På den igen syng!
Den 18. april fyldes festsalen i det gamle missionshus Bethesda på Israels Plads i København med flere hundrede mennesker i højt humør. De mødes for at synge med på de sange, der blev sunget i samme missionshus og andre udover landet, da de var helt unge. Derfor hedder aftenen Syng den igen!.
Sangen ledsages af dygtige musikere, deriblandt både strygere og blæsere. Der bliver også mulighed for at lytte til forskellige soloindslag, hvor bl.a. Jørgen Meyer (billedet) og Christie Roer Petersen vil synge. Musikkoret København vil også medvirke.