Ukærligt eller bare sandt?
Kommentar til læserbrev i Udf. d. 16/10, som mener at Gitte Nors skal bede om tilgivelse for sit indlæg: Der gives udtryk for en holdning som jeg tit har truffet blandt kristne. Man bruger argumentet ukærligt om en udtalelse som støder andre mennesker i deres holdninger. Der er to ting som man ikke har fattet når man gør det. 1. At sige sandheden er kærlighed! F.eks. angående helvede! Men udtryksmåden skal dog også være vis og kærlig. 2. Gud selv udtrykker sig meget klart og kontant (f.eks. til farisæerne).
Enhver person som ærligt læser biblen, vil kunne se at Helligånden ikke modtages i barnedåben. For det første skal man tro før man kan blive døbt (Ap.G. 8:36-37), for det andet modtog f.eks. Kornelius Helligånden inden han blev døbt (Ap.G. 10:44-48). Man kunne forsætte længe med skriftsteder til dokumentation af dette. Hvis man virkelig oprigtig tror på Gud, så bør man selv finde alle de skriftsteder som handler om emnet og studere dem. Ellers tror man bare på andre menneskers overleveringer – ligesom farisæerne! Jeg ved dette er hårde ord – ligesom dem Jesus talte (Joh. 6:60-62) – men det er kun sandheden som sætter fri.
Jack W. Jensen
Fyrrelien 8
8900 Randers