Ruth krydser grænser

Hun kommer fra Tyskland, men bor i Danmark. Hun er kvinde og har netop sagt ja til et traditionelt mandejob. Hun har baggrund i Pinsekirken og bliver på søndags indsat som præst i Missionsforbundet i Humlebæk.

Ruth Cilwik

For Ruth Cilwik er det blevet en vane at krydse grænser – også når hun overhaler biler på motorvejen med sin store motorcykel.
Strandvejskirken i Humlebæk kan godt forberede sig på, at der bliver fart over feltet med den friske præst.
Og fart har der været over den 43-årige lægeassistent, præst, efterskolelærer, landsleder for Willow Creek Danmark – og senest jobkonsulent for Institut for Karriereudvikling i Randers.
Hun ville egentlig have været missionær – og det blev hun også en kort periode på syv måneder i Indien – efter at hun havde uddannet sig til lægeassistent i 1983.
Men sådan skulle det ikke gå. I stedet tog hun en femårig præsteuddannelse på et teologisk seminarium i Darmstadt – et seminarium, de fleste tyske frikirker bruger. Derefter blev hun præst i Pinsekirken i Ottweiler-Saarland i Tyskland i 1988, hvorefter hun flyttede til Danmark og blev tysklærer på Frydensberg Efterskole i Mariager. Så gik turen til Københavns Kulturcenter, hvor hun blev præst og projektleder i 14 år fra 1990 til 2004. Derefter tilbage til Mariager som Willow Creek-leder, efterskolelærer og jobkonsulent.

Gud er alle vegne

Hvordan har du det med som pinsepræst at være landet i Missionsforbundet?
– Det begyndte egentlig for 10 år siden, da jeg kom i kontakt med Willow Creek. Mit syn blev meget bredere, og jeg fik mange nye kontakter. Jeg indså, at det først og fremmest drejer sig om at være kristen og leve det ud i hverdagen. Jeg opdagede, at Gud også findes andre steder, og jeg var betaget af, hvad han gør i andre kirker. Mange af mine fordomme blev brudt ned.
Hvordan har du det med at løfte arven efter Peter Götz, der jo er en markant profil?
– Fordi jeg blev spurgt, og fordi mange kender mig, så ved de, hvad de får. Desuden kan jeg mærke, at kirken er på vej og ser fremad. Jeg synes, det er modigt gjort at invitere mig!
– Jeg blev ringet op i foråret af en gammel ven, som spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive præst i deres kirke. Jeg tænkte slet ikke over, hvilket kirkesamfund den tilhørte. Det vigtigste er jo, hvordan den lokale kirke er.
– Da jeg senere besøgte Strandvejskirken, blev jeg begejstret. Jeg kunne med det samme mærke kirkens hengivelse og engagement. Jeg var helt solgt!
Og motorcyklen – vil du bruge den, når du skal besøge dine ”sognebørn” i København…?
– Ja, det kan du tro!
Der er ikke mange kvindelige præster i frikirkerne i Danmark. Administrator i Strandvejskirken, Per Hansen, uddyber valget af Ruth:
– Vi har valgt med både hjernen og hjertet og føler os overbevist om, at Ruth, bl.a. fordi hun er kvinde, kan være med til at sætte nye dagsordener for vores menighed.
Svend Løbner