KøbenHelvede — uskyldig eller brændende farlig?

Philip Clarke, medlem af ledelsen for Christianakirken, forfatter til bogen ’Falling Night’.

Philip Clarke

Det er lige blevet stille på Refshaleøen i København efter fire larmende dage den 19.-22. juni under Death Metal festivalen CopenHell. Den årlige begivenhed, der startede i 2010, tiltrækker nu 40.000 deltagere. De kommer for samværet med andre i lignende sort beklædning og for at nyde musikken, der spænder fra hardrock til dødsmetal. Festivalen gør det muligt for dem at komme væk fra deres forudseelige og pæne hverdag og at kaste sig ud i en stemning af høj entusiasme og energi skabt af tusinder af headbangers. For de fleste er det bare lidt sjov.

Sådan ville jeg selv betragte festen, hvis jeg ikke havde min kristne tro og gudsfrygt. Jeg ville være enig med en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2018, at ”Copenhell ser djævelsk og faretruende ud på overfladen. Men selvom helvedestemaet er gennemført og allestedsnærværende på Copenhell, og jargonen i vid udstrækning er dyster og mørk, fungerer festivalen i virkeligheden bare som en stor legeplads for godhjertede, glade og venligt stemte musiknørder.”

Gid det kunne være så nemt at se bort fra CopenHell, som blot en af de mange oplevelser, der forgår i vores multikulturelle hovedstad. Sådan var konklusionen af Udfordringens sidste artikel om emnet tilbage i 2013. Men jeg har svært ved at acceptere, at Vorherre er ligeglad med et kæmpe arrangement, der hylder døden og djævlen, selvom jeg er klar over, at de fleste deltagere ikke er satanister.

Jeg har det ikke godt med, at transportfirmaet Movia indsætter særbusser til Copenhell med nummer 666, eller at begivenheden har klasket helvedes navn på min by. Er der risiko, for at det kan forbande København og eventuelt være med til at fremkalde helvede på jorden, som festens hjemmeside påstår er deres ønske? I min optik er det en mulighed. For selvom Bibelen fortæller, at Gud er langsom til vrede, (Salme 103:8), er det ikke ensbetydende med, at han aldrig bliver arrig. For det gør han, når mennesker glemmer ham og dyrker andre guder inklusive djævlen. (Dommerbogen 3:7-8; Matthæus 12:27; 2. Kongebog 1:2.)

Selvom de fleste festivalgæster på CopenHell ikke bevidst tilbeder Satan, er jeg bekymret for, at de faktisk gør det, når tusindvis rejser armene med djævlens håndtegn, som de blot betragter som cool. Bibelen fortæller os, at fjenden forfører hele verden (Joh. Åb. 12:9), at han gerne vil tilbedes (Matthæus 4:8-10), og at han formår at få os til at gøre det ubevidst, når vi værdsætter noget mere end Vorherre (Lukas 16:13). Derfor rådes vi til at stå djævlen imod (Jakob 4:7). Men når deltagerne opfører sig sådan, viser de i stedet deres accept af ham og dermed deres foragt af Gud.

Desuden er de til et arrangement,
hvor scenerne – det kan kaldes
musikkens altre – hedder Hades
(dvs. dødsriget), Gehenna (dvs. helvede),
Pandæmonium (dvs. dæmonernes rige),
og Helvíti, (dvs. den oldnordiske underverdenen).

Desuden er de til et arrangement, hvor scenerne – det kan kaldes musikkens altre – hedder Hades (dvs. dødsriget), Gehenna (dvs. helvede), Pandæmonium (dvs. dæmonernes rige), og Helvíti, (dvs. den oldnordiske underverdenen). ”Det er bare nogle navne” vil nogen sige. Men i virkeligheden symboliserer de, de steder som Jesus Kristus døde for, at vi ikke skulle komme hen. At more sig over tilstedeværelsen kan ses som en symbolsk og endda rituel handling, der forkaster Vor Frelsers store nådesgerning.

Heldigvis er Herrens barmhjertighed stor, for Jesus sagde på korset: ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Så der er fortsat håb for dem, hvis de omvender sig fra deres ugerninger.
Udover at bede for deltagerne må vi som kristne spørge os selv: ”Hvordan ønsker Gud, at vi skal handle i forbindelse med CopenHell?” Spørgsmålet bliver mere trængende og alvorligt for hvert år, pga. vore medmenneskers evige ønske om at prøve noget nyt og skubbe grænser.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Derfor er det forudsigeligt, at arrangementet vil blive mere dystert og satanisk i fremtiden. Det risikerer dermed at forføre desto flere af vores medmennesker i fortabelse, at forstærke ondskabens åndelige magt over København og evt. at bringe Guds vrede over byen, således at han fjerner hans beskyttelse over Danmark (Dommerbogen 10:13; Ordsprogenes Bog 1:24-31). Kan vi tillade os at kigge på og være ligeglade?