-tafysiske, afmytologiserende tradition, som har vundet hævd som en retning inden for folkekirken i det tidlige Tidehverv.
– Hvornår vil folkekirken gøre op med dens tilpasnings-iver for at gøre alle tilpas og med sin angst for at miste „kunder i butikken“, spørger cand.mag. Stig Bjerregaard Pedersen.
– Vi må gå i forbøn for kirkens ledere, at Gud vil styrke og hjælpe dem til at forsage kætteri og blasfemi.
Troværdigheden er tabt
Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager mener, Grosbøll er sluppet for billigt. Han efterspørger en debat i folkekirken om, hvordan kristendom skal forstås i 2003.
Haderslev-biskop Niels Henrik Arendt er ked af, at sagen har svækket folkekirkens troværdighed. Denne slags sager må kunne løses på andre måder end gennem den præsteret, der involverer det gængse retssystem.
Kaj Bollmann, der er redaktør i Kirkefondet indvender, at det er endnu et typisk symptom på den kirkelige magtes-løshed, hvis debatten om at gennemtænke og nyformulere troen slutter med Grosbøll-sagen.
Han mener, Grosbøll er blevet rendt over ende af journalisterne, da han havde en sag, han gerne ville formidle.
– Vi kan ikke lade spørgsmålet om, hvad tro er, styre af hensynet til, om en præst skal fyres eller ej.
Kvindeligt mandfolk
Derfor må vi have en instans i folkekirken, som kan komme med klare og positive markeringer i offentligheden om substansen af sagen, så kirken ikke fremstår som 10 selvstændige stifter med hver sin læremæs-sige profil, siger Bollmann.
Ni sognepræster fra hele landet skriver sammen en bekymring for præsteløftet, idet dette indebærer en bundethed til evangeliet og bekendelses-skrifterne.
– Rebel, vi troede, du var det eneste mandfolk i bispekol-legiet, skriver Samuel Roswall fra Hillerød.
– En læresag burde føres mod langt flere end bare Grosbøll, mener projektleder og pastor Peter Krabbe-Larsen.
– Hvor længe endnu kan jeg, der allerede har smidt kjolen, blive ved med at opretholde mit medlemskab af den danske folkekirke.
92 % af præsterne har i en analyse ønsket Grosbølls fyring, jf. TV-avisen.
Og sådan forsætter debatten … forhåbentlig. Det er ganske vist!