Kirkens unge rykker ud, hvor livet er hårdt

Unge fra frikirke og folkekirke i Holstebro brugte deres sommerferie i byens mest socialt belastede boligområde, hvor de hver dag og aften sørgede for aktiviteter, samvær og hygge for kvarterets børn og unge. Beboerforening, forældre og kommune er begejstrede over de unge kristnes indsats, som skal munde ud i en permanent ungdomsklub.- Det er ikke så meget aktiviteterne, der trækker. Det bedste ved at være her er, at der altid er en voksen at snakke med, siger Linda. Hun er 14 år og har hver eneste dag i sommerferien været med, når den lille pavillion er blevet slået op på græsplænen blandt boligblokkene i det såkaldte trekantsområde med ca. 4.000 beboere i Holstebro. Når pavillionen er oppe, véd kvarterets børn og unge, at det er tid til sjov i gaden. Også Linda, som ellers ikke er så vild med sportsaktiviteter. Men hun kan lide at være med, når Jakob fra kirken kommer og spiller stomp-musik sammen med dem, eller når hun kan sætte sig i pavillionen og spille et spil med en voksen og nogle af de andre unge. Og så er det ekstra hyggeligt, når olietønden bliver tændt sidst på aftenen, og man kan få en varm pandekage eller en banan med smeltet chokolade i.
– Vores aktiviteter er ikke anderledes end andre steder og er ikke specielt geniale. Men vi har haft tiden til at være sammen med de unge hele sommeren og har haft overskuddet til at være noget for den enkelte. Jeg tror, at det har gjort vores projekt til en succes, siger Mette Moesgaard Jensen, der er idemageren bag – og leder af sommerens arrangementer, som går under navnet ”Projekt 180”.

Hun er 25 år, lærerstuderende og ungdomsleder i Holstebro Pinsekirke. Tankerne om at starte en klub for unge, der ikke passer ind i det eta-blerede foreningsliv, har hun haft i flere år. Men det var i foråret, de fik næring og pludselig blev meget konkrete.
– Vi lagde utroligt mange ressourcer i at lave nogle rigtigt gode ungdomsgudstjenester i kirken. Men der kom bare ingen af de unge, vi lavede gudstjenesterne for. Vi ville gerne være noget for andre, så derfor besluttede vi os for, at vi måtte rykke kirken ud til de unge i byen i stedet for at vente på, at de skulle komme til os, siger Mette Moesgaard Jensen.
Kirken tilbød at støtte de unge økonomisk, og hurtigt blev der i begyndelsen af juni arrangeret tre introduktionsaftner i boligområdet, hvor der var spil, sport, tegnefilm, bål og masser af popcorn, boller og saftevand til de 150 børn og unge, der mødte op.
– Vores planer blev taget op på et bestyrelsesmøde i boligforeningen, og her var de vilde med vores forslag om at rykke ind i området. Vi lånte fod-boldklubbens skurvogn til vores udstyr og fik lavet en vagtplan sammen med unge fra områdets folkekirke, så sommerferien var dækket ind med aktiviteter hver dag fra kl. 14 til 22, siger Mette Moesgaard Jensen.

Hun betegner modtagelsen i området som fantastisk god.
– De unge har bare taget os til sig, og vi mærkede med det samme, at der var et stort behov for den relation, vi kan give. De er virkelig interesseret i vores liv og ser op til os og vores måde at være sammen på. De ved ikke ret meget om kristendommen og spørger os tit, hvorfor vi gør så meget for dem, når vi oven i købet ikke prædiker eller får penge for at være der. Vi svarer, at vi kan lide dem og lide at være sammen med dem.
De mange nære relationer til de unge har både være positive og skræmmende.
– De lever med, at livet er hårdt og ikke altid så rart, så det er dejligt, at vi kan gøre en forskel, og at de lader os komme tæt på. Men det er også skræmmende, at så mange børn og unge ikke har andre voksne at have en tæt relation med, og at vi i løbet af så kort tid har fået så stor en plads i deres liv, siger Mette Moesgaard Jensen.

Der har i gennemsnit været 30-40 børn og unge med i aktiviteterne hver dag.”Projekt 180” er beregnet som et tilbud til børn og unge på mindst 11 år, men yngre søskende og kammerater har også sneget sig til at være med.
– Forældre og bedsteforældre har kigget ned og fortalt os, at de sætter stor pris på det, vi gør, og at de føler en dyb, dyb taknemlighed over, at vi tager os af børnene. De har tillid til, at vi ikke presser noget ned over hovedet på dem – mange af dem har i øvrigt muslimsk baggrund. Så på den måde synes jeg, det er lykkedes os at være en kirke på gaden. Min drøm er selvfølgelig, at de begynder at spørge til manden bag os, at se dem komme i kirken en dag og at tænde dem på at gøre en forskel i det område, de bor i. Men hvis man ikke kan elske folk, uden at det har et bestemt formål, så er det ikke betingelsesløs kærlighed. Derfor vil vi være der på de unges præmisser.

Efter skolernes sommerferie er ”Projekt 180” droslet ned til to ugentlige aftner, men det holder kun, så længe vejret holder. Holstebro Kommune har netop nu også givet projektet en sum penge, der dækker udgifterne til materialer og mad, og på længere sigt er kommunen villig til at hjælpe med huslejen til de klublokaler, som de unge er på udkig efter.
– I begyndelsen af sommeren havde vi det sådan, at vi lavede projektet for de unges skyld. Men efterhånden er vi blevet en del af deres fællesskab, som også beriger os. Vi er her på lige fod og kan sammen drømme om den ungdomsklub, vi vil lave. Nu sker der også det, at børnene er kommet tilbage i skolen og fortæller om den fede sommer, de har haft sammen med os. At vi er vildt seje at være sammen med, og at det slet ikke gør noget, vi er kristne. Så nu kommer deres klassekammerater også med. Det er skønt at være kirke dér, hvor der er brug for det, siger Mette Moesgaard Jensen.