Danske trosbaserede organisationer kan hjælpe med klimatilpasning i sårbare lokalsamfund

Klimaændringer udgør en stadig stigende trussel mod sårbare samfund. Derfor er det vigtigt, at myndigheder, private aktører og civilsamfundsorganisationer øger deres indsats. I denne sammenhæng har kirker og kirkelige organisationer et uudnyttet potentiale.

Marcus Taulborg er teologistuderende i Aarhus.

Af Marcus Taulborg, fhv. ungdomsdelegat til FN på Klima og Miljø, bl.a. COP28
& Filip Buff Pedersen, Politisk rådgiver, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU)

Klimaændringer har en uforholdsmæssig stor indvirkning på de mest sårbare samfund rundt om i verden.

Disse samfund er i sammenligning med Danmark langt dårligere rustet til at håndtere ekstreme vejrforhold som tørke, oversvømmelser og stigende havniveauer, men også forskydninger i regn, regnmængder og tørketider udgør store udfordringer. Hertil kommer det, at disse områder rammes langt hårdere, end vi gør på vores breddegrader. Her træder kirkernes og kirkelige organisationers kald til at hjælpe de trængende i kraft.

Gennem deres vidtforgrenede tilstedeværelse i lokalsamfundene har de en unik mulighed for at identificere behov og hjælpe med at implementere effektive klimatilpasningsforanstaltninger. De religiøse ledere nyder i mange samfund stor anerkendelse og tillid, ofte mere end myndighedspersoner. Denne position er en unik mulighed og et kæmpe ansvar for at handle for det fælles bedste.

Filip Buff Pedersen er politisk rådgiver ved (CKU).

Bæredygtig udvikling og social retfærdighed

Det er langt fra alle kirker og trosbaserede organisationer, der støtter lokal klimatilpasning. Men for dem, der gør, er deres arbejde ofte forankret i principperne om bæredygtig udvikling og social retfærdighed. Kirker og trosbaserede organisationer kan bidrage til udvikling og miljømæssig bæredygtighed ved at styrke lokale samfund og institutioner. Studier har vist, at danske trosbaserede organisationer har været succesrige i at støtte småbønder til at organisere sig, først i lånesparegrupper og sidenhen i andelsbevægelser.

Danske trosbaserede organisationer kan bidrage til klimatilpasning gennem deres lokalt forankrede partnere, der skaber muligheder for samfundets sårbare. Ministerier og FN-organisationer har forpligtet sig til at ’lokalisere’ nødhjælps- og udviklingsindsatser, en proces, hvor problemer og løsninger defineres og løses så lokalt som muligt. En forpligtelse vi stadig ikke er i mål med. Et centralt aspekt af lokaliseringsdagsordenen er inddragelsen af lokale samfund i beslutningsprocesser og udviklingsprojekter.

Her kan kirkelige institutioner og organisationer spille en afgørende rolle ved inddragelse og deltagelse at sikre forankringen af arbejdet med at fremme en mere retfærdig og bæredygtig verden lokalt.

Ressourcerne skal bruges lokalt

Danmarks Minister for Udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har annonceret øget fokus på klimatilpasning. Hvis disse midler skal nå ud der, hvor behovet er størst, skal nye aktører og nye tilgange introduceres. I ’Udviklingsbranchen’, Udenrigsministeriet og store internationale organisationer har man siden 2016 forpligtet sig på lokalisering af udviklingssamarbejdet. Intentionen er god, men i praksis er der langt igen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Undersøgelser viser, at det kun er brøkdele af den samlede klimafinansiering, der når ud til individer, familier og lokalsamfund, der kæmper med at tilpasse sig klimaændringerne. Her kan kirker og kirkelige organisationer også spille en afgørende rolle. I forbindelse med COP28 blev der taget et historisk skridt mod at tackle uforudsigelige klimaskader og tab. Centralt i disse bestræbelser står ‘Loss and Damage’-fonden, en banebrydende mekanisme, designet til at håndtere konsekvenserne af klimaændringer, der overstiger vores evne til at forebygge eller tilpasse os.

Denne fond repræsenterer ikke kun en økonomisk styrkelse, men også et globalt løfte om solidaritet, der sigter mod at beskytte de mest sårbare samfund. Formålet med ‘Loss and Damage’-fonden er ikke blot at dække økonomiske tab, men også at anerkende og adressere de menneskelige og miljømæssige omkostninger, der er uundgåelige som følge af klimaforandringer. Den rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi kan mobilisere ressourcer og engagement på tværs af kloden for at imødekomme disse udfordringer.

‘Loss and Damage’-fonden kan fungere som et redskab til at sikre, at ingen efterlades tilbage i vores fælles stræben efter en mere retfærdig og klimaresilient verden. Den understreger, at problemet er større, og at der er behov for flere aktører, men også her skal de fine skåltaler omsættes til lokalisering.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Undersøgelser viser, at det kun er brøkdele
af den samlede klimafinansiering,
der når ud til individer,
familier og lokalsamfund,
der kæmper med at tilpasse
sig klimaændringerne.

Her kan kirker og kirkelige organisationer
også spille en afgørende rolle.

Her har kirker og kirkelige organisationer et uudnyttet potentiale for at spille en substantiel rolle. Deres rolle som formidlere af værdier, agenter for forandring og styrkelse af lokalsamfund gør dem til nøgleaktører i at sikre, at ingen bliver overset i vores kollektive bestræbelser på at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Internationale netværk

Kirker og kirkelige organisationer kan bidrage med hensyn til at skaffe yderligere finansiering og ressourcer til klimatilpasningsprojekter. De har ofte internationale netværk og partnerskaber, der kan mobilisere midler og støtte fra en bred vifte af kilder. Dette er afgørende for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at gennemføre de nødvendige tiltag og beskytte de mest sårbare samfund.

Kirker og kirkelige organisationer mobiliserer således ressourcer fra flere kilder, hvilket gør dem til effektive samarbejdspartnere. Kirkernes og de trosbaserede organisationers engagement for at fremme en mere retfærdig og bæredygtig verden har et stort potentiale for at fremme klimatilpasning og lokaliseringsdagsordenen. Deres tilstedeværelse, værdier og dedikation til at beskytte de mest sårbare gør dem til stærke partnere i arbejdet for at skabe en bedre fremtid for os alle.