Ekspert: Demokratiets rødder findes i Bibelen
Israels grundlov i Det Gamle Testamente sikrede ligestilling. Det bør nævnes i den ny
Demokratikanon, mener lektor ved Dansk Bibel Institut og Aalborg Universitet.- Bibelen bør inddrages i næste Demokratikanon under emnet demokratiets rødder. I Det Gamle Testamente udvikles en samfundsmodel, der fører langt bag om det athenske demokrati.
Det mener Nicolai Winther-Nielsen, lektor i Gammel Testamente på Dansk Bibel Institut og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.
– Den tidlige forløber findes i lovgivningen fra Sinaj Bjerg, hvor et helt folk ligestilles som et kongerige af præster, og et helligt folk. Tanken om dette almindelige og ligestillede præstedømme formuleres i en verden, hvor Egyptens farao har absolut guddommelig magt, og hvor der er dyb social ulighed i de kanaanæiske samfund, siger han.
Der er således ligheder med demokratikanonens formuleringer: en livsform, der bygger på respekten for det enkelte menneske og en styreform, der tilsikrer alle den størst mulige lighed og den enkelte den størst mulige frihed.
– Israels grundlov formulerer i Anden Mosebog 20-23 en vision for sociale rettigheder for enker, faderløse og fattige. Lovene blev formuleret for at beskytte frigivne slaver og opbygge et nyt samfund med omsorg for de svage.
Først efter et par hundrede år er der et folkeligt krav om et kongedømme, og Israel får da kun et konstitutionelt monarki med begrænset magt.
– De religiøse myndigheder er trukket ud af magtspillet og har ingen økonomiske interesser. De ældste i landsbyerne, oldermændene, har det fulde ansvar for det lokale selvstyre. Der fortælles flere gange i krisesituationer om, hvordan folkets røst høres. Under kongedømmet bliver profeterne ombudsmænd, der skal sikre den religiøst begrundede retfærdighed mod magthavernes overgreb.
– Vi bør derfor bringe de jødisk-kristne rødder ind i demokratidebatten, mener Nicolai Winther-Nielsen.
/sl
