Gospel er min kirke
Mark Lewis fra Rønne har interviewet flere hundrede gospelsangere til en phd.-afhandling.Danmarks 200 gospelkor er indgang til kirken. Samtidig udfordres kirkeledere til nytænkning.De sidste årtier har gospelmusikbølgen taget Danmark med storm. I dette tidsrum er tusindvis af korsangere blevet tiltrukket af de ca. 200 gospelkor, der findes over hele landet, og de gospelfestivaler og workshops, som ofte ledes af gospelmusikkens største navne.
Metodistpræst Mark Lewis fra Rønne har i en phd.-afhandling kortlagt fænomenet. Afhandlingen bygger på en kvalitativ undersøgelse med flere hundrede interviews. Her spurgte han bl.a. gospelsangere, hvad de fandt mest tiltrækkende ved at synge gospel:
– Det er en kombination af musikken, følelserne, teksterne, glæden og inspirationen, forklarer en Eva E. Hun går ikke ofte i kirke, men:
– Det er i gospelkoret, hvor jeg giver udtryk for min tro, og hvor jeg mærker den stærkeste forbindelse til Gud.
De formelle interviews inkluderede en række kendte gospelprofiler som Etta Cameron, Peter Steinvig, Hans Christian Jochimsen og Lene Nørrelykke.
Undersøgelsens konkluderer, at gospelmusikkens popularitet bl.a. skyldes energien, glæden og musikkens følelseselementer. De mange interviews påpeger, at gospelmiljøet skaber en ikke-fordømmende åbenhed, hvor mennesker fra forskellige religiøse og kulturelle baggrunde kan mødes i et imødekommende fællesskab.
En Michael L. beskriver fornemmelsen af at synge gospel som en rus.
– Gospel er en kraftkilde, som forbinder folk med noget, der er større end dem selv. Før jeg begyndte at synge gospel, ville jeg ikke kalde mig selv for kristen. Jeg går stadigvæk ikke ret meget i kirke, men synger gospel. Gospel er min kirke, siger han.
Gospelforsamlinger sætter kirken og det kristne budskab i et nyt lys, påpeger Mark Lewis.
– Gospeltekster forkynder samme kristne tro som kirken, men udlægger den på en måde, som går uden om den traditionelle og ofte afviste formidling, som er forbundet med dansk kristendom.
– Det er en kombination af det emotionelle, som ofte opleves blandt deltagerne, og den åbenhed for tilhængernes egne meningskonstruktioner, som gør også ikke-kristne i stand til at skråle om Jesus, uden at blive fornærmet eller skræmt væk. Da musikken som regel er sunget på engelsk, udgør sproget en slags buffer, som skaber en passende afstand, især for dem, der ville have svært ved at forholde sig til de samme ord, hvis de var sunget på dansk.
Living Joy fra Vejen. (Foto: Kent Asaa)
Mark Lewis forsvarede sin afhandling om gospelmusikken ved Ashbury Teologiske Seminar i Kentucky, USA. Afhandlingen er ved at blive trykt og bærer titlen Gospelmusikkens udbredelse i postmoderne Danmark: Med implikationer for evangelisation, meningskonstruktion og kristen identitet.
– Kristne ledere er opmærksomme på gospelbevægelsens store potentiale som en missionsmodel. Mens gospelkor er med til at formidle budskabet i glad musik, er korets deltagere gensidigt betaget af en oplevelse, hvor Guds ord spiller en central rolle. På den måde udgør gospelsammenhængen et klassisk eksempel på belonging before believing dvs. at en del kor folk først bliver engageret i gospelbevægelsen, før de kommer frem til en personlig bekendelse af det, de egentlig synger om.
– Idet mange gospeltilhængere ligeledes erkender, at gospel er min kirke, har gospelkor mulighed for ikke kun at revitalisere eksisterende menigheder, men også for at skabe grundlaget for en ny slags kirke, som er bygget på en inklusivitet og energi, som sjældent er forbundet med traditionelle kirker, siger Mark Lewis.
Hvordan reagerede dine censorer på det?
– Min afhandling fik en fin respons fra censorerne, som mener, at den er et særligt bidrag til musikkens betydning for missiologisk tænkning.
