Giv evangeliet vinger

Arne Puggaard bor i Allerød og er pensionist efter 40 år som tv-mand i Danmarks Radio.
Han er formand for den danske afdeling af Mission Aviation Fellowship (MAF).Her imellem påske og pinse fejrer vi Kristi himmelfarts dag – 40 dage efter påske, 10 dage før pinse.

Arne Puggaard

Vi fejrer, at Jesus efter sit liv på jorden, sin død og opstandelse, atter er steget op til himlen og sidder ved Guds højre hånd.
Inden himmelfarten satte han sine disciple stævne og betroede denne lille flok ganske almindelige mennesker en kæmpestor opgave: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.
Men han gav dem også løftet om, at han ville være med dem alle dage indtil verdens ende. Og at han ville sende dem Helligånden med kraft fra det høje.
Det var disse få disciple, som kom til at betyde, at vi også på vore breddegrader har mødt budskabet om Guds kærlighed og frelse.
Verdensmissionen begyndte med ”Apostlenes heste”, dvs. til fods. Disciplene vandrede ligesom Jesus fra sted til sted, mens de forkyndte budskabet om Jesus og helbredte syge. Budskabet bredte sig som ringe i vandet, og snart kom også nye transportmidler i brug. Muldyr, heste, og Paulus rejste også med skib.
Fra tidernes morgen kan vi opleve, at Gud har benyttet himmelrummet til at forkynde sin tilstedeværelse. Tænk på regnbuen, som blev sat på himlen efter syndfloden, og englene, der sang over Betlehems marker den nat, Jesus blev født.
I vores tidsalder er evangeliet for alvor blevet grænseoverskridende. Tænk med hvilken hastighed Bibelen bliver udbredt gennem trykte medier, radio, tv, internet, sms osv. I 1947 – lige efter 2. verdenskrigs afslutning – fik et par kristne RAF-piloter i England en vision om at bruge flyet i fredens og evangeliets tjeneste. De havde i flere år været på bombetogter over Tyskland og kæmpet for frihed og fred.
De tænkte, at flyvemaskinerne måtte kunne bruges til noget bedre end at sprede død og ødelæggelse. De ønskede at udbrede kristendommen og gøre en indsats for fattige mennesker i u-landene.
Det blev starten på Mission Aviation Fellowship (MAF), (en international kristen missionsorganisation. red), som i dag har 125 fly i mere end 30 u-lande. Fly og piloter hjælper i dag lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer med transport af missionærer, læger og patienter.
Jeg fløj engang med MAF’s Cessna amfibie-fly med forsyninger til hospitalsskibet ”Friendship” i det nordlige Bangladesh. Under os lå det enorme flade landskab med hundredvis af søer, sandbanker og rismarker.
Jeg kiggede på piloten og undrede mig over, at vi i meget lang tid cirklede rundt over det vidt forgrenede delta af små og store floder. Problemet var, at vi ikke kunne få øje på hospitalsskibet, som for nylig var flyttet til en ny position. Piloten havde ikke fået de nødvendige koordinater til flyets GPS, som via signaler fra satellitter med få meters nøjagtighed kan fastlægge en bestemt geografisk position og holde flyet på ret kurs.
Efter lang tids søgen fik jeg dog pludselig øje på en lille rød plet ved en flodbred, og snart efter landede vi på vandet i nærheden af ”Friendship”.
I alle livets forhold er det vigtigt for os at sætte os nogle mål og holde kursen. Mange kender til at benytte en GPS på bilturen. Du får venligt, men bestemt besked på at lave en U-vending, hvis du er kommet på afveje. Og ved hjælp af genial teknik bringes du tilbage på kursen mod det fastlagte mål.
Som kristen har jeg også brug for hjælp til at holde mig på rette kurs i hverdagen. Derfor bruger jeg hver dag Bibelen som min ”åndelige GPS”.
”Guds ord er en lygte for min fod, et lys på min sti” (Salme 119,105).