Debat

Feldbæk er bibeltro

Helmer Olesen skrev i sit indlæg, at “Vi døber jo i Guds sted, fordi han ikke er fysisk til stede ved døbefonten.” Den teologi understøttes af den autoriserede, lutherske oversættelse af Bibelen til dansk, der taler om at døbe “i” Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Helmer Olesen tror ligesom mange andre, at den autoriserede oversættelse er i overensstemmelse med den græske grundtekst. Det er den bare ikke, for på græsk står der her et ord, som betyder “til”, og ikke “i”. I oversættelsen fra 1907 stod der “til”, men det blev af teologiske grunde ændret med 1948 oversættelsen til den misvisende tekst, vi har i dag. Formålet var at få teksten til at passe bedre med den gængse tradition i Folkekirken.
En handling, som udføres “i Jesu navn”, udføres med den autoritet, som Jesus har givet. Men det står der rent faktisk ikke i dåbsbefalingen. Her hedder det at “døbe til”, ikke “døbe i”. Sammenlign med 1. Kor 1,13, hvor det samme udtryk forekommer på græsk, og hvor den autoriserede oversætter med “til”. Dåben symboliserer en overgang fra en tilstand til en anden, fra det gamle liv til et nyt liv, som Paulus forklarer i Romerne 6,3-5. At man lader sig døbe “til” en persons “navn” betyder, at man overgiver sig til at ville følge og adlyde den person, som en discipel følger sin mester, eller en slave er lydig over for sin herre.
Det er vigtigere at være bibeltro over for, hvad Bibelen rent faktisk siger, end over for, hvad en tvivlsom oversættelse giver udtryk for. Det var Feldbæk, som var bibeltro, i modsætning til dem, der sætter traditionen over Bibelen.
Iver Larsen, konsulent
i bibeloversættelse
Teglgårdsparken 40B, 1.
5500 Middelfart

Larm eller Lovsang?

Vi er mange menighedsmedlemmer, spredt ud over landet, som føler os generet af den “lovsangsterror”, som præger mange menigheder i dag, som et ældre medlem i min menighed udtrykte det: ”Vi har gennemgået en udvikling fra himmelsk lovsang til helvedes larm”.
En gudstjeneste består som bekendt af indhold og form, med den “moderne lovsang” er der lagt så stor vægt på formen, at indholdet fuldstændig går tabt. Melodierne er som oftest af så ringe kvalitet, at menigheden ofte har svært ved at finde melodien, til gengæld er rytmen så dominerende, at man iblandt må stille sig spørgsmålet, om man virkelig befinder sig i en kirke, eller man har forvildet sig ind på et diskotek. Lydstyrken er med til at øge denne tvivl.
Sproget er et kapitel for sig selv, næsten alle tekster, som vises på lærredet via Power Point er på engelsk! Mange, specielt ældre, har ikke de fornødne sprogkundskaber til at lægge sjælen i teksten.
Ungdom og fornyelse hører uløseligt sammen, og ungdommen skal have muligheder for at finde deres egen form; men det må aldrig ske på bekostning af vore rodfæstede lovprisningssange.
Ovenstående kan måske tolkes som et surt opstød fra en gnaven gammel mand, det er ingenlunde tilfældet. Det er en opfordring til, at vi beriger vores sammenkomster med de pragtfulde og meningsfulde salmer og sange, som vi har til rådighed, ihukommende betydningen af ordet, jf. Johannes Evangeliet 1.1
(Forkortet af red.)
Holger Molen
Gørlev Mose 7
4281 Gørlev

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens. Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.