Indien forbyder konvertering

Den indiske samlingsregering, som ledes af det hinduistiske nationalistparti „Bharatiya Janata Party“ (BJP), er ved at udfærdige nye love, som skal forhindre religiøse omvendelser i landet. Loven er udformet af den nationale kommission for kaste- og stammesystemet og skal ikke godkendes i det indiske parlament.
– Denne lov er ikke imod konvertering. Vi forsøger alene at regulere tvangsomvendelser, fortæller Bizay Sonkar Shastri, formand for Indiens nationale kommission for kaste- og stammesystemet, til Åbne Døres nyhedsbureau Compass.