Statsadvokaten afviser klage

Statsadvokaten afviser Retten til Liv som klageberettiget i sagen om salg af fortrydelsespillen i håndkøb.
– Jeg har ikke fundet, at De (Retten til Liv) har en sådan væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens udfald, at De kan anses for part i sagen, skriver statsadvokaten som begrundelse på afvisningen.
Retten til Liv står undrende over for denne afvisning.
– Hvis ikke vi har interesse i denne sags udfald, hvem har så? spørger landssekretær Kerstin Hoffmann og konkluderer, at det ufødte barn med denne beslutning, må betragtes som retsløst i Danmark.
Også foreningens advokat undrer sig over sagens forløb. – Statsadvokaten springer over, hvor gærdet er lavest. Man får en ubehagelig fornemmelse af sammenspisthed. Den ene offentlige myndighed beskytter den anden og forhindrer dermed domstolene i at se på sagen, siger Aksel Holst Nielsen.