Man kan ikke krænke kirkerum, men mennesker
Valgmenighedspræst Keld Dahlmann har sendt et hyrdebrev til medlemmerne i Århus Valgmenighed i anledning af den aktuelle asylsag. Vi er i disse uger vidne til politiske begivenheder, som optager mange også i vore menigheder fordi disse begivenheder udfordrer os på nogle meget grundlæggende værdier i vort samfund.
Keld Dahlmann
er præst i
Århus Valgmenighed
Når vi i medierne hører om rydningen af Brorson Kirke og hører om desperate skæbner, så er det let at kritisere politiet. Eller blive provokeret af mangel på respekt for kirkerummet.
Men det flytter blot fokus fra selve sagen: Hvordan vil vi som samfund tage vare på den, som er svag og trænger hjælp?
Man kan ikke krænke et kirkerum, men man kan krænke mennesker. Det sidste er det egentlig afgørende i denne sag. Her har vi som disciple et ansvar i at solidarisere os med nødlidende, så vidt det står til os.
Jeg kender naturligvis ikke enkeltsagerne, men personer, som jeg har tillid til, er tæt på asylansøgerne og kan bekræfte, at langt flere burde have ophold af humanitære grunde.
Uffe Elleman Jensen siger i dag til Kristelig Dagblad, at frygt og skræmmebilleder er hovedingredienserne i dansk værdipolitik lige nu og henviser til Naser Khaders forslag. Forslaget indgår i række forslag og politiske udmeldinger de seneste år, som kendetegner den totalitære sekularisme og ateisme.
Frygten for politisk-religiøs fundamentalisme er forståelig, men det er langt farligere at dæmonisere en hel muslimsk befolkningsgruppe, ligesom det skete med de europæiske jøder i 30erne. Desuden er mange uvidende om, at mange flygtninge har kristen baggrund og ikke flygter fra religion, men for retten til at udleve deres religion offentligt.
Det er rystende, at netop den ret anfægtes af danske politikere i vor tid. Når man i fuld alvor vil foreslå, at religion ikke må praktiseres på offentlige uddannelsesinstitutioner, savner man grundlæggende viden om, hvilken ressource troen er for både enkeltpersoner og samfund. Tænk bare på, hvad f.eks. den kristne studenterbevægelse har betydet for folkeoplysning og velfærd.
Jeg har været til møde i Skt. Hans Kirke i Odense, som oprindelig blev grundlagt som klosterkirke med tilhørende hospital. Det afspejler den historiske virkelighed overalt i Europa.
Hvis du går ind i en katedral i en større by, kan du få hundrede meter derfra finde en anden gammel bygning, som tjente som hospital. Tilbedelse af Gud og forkyndelse af Guds Ord gik hånd i hånd med barmhjertighed og omsorg for næsten. Gudsbillede og menneskesyn hang sammen.
Som disciple af Jesus er vi kaldede til at leve i og kæmpe for denne sammenhæng som lys og salt i samfundet.
Lad os derfor med frimodighed i Herren:
Bede for flygtninge og indvandrere, der kommer til vort land
Bede for, at muslimer må møde Jesus og tale om tro med dem
Bede for enhver kristen politiker og embedsmand – om styrke til at holde fast i sit værdigrundlag
Bede for, at åndsfrihed bevares i vort samfund
Åbent møde mennesker fra andre kulturer og tale godt om dem
Bidrage med læserbreve, debatindlæg osv. i medierne, på blogs osv.
Deltage i debatten på studiet, arbejdspladsen og stå op for vor kristne tro og vort kristne menneskesyn.
Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode (Rom 12,21).
