Et pletskud af en to’er!

Så er den der: den længe ventede fortsættelse af sidste års anmelder-roste Hildegard-biografi i romanform.
Som man måske vil huske, sluttede den med den pavelige velsignelse til, at hun måtte publicere de religiøse syner, hun havde haft helt fra barn.
I begyndelsen af bind to er meget ændret. Munken Volmar, der tidligere var hendes lærer, er nu hendes skriver, men ellers er de to stadig “forbundne sjæle”. Året er 1148, og på Disibodenberg-klosteret står de ved færdiggørelsen af hendes første værk, Scivias. Dets fulde titel kan oversættes ved: Kend Herrens Veje, en passende overskrift for denne utrættelige, retlinede, omsorgsfulde, fromme, men sine steder også stridbare middelalderkvindes liv. – At følge mig er at følge Herren, er hendes stadige overbevisning.
Med udgivelsen af hendes åbenbaringer på skrift vokser også søgningen til Disibodenberg, og i et syn bliver det hende givet at oprette et nyt kloster, nærmere bestemt ved Rupertsberg, længere nede ad Rhinen. Dette afstedkommer en række uoverensstemmelser med den siddende abbed, formentlig pga. en anelse om, at Hildegard ville trække en del nonner med sig til det nye sted. Om trængslerne ved oprettelsen af dette kloster handler bogens anden del.
Bogen viser endnu en gang, at hvor der er tro, er der også tvivl, og hvor der er kald, er der også afkald:
“Du pines af kærlighedslængsel, når du glemmer at følge mig, du fyldes af glæde, når du lægger dit hoved i mit skød” (s. 318).
Med jævne mellemrum efterlyser kritikerne den Store Danske Samtidsroman. Glem alt om dét. Grib i stedet fat i Anne Lise Marstrand-Jørgensens storslåede roman-værk. Her er glimt af evighed, og her er også nutidsorientering. Hvad skal man så med mere?
Det skulle da lige være musikken. Hildegards, altså. Når den sidste side er vendt, kan man passende lytte til en cd med fx Det danske Hildegard Ensemble. Forfatterinden lader Volmar sige, at ingen musik er som Hildegards, og at alle må standse op ved dens skønhed og fyldes af taknemmelighed.
Ovenpå dét har man lige brug for at sunde sig lidt. Så storslået er det nemlig alt sammen. Både musikken og bøgerne. – 880 siders sproglig intensitet og livsnærvær. Det er dog en post.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegard II
483 sider • 299 kr. • Gyldendal