Tværkulturelt arbejde i 10 år
Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense fejrede 10-års jubilæum i sidste uge.Det skete med reception, fest, foredrag, gudstjeneste, ramadan-middag og rock-koncert fra 24. til 27. september.
Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense blev oprettet i 1999 som et samarbejde mellem de to provstier i Odense Kommune. I dag er 22 sogne i Odense medlemmer af FTS. Centralt i det daglige arbejde er sprogcaféen, hvor der årligt kommer ca. 6.500 besøgende.