Gavmilde og begavede baptister

Glade mennesker i solen foran campingvognene, Bethelkirkens folk fra Aalborg travle i cafeen, børn som synger og jubler, teenagere i fordybelse, voksne som lytter og reflekterer…

Børnene synger for Baptistkirkens Missionsstævne i Mariager

I alt 1150 børn, unge og voksne deltog i missionsstævnet i Baptistkirken i Danmark, som fandt sted i Mariager i den forgangne uge (13.-19. juli)

Susanne Andersen fra Østervrå har været formand for Baptistkirkens missionsstævneudvalg i tre år. Under den allerførste missionskonference i 2000 gik hun rundt på pladsen og tænkte: ”Godt jeg ikke har noget med det her at gøre”, men inden ugen var omme, var hun blevet formand for udvalget for næste års stævne. En opgave, som hun er vokset med. ”Det er ubetinget den opgave, der har rykket mest i mit eget liv”, siger Susanne.

Susanne Andersen fra Østervrå, afgående formand for stævneudvalget – dejligt at være med i en succes.

I år var der i alt ca. 1150 mennesker samlet til Baptistkirkens stævne i Mariager – foruden dem, der bare kom til et eller flere af ugens aftenmøder. Temaet var ”Frygt ikke – jeg gør alting nyt”, og det smittede af på alle aftenmøder, foredrag og workshops.
Blandt gæstetalerne var børneevangelisten Steve Wild fra England og Clive Calver fra Nødhjælpsorganisationen World Relief. Et alsidigt og kvalitativt program for både børn, teenagere, unge og voksne.
Susanne Andersen slipper roret nu. Hun glæder sig over, at missionsstævnet siden 2000 har udviklet sig til at være et frihedens fællesskab, hvor åbenhed og modtagelighed præger deltagerne. ”Paraderne er væk”, siger Susanne og hentyder til stemningen fra før missionskonferencen mellem de forskellige grupperinger i Baptistkirken.
– Nu kan vi alle komme og være her som dem, vi er. Vi kan lade os røre – det viser sig, når vi kan indsamle 80.000 kr. i kollekt til Rwanda på én aften. Folk kommer med positive forventninger fra starten – og så har vejret jo været med os.
Nu skal hun hjem og hvile, og måske for en tid, indtil hun bliver rastløs, være medhjælpende hustru, både på gården derhjemme og for hendes mand, Ole Broholm Andersen, der er formand for Baptistkirkens udvalg for International Mission og dermed også i kirkens missionsråd.

Uge med frygt – og håb”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Præsteparret Lone og Raymond Jensen fra Aalborg har mange personlige og professionelle erfaringer med frygt og angst.

Frygt ikke – jeg gør alting nyt!” Således lød temaet for årets missionsstævne i Baptistkirken i Danmark. Blandt deltagerne fandtes ægteparret Raymond Jensen og Lone Valbak, som har hver sin interessante vinkel på netop dette tema. Raymond er præst i Karmelkirken i Aalborg og er desuden med i stævneudvalget, hvor det var ham, som kom med ideen til temaet, mens Lone er psykiater på Aalborg sygehus og også arbejder med mennesker, som kæmper med angst og depression.
– Jeg begyndte at arbejde i stævneudvalget i september 2001, hvor vi jo alle husker datoen 11/9. Her blev vi mindet om det usikre, det forfærdelige, og derved kom temaet frem, fortæller Raymond:
– Ordene ‘frygt ikke’ nævnes 366 gange i Bibelen, og det taler både til os som kirke og som enkeltmennesker. Det er smukt, fordi det er en personlig tiltale, og vi ved jo godt, at mennesket har grund til at være og er bange. Religionen er et værn mod det, der truer. I Bibelen kan vi læse en tale, Jesus holdt for disciplene; vi skal gå ud i verden, den realistiske verden, men vi skal ikke frygte, for Gud passer på os. Samtidig har vi visionen; Gud vil skabe en ny himmel og en ny jord – Han gør alting nyt, og der vil ikke være nogen frygt.

