Kræftramte tror på Gud

Kræftramte tror mere end gennemsnittet af danskere gør, viser ny stor undersøgelse blandt 3300 kvinder med brystkræft.Hele 83 procent troede i nogen grad på Gud eller en anden åndelig magt, viser undersøgelsen fra Psykoonkologisk forskningsenhed ved Århus Universitet. Blandt danskerne generelt er det tilsvarende tal omkring 60 procent.
– Når vi står i livsomstændigheder, hvor truslen imod os opleves større, end det vi selv eller vores omsorgspersoner magter at beskytte os imod, så vender vi os imod noget, der er større end os selv, siger en af forskerne bag undersøgelsen, psykolog Christina G. Pedersen, til Kristeligt Dagblad.