Bjarne Hartung Kirkegaard også opstillet på Bornholm

Bjarne Hartung Kirkegaard oplever stigende tilslutning som Kristendemokraternes formandskandidat.Først besluttede Kristendemokraterne i Viborg Kommune at opstille ham. Derefter fulgte partiets storkreds i Vestjylland, og mandag i sidste uge valgte også Bjarne Hartung Kirkegaards egen kreds på Bornholm at følge trop.
Formandskandidaten håber med sit kandidatur at forstærke Kristendemokraternes gejst for partiets politiske projekt.
– Vi skal have den fælles kampånd tilbage, ikke bare for at få taburetter i Folketinget, men for at gå ind i de sager, hvor Kristendemokraterne vil forandre den førte politik, påpeger Bjarne Hartung Kirkegaard, der på opfordring har stillet sig til rådighed som modkandidat til Kristendemokraternes nuværende formand, Bodil Kornbæk.
levi