Bjarne Lenau er de fattiges talsmand
Vi står i fare for at blive barmhjertige farisæere frem for barmhjertige samaritanere!
Det mener Bjarne Lenau Henriksen, der fylder 60 den 22. juni.
Lenau er hårdtslående chef for Kirkens Korshærs over 200 genbrugsbutikker og varmestuer i Danmark. Han formår som få at tale de fattiges sag også når det imod går tidstrenden og den politiske korrekthed.
At han heller ikke er bange for selvkritik, viser et fødselsdagsinterview i Korshærsbladet. Her pointerer han, at idealet for kirkelig diakoni er Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner.
Men dette ideal bliver let forplumret af hensynet til offentlige tilskud, og de velgørende organisationer er i stedet blevet barmhjertige farisæere, siger han med sædvanlig skarphed:
– Den barmhjertige farisæer yder kvalificeret diakoni på det offentliges præmisser ved først at sandsynliggøre, at der er brug for at samle nødstedte næster op på vejen. Dernæst tager den barmhjertige farisæer hen på herberget og ser, om det har nyttet. Det beskriver og evaluerer han, før han går hen til det offentlige og dokumenterer, at det har virket efter hensigten, og siger: Nu vil vi gerne have flere penge!
Og det er uheldigt, mener han. For så er det ikke længere næstekærligheden, der driver værket.
Bjarne Lenau Henriksen har selv været involveret i diakonalt arbejde, siden han som ung frivillig trådte ind i en varmestue på Nørrebro i 1968. Siden blev han korshærspræst og leder af først Sct. Nicolai Tjenesten, siden Mariatjenesten på Vesterbro, og siden 1987 har han stået i spidsen for Kirkens Korshær, som i dag har 400 medarbejdere og 6.000 frivillige i 25 danske byer.
– Fundamentet i diakonien er, at mennesket hjælper uden forbehold, uden betingelser, ligesom den barmhjertige samaritaner, der hjalp den overfaldne op på dyret, rensede hans sår, forbandt ham og bragte ham til herberget, hvor han betaler for ham og endda lover at vende tilbage og betale en gang til, hvis det koster mere. Han følger sin omsorg til dørs, siger Bjarne Lenau Henriksen.
Han opfatter lignelsen som eksemplet over alle eksempler, fordi samaritanerens status dengang var, som nogle fremstiller de fremmede i Danmark. Han var uren og udstødt.
– Alligevel stopper han op og sprænger alle grænser med sin gerning. Han yder den spontane, umiddelbare hjælp. Her tæller kun den nødstedtes nød og intet andet. Der er ingen bagtanker, ingen religiøs, politisk eller anden manipulation med i spillet. Her er ingen dokumentation og evaluering. Han siger: Hvis du har brug for mere, så får du det!
Bjarne Lenau Henriksen har altid opfattet den spontane, aktive her-og-nu-hjælp som Kirkens Korshærs opgave.
– Vi tager os af en nødstedt næste, uanset hvor han er, og uanset hvem han er.
– Men den barmhjertige samaritaner er blevet til farisæer, fordi vor tids diakoni i stigende grad forstår sig selv som et strategisk værktøj.
– Moseloven er erstattet af Serviceloven, og den har vi lært udenad, og den indretter vi os efter, siger han.
Han frygter, at den barmhjertige farisæer bliver så afhængig af det offentliges velvilje, at han retter ind og gør sådan, som de forventer, de politikere og embedsmænd, der bestemmer over pengene, slutter fødselarens fanfare.
Kirkens Korshær startede i 1912 og har udviklet sig som kristent omsorgsarbejde med genbrugsbutikker, varmestuer, herberger, bofællesskaber og behandlingssteder i 25 byer. Korshæren har ca. 9000 brugere om ugen det svarer til 1200 om dagen.
Svend Løbner
