Homofilisyn bringer tilskud til ungdomsforeninger i fare
NORGE – Før årsskiftet meddelte det fordelingsudvalg, der i Norge formidler tilskud til foreningsarbejde, at Frelsens Hærs børn og unge (FAbU) fra 2009 fratages offentlig støtte.Afslaget på tilskuddet, der i 2008 beløb sig til 1,2 mio. norske kroner, begrundes med FAbUs syn på homofili. Et syn, FAbU dog langt fra står alene med.
– Det syn, Frelsens Hær har på homofilt samliv, er det samme som det, Den Norske Kirke har haft frem til seneste kirkemøde, siger Rolf Kjøde, der er leder for Norsk Råd for Mission og Evangelisering, der har mere end 30 organisationer og kirkesamfund som medlemmer.
Han forventer derfor, at flere organisationer fratages det offentlige tilskud. En vurdering, som også fordelingsudvalgets leder, Carl Gjerdrum, bekræfter.
Ved Stortingets sidste spørgetime før nytår pointerede den norske statsminister, Jens Stoltenberg (billedet) dog, at myndighederne skal være varsomme med at straffe organisationer, med meninger, vi ikke bryder os om. En udtalelse, kristendemokraten Dagfinn Høybråten i avisen Vårt Land betegner som lovende for de berørte organisationer.
levi