KD med i byråd via fællesliste

På grund af Michael G. Fischers død ved en trafikulykke forrige uge har Kristendemokraterne i Ikast-Brande byråd indkaldt førstesuppleanten til pladsen.Denne plads tilfalder ifølge valgloven Bo Sand Kristensen, selvom han efter byrådsvalget i 2005 skiftede parti til Fælleslisten.
– KD’s lokale bestyrelse har derfor haft nogle samtaler med Bo Sand Kristensen, oplyser KD’s lokalformand Mogens Videbæk. – Da Fælleslisten og KD indgik valgforbund før valget i 2005, er det naturligt, at Bo Sand Kristensen sidder i byrådet på KD mandatet, selvom han indgår i Fælleslistens byrådsgruppe.
sl