Kongeligt bederum udsmykket til Guds ære

På Frederiksborg Slot kan man se Christian IVs bederum – kongen var den eneste, der havde nøglen.Hver dag, året rundt, vader flokkevis af turister ind og ud af Chr. IVs bederum på Frederiksborg slot. Men sådan har det ikke altid været.Da kongen for over 400 år siden boede på slottet, var han den eneste, der havde nøgle til rummet. Og det var kun ham og de øvrige medlemmer af den kongelige familie, der havde adgang hertil.

Bederummet er ikke et lille spartansk indrettet lønkammer, nej, her er tingene og udsmykningen valgt med omhu, ene og alene til Guds ære. Det fantastiske snedkerarbejde er udført af slotssnedkeren Hans Barchmann. Efter ordre fra kongen blev der kun anvendt nogle af de dyreste og mest kostbare træsorter, som fandtes dengang, muskatnød- og ibenholt-træ. Væggene er tapetseret med kobberplader, hvorpå der er malet motiver hentet fra Det Nye Testamente. På små mosaikruder er der malet motiver fra Det Gamle Testamente.

Inde i bederummet stod der på Chr. IVs tid et bord og et par stole. På bordet lå altid to bøger fremme.
Den ene var kongens egen bibel, den anden havde i sin tid tilhørt Frederik II, Chr. IVs far, som døde i 1588.
Chr. IV betragtede ikke sig selv som hr. hvem som helst. Med kostbare high-light-effekter gjorde han alt for at forherlige sig selv og udsende signaler om, hvor magtfuld og rig en konge, han var.
Alle hans personlige ejendele, lige fra hans hundes halsbånd til hans morgentøfler, var udsmykket med ædelstene, broderede silkebånd og det kongelige monogram C4 i guld.
Da kongens bibel også var én af hans personlige ejendele, er det nærliggende at spørge, om den også var udsmykket kostbart. Højst sandsynligt!
Desværre har man ikke et originalt eksemplar af kongens egen bibel, så man kan ikke sige med sikkerhed, om den havde et rigt udsmykket bogbind. Men man kan formode, at Chr. IVs bibel har været udsmykket i stil med den bibel, som stammer fra herregården Rosendal ved Præstø, der siden 1837 har været i familien Holck-Winterfeldts eje.

Bibelen, der er et eksemplar af de mange Chr. IV bibler, som blev trykt i 1633, er som helhed unik. Og det er den på grund af bindet, der må betragtes som et hovedværk inden for dansk broderikunst, hvoraf så lidt er bevaret. På baggrund heraf overdrog kulturværdiudvalget bibelen til Kunst og Industrimuseet, hvor professionelle inden for tekstil og broderi nænsomt har restaureret den. Bibelen må siges at være et af vort lands smukkeste kulturarvs-klenodier. Den stammer fra en tid i vort lands historie, hvor Guds hus blev udsmykket og dekoreret på en måde, der aldrig er set smukkere siden.

Stilmæssigt kan bibelens broderede bind udmærket
henføres til 1630’erne. Det er lavet af grøn silkevelour
med rigt guld- og sølvbroderi. I midten er der en slags
medaljon, og inde i den ses Jesus’ monogram IHS,
broderet i guldtråd under en halv himmelglobus
med hebraiske tegn for Jahve; forneden ses
Helligånden som en due.

Man formoder, at det er perlestikker Gert Osserin, der har lavet bibelens broderede bind. Gert Osserin var en perlestikker, som Chr. IV ofte anvendte til udsmykning af sine personlige ejendele, og hans navn bliver nævnt adskillige gange i Chr. IV’s breve og regnskaber.

Professionelle konservatorer har i øvrigt ud fra den syteknik, der er blevet anvendt på bogbindet,
kunnet anslå, at det næsten med sikkerhed må være lavet i Gert Osserins værksted.