Missionschef forlader toppost
Birger Nygaard forlader topposten som direktør for den internationale missionsorganisation Areopagos.Det sker efter kun halvandet år på posten, skriver Kristeligt Dagblad. En af grundene er, at han hver uge skulle flyve til hovedkontoret i Norge.
– Da jeg gik ind i stillingen for halvandet år siden, var det lidt et eksperiment for både stiftelsen og for mig. Ville det fungere at rejse til Oslo hver uge?
I mellemtiden har min kone fået en baby, og det vil sige, at der er kommet et nyt vilkår familiemæssigt. Dertil kommer, at vi befinder os i en finanskrise, som gør, at det er påkrævet, at den daglige leder befinder sig mere på kontoret i Oslo, siger han til avisen.
Den tidligere direktør gennem ti år, Knud Jørgensen, er nu konstitueret direktør.