25 år som faglig konsulent
Faglig konsulent Leif Holm fra Hornslet har 25-års jubilæum hos Kristelig Fagbevægelse den 1. januar.
Han var først konsulent på hovedkontoret i Randers 1985-2004, i Randers afdeling 2004-2008 og siden 2008 i Juridisk Center Randers.
– Han favner bredt i sine kompetencer og har hjulpet mange medlemmer med bl.a. manglende løn og feriegodtgørelse, ved opsigelse, arbejdsskader og en virksomheds konkurs, fortæller Kristelig Fagbevægelse. Leif Holm er medlem af Ys Mens Club i Randers og har løbet 18 maratonløb.