Et privilegium
Lone og Raymond bliver enige om, at fællesskabet på Missionsstævnet er vigtigt, og de kommer til at snakke om, at det slet ikke havde været det samme, hvis vi havde siddet hjemme foran computeren og fået den samme undervisning, bare som fjernundervisning!
Lone havde et seminar på stævnet med titlen ”Angst og depression – kan kirken hjælpe?”, hvor en stor flok stævnedeltagere var mødt frem for at høre om emnet og få idéer og hjælp til, hvad kirken og kristne har at tilbyde mennesker med netop den slags lidelser. Og dem er der mange af; Lone fortalte, at det er skønnet, at 20 % af danskerne har angst i en sådan grad, at det medfører psykisk lidelse.

Angst og frygt
På seminaret var der en snak om, hvad kirken kan gøre for mennesker med angst og depression, og Lone har naturligvis også sit eget bud på det:
– Vi skal i hvert fald ikke sige: ‘du må ikke frygte’, det må ikke være et forbud. Vi kan derimod tilbyde omsorg: ‘du behøver ikke frygte’. Kristne mennesker med en sindslidelse har ofte meget dårlig samvittighed.
– Hvis menigheden er et spejl af præstationssamfundet. kan vi ikke hjælpe, supplerer Raymond, som også gerne vil give sin mening. – Vi skal have et kærligt og lige fællesskab, hvor vi kan se hinanden i øjnene – så kan vi få punkteret det hektiske liv.
Lone fortsætter: – Vi har jo netop en modsigelse at tilbyde, budskabet der modsiger ‘jeg er intet værd, livet er meningsløst’. Vi har begreber som tilgivelse, næstekærlighed og forbøn – og lever vi dem ud, giver vi dem liv, kan vi gøre en forskel, også for mennesker med sindslidelser.
Raymond er enig: – Her er vi jo tilbage ved fællesskabets betydning. Gud er fællesskab – det er et af Guds navne. Gud virker gennem fællesskab, det fællesskab, der vil tage hinanden i hånden, når det er svært at være menneske. Vi håber og lider sammen. Og når vi gør det, kan Gud gøre en forskel. Det er godt at rykke sammen i fællesskabet, for i fællesskabet kan Gud hjælpe den enkelte.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Uden job?
Netop frygten – for fremtiden – kunne nemt være noget, der kunne ramme parret i den nærmeste fremtid, idet Raymond netop har sagt sin præstestilling op og ikke ved, hvad han nu skal arbejde med. Men frygter han fremtiden?
– Jeg har taget en pause fra præstearbejdet. Jeg har valgt at slippe kontrolhåndtaget, og modellen for mit liv lige nu indebærer usikkerhed. Døden, ved vi, er i Guds hånd – livet skal vi selv leve, og der har vi valg og muligheder. Det kan gå galt, hvis vi spærrer os inde og holder os selv fast. Men Gud er mulighed, og det hviler jeg i. Jeg mente, at menigheden og jeg selv får nye muligheder, hvis vi hver især flytter os, og derfor har jeg valgt at sige mit job op.
Årets Missionsstævne i Baptistkirken har handlet om frygt – og som en naturlig følge deraf også om håb og muligheder. I dejligt solskin og en god stemning er der blevet arbejdet med og talt om både livets lyse og mørke sider, som alle mennesker – ligesom Lone og Raymond – har hver sin interessante vinkel på, mening om og kendskab til.

Første kvinde i
Missionsrådet

I øvrigt blev Ole Thorndal genvalgt som formand for Baptistkirken i Danmark for endnu et år – hans sidste, siger han.
Lone Møller-Hansen blev nyvalgt som formand for kommunikationsudvalget og indtræder derfor som den første kvinde i Baptistkirkens Missionsråd.
Under missionsdrøftelsen vedtog baptisterne i øvrigt en udtalelse med et stærkt ønske om tværkirkeligt samarbejde på lokalt såvel som nationalt plan.
LM-H/Henri.