Konfirmander er stolte af deres kirke
Konfirmander fik skærpet deres tro, da de mødte unge muslimer.- Konfirmanderne var i stand til at sætte ord på tro – både deres egen og den mere generelle forståelse af kristendommen, siger sognepræst Lea Skovsgaard, Harlev-Framlev kirker ved Århus.
Hendes konfirmander havde først talt med muslimske kammerater i deres egen kirke. Derefter var de sammen med dem i moskeen i Gellerup.
Også i Hellevad i Sønderjylland udvekslede konfirmanderne livligt spørgsmål og meninger om tro og praksis.
– Konfirmanderne bliver meget glade for og stolte af deres egen tro. Og synes den er bedst, og det gør da ikke noget.
– De er også stolte af deres kirke, fortæller sognepræst Inge With Johansen.
Mødet med de muslimske unge skete i samarbejde med Folkekirke og Religionsmøde. Begge præster mener, at mødet var en stor pædagogisk gevinst i selve konfirmandundervisningen.
/sl