Kære Chr. Jochimsen

Nu er jeg ikke nær så musikalsk som du, men du har alligevel svært ved at finde kammertonen. Og jeg har jo helt tydeligt „hit a nerve“ og det var præcis hensigten med min retorik, den kontante og humoristiske, og den falder mig ganske naturligt uden mindste anstrengelse. Heller ikke jeg vil med i nogen „polemik“, som du kalder det, for det vidste jo allerede Paulus „ikke er nogen nytte“, og om sandheden kan man iøvrig heller ikke „polemikke“. At du så heller ikke har forstået mit egent-lige ærinde, er trist. Mest for dig. for åh – ja, vi må endelig passe på, ikke at støde nogen af de vildfarne, så er det da også meget bedre, de går fortabt, ufornærmede… For hvad er kristen kærlighed egentlig, Christian Jochimsen. Det er ikke bare at favne og være åh – så kærlig og sige „Jesus loves you“ næsten som et mantra. Kristen kærlighed er derimod at ville sin næste det bedste, og det er at rive mennesker ud af vildfarelsen og sige dem sandheden. Og derfor er dette heller ikke „min private mening“ som du påstår, for den er ganske uinteressant i denne sammenhæng. Nu har jeg ikke for vane som du, at forlange undskyldninger af nogen, men hvis nogen skulle undskylde, er det sandelig de præster der søndag efter søndag bilder mennesker ind, at de gudfødes i barnedåben. Så jeg går trygt Dommerdagen i møde, ved at have advaret mine „trossøskende“ i tide om den vildfarelse, de lever i. Og hermed er „sagen“ slut fra min side.

Gitte Nors
Vilh. Thomsens Plads 1
Randers